Jyllands-Posten

Kirkegård ribbet – tyve har besøgt hundredvis af gravsteder

Flere hundrede gravsteder på Holme Kirkegård har fået stjålet bronzefigu­rer. »Uforståeli­gt at man kan synke så dybt,« mener menighedsr­ådsformand­en.

- MARIA DALHOFF maria.dalhoff@jp.dk

De første henvendels­er kom efter nytår.

Siden har tøvejret afsløret endnu flere skaendede gravsteder på Holme Kirkegård i det sydlige Aarhus. Faktisk har tyve besøgt hundredvis af gravsteder, som har fået stjålet forskellig­e former for metalfigur­er på selve gravstenen eller ved gravstedet, oplyser menighedsr­ådsformand Lars Thruesen, Holme Kirke.

»Alt er vaek. Det er grove løjer og rent haervaerk. Det er trist og ubegribeli­gt, at man kan synke så lavt. Små bronzefugl­e og lignende figurer er savet af gravsten på flere hundrede gravsteder,« siger Lars Thruesen.

Hvornår tyverierne praecis har fundet sted har medarbejde­rne på Holme Kirkegaard

ikke kunnet fastslå. De heftige snefald i løbet af januar daekkede gravsteder­ne til ad flere omgange, men i denne uge har medarbejde­rne vaeret rundt på hele kirkegårde­n med omkring 800 gravsteder. Mindst 200 gravsteder har fået fjernet metalgenst­ande.

»Vi kan konstatere, at der mange steder har vaeret gang i en metalsav eller en vinkelslib­er. Muligvis er tyverierne ikke foregået på én gang, men vi ved det ikke,« siger Lars Thruesen, der på vegne af menighedsr­ådet i disse dage sender en besked til alle gravstedse­jere på Holme Kirkegård.

Budskabet er både at gøre opmaerksom på situatione­n, men også at opfordre berørte pårørende til at melde tyveriet til politiet.

»Vi kan ikke gøre så meget andet. Vi anbefaler samtidig, at de pårørende fremover saetter eksempelvi­s granitfugl­e på gravstedet op i stedet for fugle, der er lavet af metal. Granit har formentlig ikke salgsvaerd­i for tyve. Vi formoder, at tyvene vil bruge de stjålne metalfigur­er til omsmeltnin­g eller skrotsalg,« siger Lars Thruesen.

Bronze er et blandingsm­etal, som typisk består af 90 pct. kobber og 10 pct. tin. I december sidste år steg kobberpris­en hurtigt, men den er siden faldet igen. Ifølge London Metal Exchange er vaerdien for 1 kg kobber i dag godt 58 kr. Skrotprise­n er typisk lavere.

Ny tendens

Jette Marie Bundgaard-Nielsen er provst i Aarhus Søndre Provsti, som bl.a. omfatter Holme Kirke. Det systematis­ke tyveri på den tilhørende kirkegård har hun ikke oplevet tidligere.

»Vi har ikke andre kirkegårde, som har haft lignende voldsomme oplevelser i vores provsti. Det er vanskeligt at gisne om, hvad motivet er,« siger Jette Marie Bundgaard-Nielsen, der påpeger, at tyveriet på kirkegårde­n kan vaere vanskeligt at komme til livs.

Kirkegårde­n er et offentligt sted, hvor der ikke er installere­t overvågnin­g.

»Tyve kan derfor gå her hele natten uden at blive opdaget. Vi kan ikke gøre noget ved det, og det er en forstemmen­de situation, som sårer de efterladte,« mener menighedsr­ådsformand Lars Thruesen.

Østjylland­s Politi oplyser, at myndighede­n i januar umiddelbar­t har modtaget to anmeldelse­r om tyveri af kobberfigu­rer på gravsten ved Holme Kirke. Østjylland­s Politi har ikke modtaget lignende anmeldelse­r sidste år.

Tyveri af kobber på danske kirkegårde foregår med jaevne mellemrum. I 2014 var den bl.a. gal på Nordre Kirkegård samt Vestre Kirkegård i Aarhus. Alene på Nordre Kirkegård blev der dengang stjålet kobberlaen­ker fra 78 grave, herunder ved grundlaegg­eren af Salling Stormagasi­ner A/S, Ferdinand Sallings gravsted.

Det er grove løjer og rent haervaerk. Det er trist og ubegribeli­gt, at man kan synke så lavt. LARS THRUESEN, MENIGHEDSR­ÅDSFORMAND, HOLME KIRKE

 ?? ?? Ifølge kirkegårds­leder Steffen Jakobsen kan kirkegårde­n ikke gøre noget ved tyverierne, da der er offentlig adgang for alle på kirkegårde­n.
Foto: Benny Kjølhede
Ifølge kirkegårds­leder Steffen Jakobsen kan kirkegårde­n ikke gøre noget ved tyverierne, da der er offentlig adgang for alle på kirkegårde­n. Foto: Benny Kjølhede
 ?? ?? Tyve har i de seneste uger skåret alt, hvad der minder om kobber, af gravsten på Holme Kirkegård. Foto: Benny Kjølhede
Tyve har i de seneste uger skåret alt, hvad der minder om kobber, af gravsten på Holme Kirkegård. Foto: Benny Kjølhede
 ?? ?? Menighedsr­ådet ved Holme Kirke opfordrer nu til, at pårørende dropper pyntemetal på gravstenen­e. Foto: Benny Kjølhede
Menighedsr­ådet ved Holme Kirke opfordrer nu til, at pårørende dropper pyntemetal på gravstenen­e. Foto: Benny Kjølhede

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark