Afsløring: Dansk-russisk kirke samlede penge ind til praest i frontlinjen af Ruslands invasion
De bad om donationer til nødlidende civile. Men pengene gik direkte til en staerkt kontroversiel russisk feltpraest, som Ukraine har eftersøgt for at købe og levere våben til russiske soldater ved fronten. Dermed kan menigheder i København, Hobro og på Ba
På overfladen ser det uskyldigt ud. Fotos med dåsemad, vandflasker og hygiejneprodukter. Af praester med et kors om halsen, der fra bagagerummet af en varevogn langer plasticposer og papkasser med nødhjaelp ud til civile i en sønderbombet by.
Men kigger man naermere, tager faresignalerne til.
Militaerpersonel står flere steder skulder ved skulder med praesterne.
På bagsiden af to af varevognene har man tapet et stort »Z«, et hyppigt brugt symbol til støtte for Ruslands invasion af Ukraine.
Billederne er delt i et link på Moskvapatriarkatets danske hjemmeside, et russiskortodokst trossamfund med menigheder i København, Hobro og på Bågø.
De skal overbevise kirkens tilhørere om at donere midler til nødhjaelp i områder af Ukraine, som Rusland har besat.
Men foretagendet viser sig nu at vaere yderst kontroversielt.
Jyllands-Posten kan i dag afsløre, at pengene fra Moskvapatriarkatets indsamling er gået til at støtte den staerkt nationalistiske feltpraest Dimitry Krotkovs arbejde.
Han er af den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU anklaget for at bruge netop midler indsamlet som ”velgørenhed” til at købe angrebsdroner, termiske kameraer og antidrone-våben »i store maengder«, hvorfor han nu er eftersøgt og anklaget for forbrydelser mod Ukraine.
Våbnene og udstyret har han personligt leveret til russiske tropper ved fronten i Kherson, Zaporizjzja og Donetsk.
Dermed kan penge indsamlet i Danmark vaere endt som hjaelp til Ruslands invasion af Ukraine, vurderer førende eksperter.
»Med tanke på, at Moskvapatriarkatet er en del af informationsfronten og siden invasionen af Krim-halvøen i 2014 har støttet krigsindsatsen, er det ikke overraskende, hvis ukrainerne har ret i, at penge indsamlet til nødhjaelp er gået til den russiske haer,« siger Yevgeniy Golovchenko, adjunkt på statskundskab på Københavns Universitet og forsker i hybrid krigsførelse samt russisk og ukrainsk politik.
Finansieret af Rusland
Jyllands-Posten kunne i sidste uge fortaelle, at Moskvapatriarkatets tre danske kirker i årevis er blevet finansieret fra Rusland.
Pengene kommer fra patriarkatets russiske moderafdeling, hvis teologiske overhoved, patriark Kirill, er en taet og kendt støtte af Vladimir Putins regime.
Båndene til Moskva har vakt opsigt hos danske myndigheder.
I foråret 2023 forsøgte embedsmaend i Udlaendingeog Integrationsministeriet at saette Moskvapatriarkatets russiske afdeling på en saerlig forbudsliste.
Det ville forhindre dem i at sende beløb over 10.000 kr. ind i Danmark.
Dermed kunne man have daemmet op for Ruslands indflydelse i menighederne i København, Hobro og på Bågø.
Men Udenrigsministeriets sagde efter direkte indblanding fra Lars Løkke Rasmussen nej.
Man var nervøs for både Rusland og andre landes reaktion, hvis man sortlistede kirken, viser et fortroligt dokument, som JyllandsPosten er i besiddelse af.
Nu kan vi afdaekke nyt om aktiviteterne i de dansk-russiske kirker.
Jyllands-Posten har gennemgået deres offentlige aktiviteter i de senere år, og saerligt én begivenhed springer i øjnene. Indsamlingen af penge til Dimitry Krotkov. Den 14. maj 2022 skrev den herboende russiske praest Sergiy Bondarev et opslag på Moskvapatriarkatets danske hjemmeside.
Bondarev har kun én gang givet et interview til et dansk medie siden Ruslands invasion. Det skete i Kristeligt Dagblad, der oplyste, at han fungerer som forstander for menigheden i Hobro og desuden er praest i kirken på Bågø.
I opslaget beder Sergiy Bondarev om donationer til en »humanitaer mission« til Mariupol i det østlige Ukraine.
Tidspunktet og målet for indsamlingen er i sig selv interessant.
Før invasionen var Mariupol en levende havneby ved Det Azovske Hav med kulturinstitutioner, kirker og små 450.000 indbyggere – så rykkede russerne ind og bombede og smadrede byen i belejring, der fortsat er at regne som et af krigens mest blodige slag. Amnesty International kaldte det »en klar krigsforbrydelse«, da Rusland den 16. marts 2022 kastede to 500 kg tunge bomber ved et kendt teater i byen, hvor civile havde forskanset sig.
300 mennesker blev draebt, berettede de ukrainske myndigheder.
I midten af maj var kampene forbi, ukrainerne havde overgivet sig, hundrede tusinder af civile havde forladt byen, som russerne havde efterladt smadret.
I lige praecis disse dage mente Sergiy Bondarev fra Moskvapatriarkatet, at det var passende at begynde at samle penge ind.
I sig selv et iøjnefaldende tidspunkt, lyder det fra Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine:
»Ukrainske styrker havde brugt årevis på at lave et gigantisk forsvarssystem rundt om byen, som skulle gøre den naesten uindtagelig. Så for russerne var slaget om Mariupol en enormt symbolsk sejr efter måneders kamp. Der er ingen tvivl om, at man har taenkt over, at det lige skulle vaere dér, man støttede,« siger han.
Medaljer fra militaeret
Følger man pengestrømmen, bliver sagen endnu mere speget.
I opslaget fra den dansk-russiske kirke står nemlig åbent, at der samles ind til en mission ledt an af Dimitry Krotkov.
Han er ikke hvem som helst. Jyllands-Postens research viser, at Dimitry Krotkov leder en afdeling under Krims stift, der beskaeftiger sig med det russiske militaer. Altså en slags feltpraestchef.
På sin hjemmeside har Moskvapatriarkatets danske afdeling uploadet et foto af Dimitry Krotkov og et link til hans aktiviteter, hvor han ses dele mad ud fra varevogne med et »Z« på bagruden.
Kirkens bånd til Krotkov er tilsyneladende saerdeles taet.
Jyllands-Posten har fået oversat opslaget på menighedens hjemmeside fra russisk til dansk, og det viser sig, at de indsamlede midler sendes direkte til det stift på den besatte halvø Krim, som Dimitry Krotkov er ansat af.
Man oplyser tilmed et kontonummer, der baerer Dimitry Krotkovs navn, og som tilhører den russiske bank Genbank, der saerligt opererer på Krim og derfor er sanktioneret af både Storbritannien, USA og Australien.
Man kan også vaelge at sende pengene til Sergiy Bondarev over Mobilepay ved at skrive »flygtninge« i emnefeltet.
Det er ikke kun den dansk-russiske kirke, der saetter pris på Dimitry Krotkov.
Det samme gør den russiske haer.
I 2014, da Rusland ulovligt og i strid med alle internationale konventioner annekterede Krim, blev han af det russiske forsvarsministerie dekoreret med en medalje for sin hjaelp med indsatsen, ligesom også det russiske luftvåben gav ham en medalje for hans meritter.
Også under den nuvaerende invasion er han blevet hyldet.
Så sent som i november 2023 overrakte en generalløjtnant ham det russiske forsvarsministeriums medalje for hans tjeneste for »faedrelandet«.
På nettet findes der adskillige billeder,
hvor han fra ladet af en varevogn giver plasticposer med mad til kvinder og børn eller står side om side med nødlidende civile. Oftest iklaedt en sort praestekjortel.
Nogle gange komplementeret af en militaervest.
Altid med sit lange hår samlet i en karakteristisk hestehale.
Russiske medier og kirkeblogge elsker tilsyneladende historien om feltpraesten, der saetter livet på spil for at hjaelpe civile i »de befriede områder«.
De bringer interviews med ham om, »hvordan man overvinder frygten for døden«, og om at vaere under beskydning af ukrainsk mortérild.
Om en mor til tre i Kherson, der graeder, når Krotkov giver familien madrationer – og om drengen, som takket vaere praesten for første gang i sit liv smager chokolade.
Fjendebilledet er altid det samme. Ukrainerne.
»Ukrainske tropper er fjendtlige over for ortodoksi, fordi det er kernen i folkenes enhed. Den ortodokse tro i Rusland, Ukraine og Donbass er den samme,« sagde han i juli 2022 til et medie på Krim.
Det er den mindre grimme fortaelling om Dimitry Krotkov.
At han ”bare” agerer propagandist og hellig forsvarer af Ruslands krig, mens han samtidig deler mad og nødhjaelp ud til en civilbefolkning, hvis lidelser skyldes de russiske krigshandlinger.
Den rigtig grimme fortaelling er langt vaerre end det.
Eftersøgt i Ukraine
Ifølge Ukraine er det ikke bare nødhjaelp, han deler ud. Jyllands-Postens kan afdaekke, at Dimitry Krotkov siden december 2023 har vaeret eftersøgt af den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU, der anklager ham for saerdeles voldsomme gerninger.
De haevder at have beviser for, at han yder direkte støtte til Ruslands invasionskrig.
Ifølge SBU indsamler Krotkov penge til haeren under daekke af, at det er »velgørenhedsbidrag«.
»Tiltalte bruger de penge, han modtager på denne måde, til at købe angrebsdroner, termiske kameraer, baerbare radioer og antidrone-våben i store maengder,« skriver SBU i en pressemeddelelse.
Her beskriver sikkerhedstjenesten, hvordan Dimitry Krotkov »personligt leverede de købte produkter til russiske tropper, der var udstationeret ved frontlinjen i Kherson, Zaporizjzja og Donetsk-regionerne«.
»Mens han var ved fronten, velsignede han sammen med andre praester fra den russiskortodokse kirke besaetternes militaere udstyr og ”velsignede” dem til at draebe ukrainere.«
Jyllands-Posten er ikke i stand til at verificere eller afprøve SBU’s anklager mod Dimitry Krotkov.
Men flere spor peger på, at der kan vaere hold i dem.
Først og fremmest vurderer eksperter, at der er grund til at tage SBU alvorligt.
»Jeg kan sagtens forestille mig, at der bliver indsamlet midler i Danmark til nødhjaelp, som viser sig at gå til noget andet. Ukrainerne kan selvfølgelig have forkerte efterretninger eller forveksle ham med en anden. Men som udgangspunkt stoler jeg på de ukrainske myndigheders vurdering her,« siger Flemming Splidsboel, seniorforsker i Rusland på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Hvis SBU har ret, så kan penge indsamlet her i Danmark vel vaere brugt til den russiske krigsførelse?
»Ja, det kan de sagtens vaere. Så er det muligt, at pengene er blevet brugt til at understøtte Ruslands militaeraktiviteter og invasionen af Ukraine.«
Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet kalder den dansk-russiske kirkes indsamling til Dimitry Krotkov for »opsigtsvaekkende«.
»Man skal tage det forbehold, at oplysningerne om, hvad pengene bliver brugt til, stammer fra den ukrainske sikkerhedstjeneste, der er en part i den her krig. Men derfor kan de stadig sagtens vaere rigtige.«
»At han (Dimitry Krotkov, red.) ligefrem bliver dekoreret af det russiske militaer for sin indsats tyder på, at han er ganske aktiv. Det bekraefter ikke nødvendigvis, at han har købt våben for pengene – men den ukrainske sikkerhedstjeneste har tilsyneladende holdt øje med ham og mener at have noget alvorligt på ham,« siger han.
Russisk medie omtaler levering af droner
Jyllands-Postens research viser, at den Krimbaserede feltpraest hyppigt mødes med russiske styrker.
På sin hjemmeside praler Krim-afdelingen af Moskvapatriarkatet med, at Krotkovs nødhjaelpsafdeling har gennemført 100 »humanitaere rejser«, siden »den saerlige militaere operation« – russisk propagandaterm for invasionen af Ukraine – begyndte.
Dimitry Krotkovs opfattelse af »humanitaer hjaelp« er tilsyneladende noget alternativ.
Det afslører en artikel fra det russiske statsmedie RIA Novosti bragt den 19. februar 2023. Artiklen er saerdeles belastende set med danske briller.
RIA Novosti hylder Dimitry Krotkov og beretter, at han på sine hyppige ture til fronten leverer hjaelp til både »civile« og »militaeret«, og at en af hans sønner er artillerist i haeren og ledsager sin far på turene i de besatte områder.
Ifølge artiklen leverer Dimitry Krotkov f.eks. »droner« og »natkikkerter«, som er doneret via et stift i Jekaterinburg, der indsamlede 4 mio. rubler – cirka 300.000 danske kroner – til formålet.
Det beskrives også, at en systue via Krotkov har leveret »mere end 500 saet uniformer med reflekterende materiale til vores styrker«.
»Men selv den mest beskedne hjaelp – et par sokker eller en pakke kiks – er et vigtigt bidrag til en stor faelles sag, er Krotkov overbevist om,« skriver RIA Novosti.
Man har tilmed ledsaget et fotoalbum med billeder fra Dimitry Krotkovs Vkontakte-profil, en russisk pendant til Facebook.
Her ses han i faerd med at uddele papkasser til russiske styrker i et skovlignende område.
På Krims stifts hjemmeside kan Krotkov ses føre an i en militaer gudstjeneste med deltagelse af adskillige soldater.
Et andet foto viser feltpraesten i gang med at velsigne vaernepligtige i kølvandet på Putins store mobiliseringskampagne til haeren i 2022.
Rejste rundt i besatte områder
Moskvapatriarkatet skriver selv om sin indsamling, at pengene går til »at købe mad og nødvendige ting« til Mariupols indbyggere.
Hvorfor pengene skulle tilfalde Dimitry Krotkov af alle mennesker, vil man ikke svare på.
Jyllands-Posten har spurgt Sergiy Bondarev,
men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Vi ved derfor heller ikke, hvor mange penge han samlede ind.
Eller om den herboende praests motiver var mere sinistre end at blot at sende nødhjaelp.
Vi ville også gerne have hørt Sergiy Bondarevs forklaring på, hvorfor Moskvapatriarkatet har delt et link til billeder, hvor Dimitry Krotkov uddeler nødhjaelp fra en lastvogn med et »Z« på bagsmaekken.
Samt høre ham om timingen bag at sende midler til Mariupol, netop som russerne havde besejret ukrainerne i byen.
Om hjaelpen overhovedet er nået den besatte by, vides ikke.
Men det står klart, at Dimitry Krotkov kort efter den danske indsamling rejste rundt i netop de tre regioner – Kherson, Zaporizjzja og Donetsk – som ukrainerne anklager ham for at have leveret droner, radioer og våben i.
Det viser fotos og artikler fra flere russiske medier og kirkeblogge.
Skulle midlerne vaere gået til nødhjaelp – og ikke våben – er den dansk-russiske indsamling stadig kontroversiel.
Det vurderer Yevgeniy Golovchenko fra Københavns Universitet:
»Selv hvis pengene fra Danmark er gået til humanitaer hjaelp, vil den med stor sandsynlighed vaere blevet uddelt med hjaelp fra russiske soldater i et forsøg på at vinde lokalbefolkningen over. Det er meget svaert at sende noget som helst ind til et besat område i Ukraine, uden at det går gennem besaettelsesmyndighederne, medmindre man er en stor international organisation. Det burde i sig selv ringe en alarmklokke,« siger han.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det »helt uacceptabelt, hvis midler indsamlet i Danmark er gået til at støtte den russiske haer«.
»Sanktioner virker bedst, hvis de indføres i EU-regi. Vi blev kort inden jul enige om at indføre EU-sanktioner mod to centrale enheder med relation til Moskva-patriarkatet. Jeg vil presse på for, at vi sammen bliver ved med at stramme skruen, også gerne mod patriarken selv og andre dele af Moskva-patriarkatet, der støtter Ruslands ulovlige krig mod Ukraine,« udtaler han i en skriftlig kommentar.
Så er det muligt, at pengene er blevet brugt til at understøtte Ruslands militaeraktiviteter og invasionen af Ukraine. FLEMMING SPLIDSBOEL, SENIORFORSKER (DIIS)