Fransk bondeoprør kan tømme de parisiske supermarkeder
For at laegge maksimalt pres på den franske regering og EU har landmaend startet deres traktorer for at blokere et af verdens største fødevaremarkeder uden for Paris.
Bortset fra det ventede trafikkaos foregik det hele fredeligt, da foreløbig omkring 800 traktorer mandag indledte en belejring af Paris ved at blokere alle de syv motorveje, der fører ind til hovedstaden.
Men belaert af tidligere konflikter med ikke mindst de gule veste ved praesident Emmanuel Macron, at sociale protester i Frankrig har det med at løbe grassat og blive varige og voldelige, hvis de ikke kvaeles i begyndelsen.
Derfor indkaldte han mandag sine ministre til krisemøde i Elysée-palaeet, og derfor vil bondeoprøret med sikkerhed fylde godt, når Gabriel Attal tirsdag holder sin jomfrutale som ny fransk premierminister i parlamentet.
Torsdag bliver det op til Macron på et ekstraordinaert EU-topmøde i Bruxelles at forsøge at få lempet nogle af de restriktioner for landbruget, herunder braklaegning af jord, som er fulgt med den såkaldte grønne pagt.
Ikke overraskende viser målinger i diverse franske medier, at den franske befolkning bakker massivt op om landmaendene. Til fransk identitet hører en nedarvet stolthed over alle de delikatesser og kvalitetsvarer, der produceres af fransk landbrug.
Alle ved, at vejen til mange franskmaends hjerte går gennem maven, og derfor er engrosmarkedet i Rungis i den sydlige del af Paris udpeget til et af aktionens vigtigste mål.
Det enorme fødevaremarked forsyner dagligt titusinder af supermarkeder og restauranter i hovedstadsområdet med friske grøntsager
og kødvarer. Hvis det lammes, vil det hurtigt kunne maerkes.
Derfor har indenrigsminister Gerald Darmanin sendt nogle af de bedst udrustede af de 15.000 udkommanderede gendarmer og betjente til Rungis for at modtage en speciel kommandokortege af traktorer fra det sydvestlige Frankrig, der ventes at nå frem til Paris i løbet af tirsdag.
Betjentene har pansrede mandskabsvogne, men det er uklart, om ordensmagten vil anvende magt for at stoppe landmaendene.
Landmaend har 24 krav
Landmaendenes organisationer har formuleret 24 krav om alt fra højere priser på deres varer og lempelse af bureaukratiske regler og miljørestriktioner. Fredag lovede premierministeren at annullere en planlagt stigning i prisen på diesel, men det var slet ikke nok til at daempe vreden.
Generelt føler landmaendene sig som ofre for ulige konkurrence, fordi mange udenlandske kolleger har lavere omkostninger og ikke er underlagt samme stramme krav.
Formanden for Frankrigs største landboorganisation, Fnsea, Arnaud Rousseau, har døbt aktionen ”ugen for alle farer”. Ifølge hans kollega Cyrille Milard i Seine-et-Marne øst for Paris er en regulaer belejring af Paris den eneste måde at blive hørt.
»Denne historiske mobilisering viser dybden af krisen og regeringens manglende evne til at løse vores problemer på trods af alle de fine ord. Kaerlige ord er ikke nok. Vi kraever handling nu,« siger Cyrille Milard til Le Figaro.
Frankrig importerer 20 pct. af sine fødevarer, herunder masser af frugt og grøntsager. Naesten hver anden kylling, der lander på et fransk middagsbord, er opdraettet i udlandet, navnlig i Ukraine og Polen.
Ifølge det statistiske kontor Insee lever naesten hver femte franske landbrugsfamilie under den officielle fattigdomsgraense. I 2021 var gennemsnitsindkomsten for en familie ca. 390.000 kr., langt under niveauet for en dansk landbrugsfamilie.
Til historien hører dog også, at Franskrig tjener godt på landbruget.
Som en af verdens største eksportører af landbrugsvarer registrerede Frankrig i 2022 en stigning på naesten 20 pct. og et handelsoverskud på ca. 70 mia. kr. takket vaere salg af bl.a. vin og alkohol, korn og kartofler.
Denne historiske mobilisering viser dybden af krisen og regeringens manglende evne til at løse vores problemer på trods af alle de fine ord. CYRILLE MILARD, LANDBRUGSLEDER