AEldreplejen i Haderslev arbejder med faste teams: Det er ikke bare en »rosenrød fortaelling«
I Haderslev Kommune har de i to år forsøgt at centrere aeldreplejen om små, selvkørende teams. Forsøget er blevet rost, og regeringen vil gøre metoden landsdaekkende – men det er ikke uden problemer at samle forskellige fagligheder.
»Kom ind, kom ind«.
Den 88-årige Birthe Tofte hilser på, men uden at rejse sig. I snart et år har hun vaeret bundet til en grå kørestol, hvilket gør det lettere for den aeldre kvinde at bevaege sig rundt i det lille hjem i stationsbyen Vojens.
»Men den her fejler ikke noget,« siger hun og peger mod hovedet, mens hun får rehabterapeuten fra hjemmeplejen i Haderslev Kommune Christina Bonde til at haelde kaffe op.
Begge har de taget plads ved stuebordet i Vojens til en snak om de følelser, forventninger og udfordringer, der følger med, når man som aeldre kvinde bliver afhaengig af andres hjaelp, men fortsat vil have selvbestemmelse over eget liv.
Og når man som hjemmepleje forsøger at bekaempe et minutbureaukrati med hjaelp fra en hollandsk model. Den model vil regeringen angiveligt lade sig inspirere af i den kommende aeldrereform.
Men virker det?
De seneste uger har forskellige ministre løftet sløret for dele af aeldreformens indhold. Tirsdag kulminerer praesentationen med en slags store aeldre-dag, når regeringens ledelse først vil fremlaegge reformen for pressen på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding. For derefter at drøfte indholdet med omkring 2.000 inviterede gaester på en konference i Fredericia.
På forhånd ved vi, at regeringen bl.a. ønsker at afskaffe de statslige kvalitetsstandarder og kommunale vaerdighedspolitikker til aeldreplejen, der gennem årene har udløst bunker af dokumentation, registreringer og bureaukrati. Der skal vaere faerre tilsyn, dog ikke i forhold til sundhedsplejen, hvor regeringen holder fast i de nuvaerende kontroller.
Vi ved også, at de aeldre skal have mere indflydelse på deres egen hjaelp og pleje, så de i højere grad selv kommer til at bestemme, om de vil i bad, have gjort rent, kigge på gamle familiebilleder sammen med sosu’en eller have købt ind til at bage pandekager sammen med barnebarnet.
Denne såkaldte helhedspleje skal bl.a. sikres ved, at plejepersonalet i endnu højere grad end i dag skal arbejde sammen i faste teams om den enkelte aeldre. I hvert team skal vaere forskellige faggrupper, og gevinsten skal vaere højere faglighed taet på borgeren. Samt at den aeldre kommer til at opleve at få hjaelp af genkendelige ansigter.
Netop den metode har Haderslev Kommune allerede arbejdet med de sidste to år.
Med puljemidler fra Christiansborg har kommunen etableret et udviklingsprojekt, der har til formål at forbedre aeldreområdet efter inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model.
Her er kongstankerne, at der skal vaere mindre bureaukrati, mere frihed for medarbejderne, og at de aeldre får besøg af faerre forskellige medarbejdere.
»Det virker. De her små teams gør bare, at de forskellige fagligheder tør mere, og at de deler deres viden med hinanden og borgeren,« siger rehab-terapeut Christina Bonde.
»Jeg er da heller ikke sikker på, at Birthe var blevet så staerk så hurtigt, hvis ikke det havde vaeret for den kontinuitet, som de små teams skaber.«
Birthe Tofte er enig. Siden juni har hun fået hjaelp fra hjemmeplejen i Haderslev Kommune efter et laengere sygdomsforløb.
»Det har vaeret ubeskriveligt at kunne skabe en relation til plejerne,« siger hun.
»Og så er selvbestemmelse altså vigtigt for sådan en som mig. Jeg har da ikke lyst til at spise aftensmad kl. halv fem, bare fordi det passer ind i hjemmeplejens skema.«
Ikke uden udfordringer
Netop selvbestemmelse er også en faktor, som statsministeren tror vil øge den aeldres følelse af vaerdighed, og det samme siger Louise Thule, chef for senior og rehabilitering i Haderslev Kommune.
Men selvom Louise Thule påpeger flere »gode takter« ved Buurtzorg-modellen – blandt andet det, at der kommer faerre medarbejdere hos den enkelte borger – er det ikke udelukkende en rosenrød fortaelling at overføre den hollandske model til en dansk kontekst.
Faktisk er det »en ret omfattende proces« at omstille et aeldreområde, der har arbejdet på ganske bestemte måder i mange år. Og det skaber udfordringer.
»Bare det at få faglighederne til at arbejde sammen på en ny måde om borgerne, at få de forskellige lovgivninger til at spille sammen og aendre på ledelsesrollerne – det er alt sammen noget, der i min optik tager ret lang tid,« siger hun.
Samtidig påpeger chefen, at hvor de i den nederlandske model er organiseret i teams på maks. 12 personer (noget, der i dansk kontekst isaer minder om sygeplejersker og sosu-assistenter), ser det ud til at vaere svaert at bringe tallet så langt ned i Danmark.
En forudsaetning, der blandt andet skyldes, at de danske teams skal daekke døgnet og ugens syv dage hos borgere med et stort plejebehov – mens det i Holland ser ud til, at man rykker tidligere på plejehjem.
»I vores teams er der omkring 15 stykker til at passe borgerne i et bestemt, afgraenset område. Men der kommer hele tiden flere til, og vi kan jo ikke afvise en borger på samme måde, som de kan i Buurtzorg. Hvis deres team er fyldt op, har forsikringsselskabet mulighed for at finde en anden leverandør, men sådan fungerer det ikke i Danmark.«
»Det koster rigtig meget procesarbejde. Det koster rigtig meget forandringsfølelse og også frustration,« siger hun og understreger desuden, som andre eksperter, at den ”helhedspleje” Mette Frederiksen vil indføre, kun er mulig, hvis man også går ind og kigger på lovgivningen.
Anken bunder i, at den hjaelp, aeldre typisk får – enten via hjemmepleje eller på et plejehjem – er underlagt to forskellige lovgivninger.
Alt, hvad der hedder sygepleje, er underlagt sundhedsloven, hvilket bl.a. indebaerer indsatser med at sikre, at den aeldre borger får sin medicin og hjaelpes med sundhedsmaessige problemer.
Andre typer af indsatser hører under serviceloven, hvilket indbefatter personlig pleje som bad, påklaedning og praktisk hjaelp som rengøring og tøjvask.
»Når der er forskellige lovgivninger, skal man registrere forskelligt, man er økono
Det koster rigtig meget forandringsfølelse og også frustration. LOUISE THULE, CHEF FOR SENIOR- OG REHABILITERING I HADERSLEV KOMMUNE
miopdelt, og man skal leve op til forskellige standarder. Det betyder bl.a., at vores teams ikke har mulighed for at arbejde så tvaerfagligt sammen, som de kan i Holland. Men de prøver.«
Ingen ledelse er uundgåeligt
Døren ind til hjemmet i Vojens går op, og ind kommer en sosu-hjaelper ved navn Anja Bondegaard Nymark.
»Jeg stiller lige maden her,« siger hun og saetter en boks med madvarer på køkkenbordet, inden Birthe Tofte triller hen for at hjaelpe.
»Det kan jeg jo godt selv,« siger den aeldre kvinde og tager kassen med mad i skødet.
Selvom Anja Bondegaard Nymark er vikar, så kender de to godt hinanden. Det var også hende, der hjalp Birthe Tofte »ud af fjerene i morges«, påpeger sosu-hjaelperen.
»Men jeg daekker bare ind for det egentlige team.«
Rehab-terapeut Christina Bonde bifalder, at regeringen vil indføre teams som en mere fast del af aeldreplejen.
»Men det kan ikke gøres uden ledelse som i Buurtzorg, for det kraever massiv forandringsledelse og en investering, hvis det skal lykkes.«
En investering fra hvem? Fra regeringen eller medarbejderne?
»Jeg taenker alle. Regeringen må forstå, at det tager tid at omstille aeldreplejen, og medarbejderne skal ville det og vaere villige til at gøre ting ud fra borgernes behov og ikke den anden vej rundt. Men det er de også gode til her, så nu skal det bare implementeres over hele landet.«