»Vi blev hjulpet godt, da vi kom hertil. Men nu er kommunen ligeglad med os«
Et stigende antal ukrainske flygtninge laegger pres på kommunerne, der får svaerere og svaerere ved at huse dem. I København skal der spares på andre områder for at finansiere flygtningestrømmen. I Helsingør bliver en ukrainsk familie smidt ud af det modt
Pludselig var der krig i Europa. Og Danmark skulle selvfølgelig tage imod ukrainske flygtninge med åbne arme, lød det enstemmigt på tvaers af fløjene på Christiansborg. »Det her er vores naerområde, og derfor har vi også et saerligt ansvar,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S), få dage efter at Putins tropper havde invaderet Ukraine.
Men nu tyder det på, at fokusset på det »saerlige ansvar«, der fulgte i kølvandet på den russiske invasion, er vigende, selv om Ruslands fremfaerd fortsaetter, og antallet af Ukrainere, der søger tilflugt i Danmark, fortsat stiger. De seneste måneder er kommunerne begyndt at maerke presset fra et stigende antal ukrainske flygtninge. Saerligt når det gaelder boligsituationen.
Når de ukrainske flygtninge får opholdstilladelse i Danmark, bliver de placeret i en kommune, som får ansvar for at finde en midlertidig bolig til dem. Det kan f.eks. vaere i tomme aeldreboliger eller i midlertidige pavillonbyer. Men kapaciteten er begraenset. Samtidig er den slags boliger billige for ukrainerne, men en stor udgift for kommunerne. Lovgivningen fastsaetter nemlig et lavt beløb på den husleje, flygtninge må opkraeves, når de bor i noget midlertidigt. Derfor skal kommunerne ofte betale en difference. Og det begynder at presse kommunerne.
For selv om kommunerne fortsat har store millionudgifter til det stigende antal ukrainere, der skal findes boliger og skolepladser til, har regeringen aftalt med kommunerne, at pengene fremover skal findes i kommunernes samlede budgetter og ikke laengere kompenseres ekstraordinaert af staten. Det fremgår af økonomiaftalen for 2024 mellem regeringen og kommunernes forening, KL.
I takt med at flere ukrainere kommer til landet, og krigen ser ud til at fortsaette laenge endnu, er kommunerne derfor begyndt på at flytte ukrainske flygtninge over i permanente boliger med almindelige huslejekontrakter, så der kan skabes plads til nyankomne flygtninge i de midlertidige boliger.
»Der kommer stadig mange nye ukrainere til landet, så kommunerne er nødt til at have et flow i de midlertidige indkvarteringer. At man får sin egen bolig, er også langt det bedste for integrationen,« siger Morten Mandøe, der er cheføkonom i KL, og tilføjer:
»Kommunerne prøver at finde nogle lejligheder til ukrainerne, der kan betales, men der mangler generelt billige boliger til forskellige udsatte grupper i samfundet, som ikke har så høj en indkomst, siger han.
Samtidig ønsker nogle ukrainere at blive boende i de midlertidige boliger og ikke binde sig for meget til Danmark ved at have en almindelig lejekontrakt, hvis nu krigen slutter, påpeger han.
Derudover er de permanente boliger oftest dyrere end de midlertidige. Det rammer nu et stigende antal ukrainske flygtninge, som Kateryna Martyniak og Yevhen Khokhotva.
»Vi kom til Danmark for at søge beskyttelse mod russerne, og nu føler vi, at vi skal beskytte os selv mod kommunen,« siger den 31-årige Yevhen Khokhotva.
Dobbelt så mange kommet til
I foråret 2022 regnede regeringen med, at omkring 20.000 ukrainere ville flygte til Danmark. Men i dag, knap to år efter, har mere end dobbelt så mange ukrainske flygtninge fået ophold i Danmark.
I starten af 2024 havde mere end 41.000 ukrainere fået ophold i Danmark efter saerloven for ukrainere, viser tal fra udlaendingestyrelsen.
Og flere kommer til hver måned.
Det stigende antal er begyndt at presse sig på saerligt i Københavns Kommune, som er den kommune i landet, der modtager flest ukrainske flygtninge.
Ifølge et notat om ”økonomiske udfordringer ifm. modtagelse af ukrainske fordrevne” fra kommunen, vil Københavns Kommune »skulle finde besparelser på andre serviceområder/velfaerdsområder« på grund af tilstrømningen.
Integrationsborgmester Jens-Kristians
Lütken (V) fortaeller, at en stor andel af kommunens ukrainske flygtninge er indkvarteret midlertidige steder såsom i hotelvaerelser og i såkaldte pavillonbyer rundtomkring i byen.
»Men det er en dyr og uholdbar løsning,« fortaeller han og peger på, at man forsøger at flytte ukrainere over i almindelige boliger.
»Vi har brug for den midlertidige kapacitet, fordi vi hele tiden modtager nye ukrainere. Men det er jo ikke sådan, at det vrimler med billige boliger i København. En del er skrevet op til ventelister, men udbuddet af både private og almene lejligheder er ikke stort,« siger Jens Kristians Lütken.
Kommunen får svaert ved at finde plads til flere ukrainere, hvis antallet fortsat stiger. »Der kommer til at vaere pladsmangel.« Også i Aarhus Kommune, hvor over 2.000 ukrainske flygtninge er blevet placeret siden krigens udbrud, bliver det svaert at finde boliger nok.
»Hvis tilstrømningen af ukrainske flygtninge fortsaetter som nu, kan det blive svaert at følge med,« vurderer Lonnie Christensen, der leder integrationsafdelingen i Aarhus Kommune.
»Vi bliver ved med at modtage ukrainske flygtninge, så vi er løbende nødt til at frigive noget plads i de midlertidige boliger til de nye ukrainere, vi modtager,« siger hun og peger på, at det ikke er alle, der ønsker at flytte fra de midlertidige boliger og over i lejligheder:
»Vi har haft nogle få sager, hvor ukrainere har ønsket at blive i den midlertidige bolig.
Men vi forsøger at sikre, at de ukrainere med de laveste indtaegter ikke skal gå ret meget op i husleje,« siger hun, men understreger, at det er en udfordring at finde billige boliger.
»Passer godt til os«
De ukrainske flygtninge Kateryna Martyniak og Yevhen Khokhotv er nogle af de ukrainere, der på grund af en markant huslejestigning ikke vil flytte. Parret bor på det gamle plejehjem Bøgehøjgård i Helsingør Kommune, der nu fungerer som modtagecenter for ukrainske flygtninge. Kateryna Martyniak har boet der siden marts 2022. Yevhen Khokhotv siden juli 2022.
De to kendte ikke hinanden, før de kom til Danmark, men i løbet af sommeren fandt de sammen og endte med at flytte ind på samme vaerelse i efteråret. Senere fik de sønnen, Kiril, der i dag er tre måneder.
»Vi er meget tilfredse med at bo her. Det passer godt til os som midlertidig bolig, for vores opholdstilladelse udløber alligevel om et år,« siger den 20-årige Kateryna Martyniak.
Selv om der er slidt og lidt klemt på det lille vaerelse, er parret glad for livet på Bøgehøjgård. Huslejen på lidt under 5.000 kr. er til at betale med den lave offentlige ydelse på ca. 7.000 kr., de får hver isaer.
Deres indkomst ser ikke ud til at aendre sig lige foreløbigt, da ingen af de to er i stand til at arbejde.
Kateryna Martyniak er på barsel. Yevhen Khokhotva har tidligere arbejdet i Danmark,
på en restaurant og i postvaesenet, men er i dag sygemeldt pga. en kronisk infektion i benet, som han er blevet opereret fire gange for, efter at han kom til Danmark. Såret er helet, men han er plaget af traethed og smerter og kan ikke støtte på benet, så hans laege har vurderet, at han har brug for minimum et halvt års sygemelding.
Valgte Danmark
I februar 2022 stormede russiske soldater Yevhen Khokhotvas hjemby i Izyum i det østlige Ukraine, og han måtte gemme sig i kaelderen i det lejlighedskompleks, han boede i. Der var 18 minusgrader på det tidspunkt. Naesten lige så koldt i kaelderen, fortaeller han.
»Der var ikke altid vand eller mad. Jeg spiste én gang om dagen og endte med at have en meget lav immunitet. Der gik betaendelse i mit ben, og da der ikke var laegehjaelp, og såret ikke helede, udviklede det sig til en større infektion.«
Først tre måneder senere turde han at vove sig udenfor. Han formåede at skaffe sig et lift gennem Rusland op til den lettiske graense. Da han efter en lang og smertefuld rejse nåede til Polen med bus, havde han valget mellem at tage til Frankrig eller Danmark.
»Jeg taenkte, at Danmark var et bedre sted, fordi jeg havde hørt, at I tog godt imod ukrainske flygtninge.«
Danmark blev også tilflugtssted for Kateryna Martyniaks vedkommende, da hun flygtede fra Kramatorsk i Donetsk-regionen, hvor bomberne faldt hver dag.
Nu har det lille vaerelse på Bøgehøjgård dannet rammerne om en tryg tilvaerelse for parret, siden de flygtede fra de russiske tropper. Men snart er det fortid.
I december sidste år meddelte Helsingør Kommune, at de skulle vaere ude af deres vaerelse inden udgangen af januar.
»Vi er stressede og kede af det og kan ikke taenke på andet, end at vi snart bliver smidt ud,« siger Kateryna Martyniak.
Årsagen er, at Helsingør Kommune har tilbudt parret en trevaerelses lejlighed til en husleje langt højere end den, parret betaler nu.
De skal af med godt 8.000 kr. inkl. varme og derudover laegge et depositum på over 20.000 kr. Det mener parret ikke, at de er i stand til at betale. Så de har takket nej.
»Er ligeglad med os«
Jyllands-Posten har set det budget, som Helsingør Kommune har lavet for parret og vurderet, at de kan betale huslejen ud fra. Hvis parret får boligstøtte, vil deres rådighedsbeløb sammenlagt vaere 7.700. For det beløb skal de bl.a. købe mad, medicin, betale forsikring og afdrag på et depositumslån.
Da parret har sagt nej til lejligheden, betyder det nu ifølge lovgivningen, at kommunen ikke laengere har pligt til at tilbyde dem en midlertidig bolig. Helsingør Kommune har derfor bedt dem om at flytte ud.
Og medmindre parret finder et alternativ selv, ender de altså på gaden.
»Yevhen bruger krykker, og jeg har en baby på armen. Hvordan skal vi kunne flytte?
Vi forstår ikke, hvorfor vi ikke kan få lov til at blive boende,« siger Kateryna Martyniak.
Parret gik efterfølgende selv i gang med at finde en anden lejlighed, men har ikke kunnet finde nogen billigere. Derfor er de nu nødt til at acceptere en endnu højere husleje. 8.500 inkl. vand og varme. Kommunen hjaelper dog med et lån til indskuddet.
Men familien har langtfra fået ro i maven. For indflytning er først den 24. februar, og de ved ikke, hvor de skal bo indtil da.
»Det er helt forkert at smide en mand med et handicap og en nybagt mor på gaden midt om vinteren,« siger Yevhen Khokhotva.
Da han ankom til Danmark, blev han behandlet ansvarligt og med respekt, forklarer han. Det synes han langtfra er tilfaeldet nu.
»Vi blev hjulpet godt, da vi kom hertil. Men nu er kommunen ligeglad med os. Det er, som om de kun vil samarbejde med dem, der kan uddanne sig, og dem, der kan arbejde.«
Forsvarer beslutningen
Helsingør Kommune forsvarer beslutningen om at tilbyde den ukrainske familie en dyrere bolig. Pernille Madsen, der er centerchef for saerlig social indsats i Helsingør Kommune, oplyser, at kommunens vejledende rådighedsbeløb for en familie på tre er 7.100 kr., og at kommunen derfor har vurderet, at familien har en passende økonomi til at bo i lejligheden.
»Jeg anerkender fuldt ud, at det ikke er et stort beløb, de skal leve for. Men vi vurderer, at manden, selv om han har et skadet ben, forhåbentlig snart kan arbejde, og når moren er faerdig med barsel, skal hun også på arbejdsmarkedet. Det er en kortere periode, de skal sidde stramt i det,« siger hun og tilføjer, at kun »ganske få har vaeret utilfredse med deres boligtilbud« i Helsingør Kommune.
Hvorfor kan familien ikke bare få lov til at blive boende?
»Boligerne på Bøgehøjgård er godkendt som midlertidige boliger – ikke permanente. Der er ingen, der ved, hvornår krigen slutter i Ukraine. Vi følger kriteriet om, at flygtninge skal have de bedste forudsaetninger for at blive integreret og leve et vaerdigt familieliv.«
Jyllands-Posten ville gerne spørge udlaendingeminister Kaare Dybvad (S), om han mener, at kommunerne bør kunne smide ukrainske flygtninge ud af midlertidige boliger, hvis de takker nej til en dyrere lejlighed.
Han har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i stedet i en mail:
»Når en kommune vil anvise en udlaending til en permanent bolig, er det også kommunens ansvar at vurdere, om udlaendingen har råd til at betale huslejen. Jeg har selvfølgelig tiltro til, at kommunerne håndterer denne forpligtelse bedst muligt inden for de muligheder, de lokale forhold giver.«
Ministeren takker kommunerne for at have »løftet en stor del af ansvaret« og fortaeller, at han vil mødes med den københavnske integrationsborgmester og lytte til, »hvilke udfordringer man har med håndteringen i Københavns Kommune«.