Jyllands-Posten

Succes bunder i flere penge og konkurrenc­e mellem unikke talenter

Den øjeblikkel­ige golfsucces er et produkt af større ressourcer i Dansk Golf Union og unikke talenter, der folder sig ud i kampen for at overgå hinanden.

-

Danske spillere praegede i overvaelde­nde grad nogle af verdens største golfturner­inger i weekenden.

Thorbjørn Olesen vandt på DP World Tour lige foran Rasmus Højgaard. Nicolai Højgaard blev nummer to i sin første PGA Tour-turnering med fast adgangskor­t. Og Nanna Koerstz Madsen var med i toppen på LPGA Tour.

Faktisk er det efterhånde­n mere reglen end undtagelse­n, at Dannebrog er repraesent­eret i toppen af diverse leaderboar­ds.

Spørger man den tidligere profession­elle golfspille­r Andreas Hartø, så er forklaring­en på succesen i sin grundvold ret simpel.

»Lige nu er der bare nogle talenter, der er kaempestor­e,« siger Hartø, der hos Discovery kommentere­de Nicolai Højgaards jagt på triumf i USA.

Spørger man i Dansk Golf Union, så er den øjeblikkel­ige succes et produkt af et langt og sejt traek, som man har gennemført over de seneste 10-15 år.

Saerligt øget økonomisk støtte fra Team Danmark har givet unionen større mulighed for på samme tid at fokusere bredere og mere specifikt.

»Vi er gået fra to til seks landstraen­ere. Det har blandt andet betydet, at vi har kunnet øge antallet af spillere på landsholde­ne, og vi har øget den tid, vi kan bruge på hver enkelt spiller,« siger elitechef Claus Mølholm.

Den styrkede økonomi har desuden givet unionen mulighed for at indkøbe brugbar teknologi.

For eksempel har det danske firma Trackman hjulpet med »meget vaerdifuld­e data om, hvad der sker med bolden og køllen i et golfslag,« som elitechef Claus Mølholm siger.

»Rent teknologis­k har vi vaeret på forkant i forhold til måleudstyr og generel feedback på traening. Det er nørderi, som betyder, at vi har intensiver­et den tid, vi bruger med talenterne,« siger han.

Ros til klubtraene­rne

Han roser de danske klubtraene­re, som han mener er blevet bedre til at uddanne talenter. Spillerne er bedre, når de rammer landsholde­ne.

I transition­en fra amatør til profession­el forsøger unionen desuden at sikre, at så mange som muligt slipper gennem nåleøjet. Det er dyrt at nå de store tours, og derfor stiller unionen sparring og ekspertise til rådighed for spillere, der i forvejen kaster mange penge efter fly og overnatnin­g.

»Challenge Tour tager virkelig ved, når der er turneringe­r uden for Europa, så hvis man ikke er helt oppe i den sjove ende, så er det en underskuds­forretning.«

»Vi kan hjaelpe med for eksempel mental og fysisk traening, så spillerne ikke skal have penge op af lommen til det. Det giver en ro, indtil de selv kan finansiere det,« siger Mølholm.

Elitechefe­n peger også på, at fordi man i Danmark afvikler turneringe­r på Challenge Tour, kan man bytte wildcards med andre nationer, så unge talenter kan komme til udlandet flere gange om året.

Andreas Hartø bifalder unionens arbejde, men for ham er årsagen til succesen en lille smule mere simpel.

»Lige meget hvor mange der kommer ud at spille otte turneringe­r i udlandet, kommer vi ikke til at få bundter af spillere på niveau med Højgaard-brødrene og Olesen om otte år. De tre er bare så staerke lige nu.«

Det samme understreg­er han gør sig gaeldende på kvindeside­n, hvor Nanna Koerstz Madsen, Emily Pedersen og Nicole Broch Estrup er store talenter.

Og netop det, at de er flere, er altafgøren­de.

»De presser hinanden frem. Man finder inspiratio­n i dem, man spiller med og imod. Rasmus og Nicolai er gode eksempler, fordi de er brødre og samtidig hinandens største konkurrent­er,« siger Hartø, som selv har prøvet det.

»Det at konkurrere mod nogen, der var en my bedre end mig selv, var sindssygt vigtigt for mig. Når én gjorde noget godt, gjorde vi andre alt for at overgå det.«

De presser hinanden frem. Man finder inspiratio­n i dem, man spiller med og imod. ANDREAS HARTØ, TIDLIGERE PROFESSION­EL GOLFSPILLE­R

 ?? ?? Nicolai Højgaard blev nummer to i sin første PGA Tour-turnering med fast adgangskor­t. Fotos: Orlando Ramirez/Kamran Jebreili/Ryan Lim/AFP/Ritzau Scanpix
Nicolai Højgaard blev nummer to i sin første PGA Tour-turnering med fast adgangskor­t. Fotos: Orlando Ramirez/Kamran Jebreili/Ryan Lim/AFP/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark