Her er stigende vand ikke det største problem
I Risskov ved Aarhus kaemper man med udfordringer fra alle steder: Grundvandet står højt, aktuelt mellem 0 og 10 cm under jordoverfladen, og vandstandsstigninger fra Aarhus-bugten på den ene side og Egåen på den anden truer eksisterende gamle diger. Men den største trussel er måske, at solidariteten er knastør, og en faelles indsats mod vandet ligner et fatamorgana. At nå til faelles enighed borgerne imellem synes umuligt. Vi taler om et område, hvor man i forvejen strides om, i hvilket omfang og hvem der skal betale hvad for vedligeholdelsen af private faellesveje. Skal den husejer, der bor først på vejen, betale det samme som dem, der bor laengere henne og derfor bruger mere af vejen? Og hvordan skal regningen fordeles mellem dem, der tit har gaester, husstanden, hvor man ofte arbejder hjemmefra og derfor ikke slider på vejen i samme grad som naboen, der endda får leveret måltidskasser med en varevogn, eller genboen, der kører i en tung elbil?
Den type konflikt er nu rykket ned på stranden, hvor man så også kan strides om, hvor galt det nu går med al det vand, hvor meget et bord-baenkesaet kan ødelaegge et dige, og hvorvidt det er rimeligt, at husejere på første raekke måske i fremtiden skal straekke hals, når de fra Wegnerstolen vil se bølgerne slå ind mod kysten.
Konsulenthuset Rambøll kan fortaelle, at det ikke kun er i Risskov, at naboer strides om, hvor en klimaforanstaltning skal placeres, hvordan den skal udformes, hvor høj den skal vaere, og så naturligvis hvem der skal betale for hvad. De ringe forudsaetninger for private, tilstraekkelige og stabile løsninger kalder på en overordnet indsats, som man har gjort det i Solrød Kommune. Det er de facto ingen vindersag, for udover at skulle balancere adskillige holdninger og hensyn til husejerne taettest på vandet vil borgere andre steder i kommunen saette spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal betale for, at indehaverne af ejendommene taet på vandet trods alt stadig kan have sit på det tørre.
»Det er et eksempel på en sag, hvor vi er taet på at gøre ingen tilfredse,« konstaterer borgmester Emil Blücher (LA) om arbejdet med at udforme fremtidens kystsikring. Så meget desto mere er der point for at handle, hvor konfliktfyldt det end må blive.
Det er ikke kun langs vandkanten, at husejere på kommunernes befaling selv må til lommerne og bidrage til vaern mod fremtidens mere massive vandmaengder. Flere steder i landet har husejere, også i almindelige villakvarterer, selv måttet betale endog store summer for dobbeltkloakering, så overfladevand og spildevand separeres. Selv at bidrage til at sikre sin private ejendom mod de forhold, der byder sig, når Jorden bliver varmere, stormene raser, regnen slår ned i massive byger, og vandstanden stiger, er blevet et vilkår. De konsekvenser maerkede omkring 350 husejere syd for Kolding ved sidste efterårs store stormflod i en sådan grad, at kommunen nu tør genoplive et digeprojekt, der ellers var blevet skrinlagt på grund af for stor modstand blandt områdets beboere.
Selv at bidrage til at sikre sin private ejendom mod de forhold, der byder sig, når Jorden bliver varmere, stormene raser, regnen slår ned i massive byger, og vandstanden stiger, er blevet et vilkår.
I mange kommuner venter der store udfordringer med ikke bare at finde den rigtige løsning for en klimatilpasning, men også at gøre nødvendigheden begribelig. Når en privat faellesvej kan splitte, kan man kun frygte, hvilke konflikter et højere dige, måske en mur eller andre nødvendige tiltag vil kaste af sig. Det er nedslående, at egeparketten først skal løftes af fugt, og ejendomspriserne falde, før man er villig til at genbesøge egne holdninger og samarbejde om løsninger, der er til faellesskabets bedste, hvor fjernt den tanke end måtte vaere.