Beredskab skal opruste på alle fronter
der skal sikre civilbefolkningen i Danmark, er i sin nuvaerende forfatning ikke klar til at håndtere de scenarier, som Alexander Tetzlaff og Tobias Liebetrau opstiller teoretiske forskelle på i debatindlaegget ”Debatten om risikoen for krig og sammenkoblingen med forskellige former for hybridkrig savner vaesentlige nuancer” i JP 21/1.
I Danske Beredskaber oplever vi et akut behov for at opruste sikringen af civilbefolkningen, og derfor arbejder vi i forbindelse med et kommende forsvarsforlig hårdt for at sikre politisk opbakning til udviklingen af det beredskab, der er taettest på danskerne.
Ressourcerne til at analysere scenarier, planlaegge indsatser og til at uddanne, øve og traene beredskabets personale på hybridkrig, store naturkatastrofer og krig findes ikke og har ikke gjort det, siden man i Danmark i 1990’erne på politisk plan afskrev krig og krigslignende haendelser i Danmark som et risikoscenarie.
Situationen er alvorlig.
der skal håndtere de alvorlige haendelser, er det ligegyldigt, om deres ophav teoretisk set stammer fra krig, fra hybridkrig, fra større naturkatastrofer eller noget helt fjerde. Ude i virkeligheden,
Hos os,
hos de ramte borgere, handler det om, at de ansvarlige medarbejdere i beredskabet skal have det nødvendige materiel og den bedst mulige uddannelse til imødegåelse af konsekvenserne af et komplekst trusselsbillede.
Vi skal kunne ivaerksaette en effektiv indsats, uanset om årsagen er klimatisk betinget, hybrid krigsførelse eller terror – eller for den sags skyld krig.
Beredskabets helt store udfordring består i, at dem, der står i første raekke – det borgernaere beredskab: brandfolk og indsatsledere – ikke er gearet til at tage hånd om de store indsatser, risikoscenarierne indikerer kan forekomme i hele det danske beredskabsområde. Fordi vi ikke laengere har analysekraften til at planlaegge for store haendelser, og fordi vi ikke laengere har øvelseskraften. Vi øver ikke på tvaers af sektorerne, og dermed kan sektoransvaret udgøre en risiko. Derfor er det nødvendigt, at beredskaberne over en bred front rustes til at kunne varetage civilbefolkningens sikkerhed – også i tilfaelde af krig.
kommunale beredskabsenheder landet over arbejder 1.700 fuldtidsansatte brandfolk, 4.300 deltidsansatte og 3.600 frivillige som danskernes vaern mod brand, trafikuheld, stormflod, hybridkrig, krig og terror.
Hos de 29
Som beredskab er det vores fornemste opgave at traene beredskabets personale til at tage beslutninger i frontlinjen, fordi der ganske enkelt ikke er mulighed for at styre alt fra centralt hold, når først den hybride krigsførelse er sat ind, eller naturkatastrofen har ramt.
Det betyder, at nødvendigheden af analysekapacitet, tvaergående øvelser og også gerne en erhvervsrettet fremtidssikret uddannelse til beredskabet målrettet de varme haender i front bør vaere en akut prioritering i et kommende beredskabsforlig. Men også flere kraefter og tidssvarende materiel til langvarige logistiske indsatser er nødvendige for, at beredskabet kan imødegå et bredspektret og evigt dynamisk trusselsscenarie, der både taeller skadevirkningerne af hybridkonflikt og klimaforandringer. I Danske Beredskaber sammenkobler vi ikke risikoen for krig med de forskellige former for hybridkrig. Men hvis vi bliver direkte forespurgt, om vi er klar til krig, så er svaret nej.
at konsekvensbilledet er vokset meget de seneste år, og at det er blevet mere komplekst, og borgernes sikkerhed i virkeligheden bør komme i første raekke, uanset hvilken teoretisk kategori katastrofen tilhører.