Løkke ved ikke, hvad han taler om
I fredags kom Den Internationale Domstol, ICJ, med første udtalelse i Sydafrikas søgsmål mod Israel. I den forbindelse udtalte Lars Løkke til DR: »Jeg haefter mig ved, at man [ICJ] ikke statuerer, at der er begået noget brud på folkeretten, men jeg haefter mig selvfølgelig også ved det, man kunne kalde en løftet juridisk pegefinger.« Men den udtalelse er helt skudt ved siden af. Af to grunde.
har Løkke ikke forstået processen ved ICJ. Løkke udtaler sig, som om ICJ er kommet med en dom (”statuering”) over Israel. Men en sådan sagsbehandling tager mange år, inden der kan afsiges dom.
I stedet kom ICJ i fredags med en såkaldt interimsafgørelse i sagen. Domstolen skulle kun tage stilling til, om Israel skulle pålaegges at indføre midlertidige foranstaltninger. Domstolen kunne ikke dømme Israel, men kun komme med en udtalelse om, hvorvidt den fandt det sandsynligt, at Israel begår folkemord i Gaza. Og med domstolens egne ord fandt den det plausibelt, at Israel har eller er ved at begå folkemord. En position, der blev vedtaget af 15 dommere mod 2. Selv hvis ICJ ville, kunne man ikke komme taettere på at statuere, at Israel begår folkemord.
For det første
Når Løkke laegger vaegt på den manglende dom som en pointe, der frifinder Israel, er det derfor grundlaeggende misvisende. For det andet omtaler Løkke ICJ’s udtalelse som en »løftet pegefinger«. Den retorik peger i retning af en irettesaettelse, man kan få, hvis man er ved at male sit stakit i en anden farve end det, lokalplanen siger – ikke hvis man er under anklage for at slå et folk ihjel. Folkedrabskonventionen, som Israel er anklaget under, blev vedtaget efter Anden Verdenskrig for at sikre, at de grusomheder, der fandt sted mod blandt andet jøder, aldrig ville få lov at ske igen. Med respekten for historien må ICJ’s udtalelse om et sandsynligt folkedrab ikke negligeres til »en løftet pegefinger«. I stedet er den en opfordring til selvransagelse i vores støtte til Israels handlinger mod det palaestinensiske folk.
kan vaere en kompliceret sag, og misforståelser kan opstå. Men af landets udenrigsminister må vi forvente et minimum af indsigt og forståelse. Så enten er Løkke uvidende om måske den vigtigste sag for Danmarks omdømme. Eller også er han manipulerende med det formål at mislede befolkningen. Vi håber på det første. For det sidste er ikke blot et indirekte udtryk for Danmarks støtte til folkemord, men et forsøg på at mislede den befolkning, der giver det demokratiske mandat.