Nu kommer regningen for foraeldrenes curling
Halvdelen af alle unge mistrives. Vaersgo, virksomheder. Lige om lidt er udfordringen jeres.
Dumme. Indtil 1950’erne
var børn, der havde svaert ved at laese, dumme. Man havde ikke et bedre ord for at vaere langt efter andre elever til at laese og stave.
Så er det, at et nyt begreb kommer til Danmark fra det store udland: ”Ordblind.”
Det er grunden til, at virksomheder i dag kan ansaette medarbejdere, der klarer sig fortraeffeligt på trods af det medfødte handicap. De har fået undervisning og støtte i stedet for parkering i en klasse for sinker, et par på kassen og et stempel som dum.
Måske står vi nu foran en lignende revolution.
Erhvervslivet bør have et øje på den Trivselskommission, som regeringen nedsatte for et halvt år siden. For de medarbejdere, som virksomhederne står foran at skulle ansaette, har det ikke godt. Cirka hver anden i den aldersgruppe, der er på vej ind på arbejdsmarkedet – de 16- til 25-årige – oplever en grad af mistrivsel. De har svaert ved at se en mening med skolen og/eller livet, de har udfordringer socialt, og de oplever at vaere ensomme.
Eller kogt ned til en suppeterning: Det her bliver lige om et øjeblik erhvervslivets udfordring.
Lige om lidt får virksomhederne en generation af medarbejdere i favnen, der er i minus. En generation, der er i underskud på livsmod, robusthed og energi, når de møder ind på deres første arbejdsdag. Hvad stiller man så op?
at gå i en bue uden om den halvdel af de unge, der mistrives, og så håbe, at konkurrenten har noget at tilbyde taber-halvdelen. Den strategi minder om Danmarks ordblindehåndtering op til 1950’erne. Unge med store laesevanskeligheder er indtil da dumme, punktum, og får arbejde med at vaske tøj, køre traktor eller stå ved en søjleboremaskine og lave huller i pladejern. Selv om de har intelligens til at blive laege.
En anden strategi er at undersøge, hvad kernen i al den her mistrivsel er. Den revolution, der i 1950’erne skete med håndteringen af ordblindhed, byggede på denne metode. Forskere konstaterer, at elever med laesevanskeligheder ikke har lavere intelligens end elever uden laesevanskeligheder – og at deres laesefaerdighed kan optrae
Én strategi er
nes. Når det forholder sig sådan, er ”dum” ganske logisk et forkert ord om ”ordblind”.
Trivselskommissionens formand er inde på noget af det samme. Hvordan pokker kan halvdelen af alle 16-25årige mistrives?
med mediet Altinget giver han tre forklaringer.
Den første forklaring er, at de unge har fået galt fat i, hvad livet er. Når de oplever modgang, tror de, at de er ramt af noget uhyrligt og uretfaerdigt og helt enestående. Et 7-tal i biologi, en kaereste, der slår op – så er livets mening kastet op i luften.
For et rigtigt liv, et vellykket liv, har ikke bump på vejen. Den opfattelse er udbredt i generationen, der giver oplever at mistrives.
Den anden forklaring er, at de unge mangler et begrebssaet for, hvordan de har det. De giver udtryk for at vaere ”i krise” eller noget andet fra psykologien eller laegeverdenen, når de oplever kaerestesorger og modgang. Men er man ”i krise”, hvis hende den søde fra parallelklassen viste sig at vaere hurtigt videre, eller mangler man et relevant begreb for en almenmenneskelig erfaring?
er, at begrebet ”mistrivsel” er splattet ud. Mistrivsel er/var oprindeligt et sundhedsfagligt begreb, men nu daekker
I et interview Den tredje forklaring
det også alt muligt andet. Man kan mistrives, hvis man er vokset op i en familie i Nakskov, der i tre slaegtled har levet af overførselsindkomst og hjemmerullede cigaretter og på enhver måde kører på tre cylindre. Men man kan også mistrives, hvis man bliver grundked af at få 7 i stedet for 12 eller oplever 2. g som taet på meningsløs.
Om lidt får virksomhederne en generation af medarbejdere i favnen, der er i minus. En generation, der er i underskud på livsmod, robusthed og energi. ANDERS HEIDE MORTENSEN
er det her, at erhvervslivet overtager mistrivselsudfordringen.
Den naeste generation på arbejdsmarkedet har alarmerende forestillinger om, hvordan et (arbejds)liv bør vaere.
Det bør vaere problemfrit. Ellers er det forkert. Modgang udløser ret til at erklaere sig selv i krise og tilvaerelsen taet på mislykket.
Hvor kommer mon sådan nogle forestillinger fra?
Jeg ser middelklasse-curlingforaeldre for mit indblik. Curlingforaeldre, der ryddede problemer af vejen, før deres små pus opdagede, at de var der, og curlingforaeldre, der individualiserede en hvilken som helst haendelse, der gik arvingen på. Traet af 2. g og lidt af tilvaerelsen? Til psykolog med dig, hurtigt. Utilfreds med livet på kollegiet? I banken med os, hurtigt, efter et lån til en foraeldrekøbslejlighed.
Men bliver man lykkelig af haefteplastre og symptombehandling? Nej. Man mistrives.