Beboere naegter at forlade nedrivningsdømte blokke: Boligforeningen »chikanerer os«
Nejme Younnes og Khawla Younes føler sig dårligt behandlet af Brabrand Boligforening, som er i gang med nedrivningsarbejdet i deres blokke i Gellerup. Ifølge direktøren lever boligforeningen op til sin forpligtelse, mens konflikten forsinker omdannelsen a
Nejme Younnes peger på de mørke pletter, der er skudt frem på den hvide vaeg. Frustreret slår hun ud med haenderne og trykker på afbryderne, der styrer lyset i stuen. De virker ikke, og hun må om bag en sofa for at slukke og taende lamper.
Problemerne med fugt på vaeggene og elektriciteten har stået på i fire måneder. Og det er ikke de eneste problemer, som de tilbageblevne beboere i de syv nedrivningsdømte blokke i Gellerupparken har måttet traekkes med den seneste tid.
57-årige Nejme Younnes er den eneste beboer tilbage i en af de i alt 48 lejligheder i den nedrivningsdømte blok på Inger Christensens Gade. Her har Brabrand Boligforening indledt så meget nedrivningsarbejde som muligt, mens der ventes på, at hun kan saettes ud af lejligheden. Hun er utilfreds med de forhold, boligforeningen byder hende.
»De behandler mig ikke godt,« siger Nejme Younnes, der også er traet af, at trapperne i opgangen ikke bliver gjort rent.
Hun kan ikke dansk, og hendes arabiske gloser bliver oversat af Khawla Younes, der er taget med JP Aarhus’ udsendte på besøg hos Nejme Younnes for at fortaelle om sin situation i naboblokken, hvor hun ligeledes er den eneste tilbageblevne beboer.
De er begge blevet opsagt og skulle have vaeret ude af deres lejligheder den 1. februar 2023. Men de vil ikke flytte og har derfor gjort indsigelser mod opsigelserne. Det har fået Brabrand Boligforening til at laegge sag an mod dem – sager, der endnu ikke har vaeret for retten.
Syv blokke med i alt 408 boliger skal rives ned i Gellerupparken. Det bunder i Folketingets ghettoplan, der indebaerer, at andelen af almene familieboliger i såkaldte »hårde ghettoer« skal nedbringes til maksimalt 40 pct.
Koldt efter fjernede døre
Ved siden af fadene med kager på sofabordet ligger en fugt- og temperaturmåler, som Nejme Younnes har brugt til at registrere forholdene i sit hjem gennem knap 10 år. Hun er bekymret over, at der også er kommet mørke fugtpletter på vaeggene i sovevaerelset i firevaerelseslejligheden, hvor hun bor alene.
»Hun er meget generet af lugten og kan ikke sove godt. Hun taenker på sin sundhed,« oversaetter Khawla Younes.
Hun kan også berette om mange dårlige oplevelser som følge af nedrivningsarbejdet.
Ruder i indgangspartiet har vaeret smadret i månedsvis, dørpumpen til opgangen har vaeret i stykker, og hoveddørene ind til de forladte lejligheder er blevet fjernet. Når der har vaeret kraftig vind, f.eks. som under snestormen i begyndelsen af januar, har det påvirket Khawla Younes og hendes familie i lejligheden på 2. sal.
»Det var meget koldt,« fortaeller den 49årige kvinde.
Familien flyttede ind i lejligheden i 2015, fordi deres tidligere lejlighed lå i en blok, der blev revet ned som led i Gellerups første helhedsplan.
Khawla Younes er harm over boligforeningen.
»De chikanerer os. Jeg er overrasket over, at de behandler os på den måde, når de har
os en ret til at gøre indsigelse,« siger hun.
Tv’et er stillet ind på en arabisk station, der viser billeder fra Mellemøsten. Og Khawla Younes og Nejme Younnes, der begge er to palaestinensere fra Libanon, understreger, at deres situation ikke er at regne for noget i forhold til folk i Gaza.
De to beboere fortaeller, at de i forrige uge var indkaldt til et møde med Brabrand Boligforening.Her lød budskabet bl.a., at de ikke har ret til flyttehjaelp, ikke får fortrinsret til en lejlighed, risikerer private retssager og at blive gjort ansvarlige for boligforeningens eventuelle udgifter ved, at planerne for omdannelsen af boligområdet bliver forsinket, gengiver Khawla Younes.
»Jeg blev lidt nervøs,« fortaeller hun.
Lygtepaele blev slukket
De to familiers advokat, Kasper Fuhr Christensen, Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits, var ikke med ved mødet, men kalder det problematisk, hvis boligforeningen ”truer” beboerne, som han understreger blot bruger deres demokratiske ret.
»Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der får den tanke, at boligforeningen forsøger at få mine klienter til at flytte ved at gøre forholdene utålelige. Hvis det er tilfaeldet, er det helt uacceptabelt,« siger han.
Helle Hansen, afdelingsformand for Gellerupparken, er også troppet op i Nejme Younnes’ lejlighed. Hun fortaeller, at der i nedrivningsdømte blokke på Lottesvej og Jettesvej bor syv familier, der ligeledes naegter at flytte. Dem hjaelper hun, når de føler sig dårligt behandlet af boligforeningen. Det har Helle Hansen mange eksempler på.
Ud over Khawla Younes’ og Nejme Younnes’ gener beretter hun bl.a. om, at to familier på Lottesvej hen over julen måtte famle sig frem i mørket, fordi lygtepaelene ved indgangen til blokken var blevet slukket. Efter en klage fik familierne udleveret lommelygter. I begyndelsen af januar fik hun nok og skrev til Brabrand Boligforenings repraesentantskab, der består af medlemmer fra boligforeningens afdelinger, om, at der »foregår staerkt kritisable ting«.
»Jeg synes, at det er rigtigt pinligt. Boligforeningen kan ikke vaere det bekendt,« siger Helle Hansen.
Møde var for at informere
Selve nedrivningerne skulle oprindeligt vaere indledt i andet halvår af 2023, men den tidsplan har de protesterende beboere spaendt ben for.
For alligevel at sikre en fremdrift i udviklingsplanen, der skal vaere gennemført inden 2030, er entreprenører blevet sat til at lave, hvad de kan lave, fortaeller Kristian Würtz, direktør for Brabrand Boligforening.
»I første omgang havde vi valgt ikke at gennemføre arbejdet i de opgange, hvor der er beboere tilbage. Men vores nedrivningsfirma begynder at løbe tør for opgaver, så vi har bedt dem om at gå forsvarligt i gang i opgangene med beboere. Det vil vaere rigtig dyrt at sende entreprenørerne hjem igen,« siger direktøren.
Ifølge Kristian Würtz blev beboerne inviteret til mødet for at give dem mulighed for at stille spørgsmål til arbejdet i deres opgange. Han afviser, at boligforeningen truer beboerne.
»Jeg synes kun, at det er ganske ordentgivet
ligt, at vi har inviteret dem til møde i en situation, hvor der er byggearbejde, som selvfølgelig kan give gener,« siger direktøren.
Han tilføjer, at beboernes ret til genhusning og flyttehjaelp gik tabt ved deres opsigelsesdato, hvilket de tidligere har fået at vide.
»Vi lever op til vores forpligtelse«
Direktøren understreger, at boligforeningen anerkender beboernes ret til at gøre indsigelse, men at det ikke aendrer på, at boligforeningen lovgivningsmaessigt er forpligtet til at arbejde for udviklingsplanens gennemførelse. Desuden påpeger han, at boligforeningen får ekstra udgifter, på grund af at beboerne ikke er flyttet.
»Derfor forbeholder vi os retten til at gå efter en erstatning fra beboerne. Det er mest rimeligt, at vi gør folk opmaerksomme på, at der er risici ved at blive boende,« siger han.
Kristian Würtz er blevet forelagt kritikpunkterne fra beboerne, men dem vil han ikke gå ind i en diskussion af.
»Jeg kan sige, at vi kender til de problemer, som de enkelte beboere har meldt ind, og dem tager vi hånd om. Vi lever op til vores forpligtelse til at sørge for, at beboerne har et acceptabelt lejemål, men jeg medgiver, at det kan vaere hårdt og byrdefuldt at bo på det, der i realiteten er en byggeplads,« konstaterer han.
Gener får ikke beboere til at flytte
Tilbage i Nejme Younnes’ lejlighed fortaeller hun og Khawla Younes, at de trods generne ikke har taenkt sig at flytte.
»De har givet os en ret til at gøre indsigelse. De skal vente, til sagen er afgjort i retten. De skal ikke genere os, men respektere vores rettigheder,« siger Khawla Younes, der er imod nedrivninger af blokke og finder loven bag dem diskriminerende.
Hun gengiver genboens argumenter:
»Hun siger, at hun betaler husleje og har ret til at få repareret det hele.«
Som tidligere beskrevet i JP Aarhus bliver en del af Aarhus Kommunes arbejde med en ny folkeskole forsinket, fordi beboerne i de to lejligheder ikke er flyttet endnu.
Hvordan har I det med det?
»Det er deres fejl. Hvis de gerne vil bygge en skole, skal de behandle os beboere på en ordentlig måde. Men de smider bare os ud for at opfylde deres plan,« konstaterer Khawla Younes.