Slip barndommen og ungdommen fri
Alt for mange børn og unge i Aarhus har ondt i livet, men heldigvis kan vi hjaelpe dem. Det kraever, at vi saetter dem fri til at traeffe beslutninger på egen hånd, uden at voksne bestemmer for dem.
Laerer på Kragelundskolen og medlem af styrelsen i Århus Laererforening
Børn og unge bliver skaermet af både foraeldre, paedagoger og laerere i en grad, så de ikke behøver at taenke selv. Set i det lys er det ikke så underligt, at mange børn og unge får angst, for i virkeligheden gør vi dem en bjørnetjeneste. Foraeldre laver legeaftaler. Paedagoger laver legegrupper. Laerere laver piktogrammer og timetimer undervisningslektioner. Dilemmaet er, at nogle børn har brug for en dag med skemalagt struktur, mens andre børn har brug for det modsatte.
Gennem de seneste 50 år har de paedagogiske strømninger groft sagt bevaeget sig mellem reformpaedagogik, struktureret paedagogik og erfaringspaedagogik.
Det er tankevaekkende, at den strukturerede paedagogik i 70’erne havde rod i de østeuropaeiske lande før murens fald. Den sandede heldigvis til og stivnede.
den strukturerede paedagogik rod i specialpaedagogikken og arbejdet med personer med blandt andet autisme. Den har fået udbredelse i folkeskolen, børnehaven og foraeldrenes opdragelse, og det er her, vi skal taenke os om. Hvad der er godt og nødvendigt for børn og unge med saerlige udfordringer er ikke nødvendigvis godt for flertallet. Snarere tvaertimod.
Børn og unges opvaekst er bedst, når de selv er med til at erfare, hvad der er godt, og hvor deres egne
I dag har
graenser går. Der skal vaere tid og rum til, at de kan lege og udforske verden, uden at voksne overvåger dem. Helt ned i skolens mindste klasser har børn smartwatches.
Danske børn skal gerne blive kritiske, empatiske og engagerede. I dag bliver de i stedet reagerende, apatiske og ligeglade. I skolen møder vi børn, der har vanskeligt ved at høre efter, finde på lege og tage initiativ. Vi har fået en ny børnekarakter, som er vant til at tage imod de tilbud, som far, mor, paedagogerne og laererne tilbyder. De behøver ikke anstrenge sig, for er tilbuddet ikke godt nok, så gider de ikke. Nogle saetter sig under bordet. Andre lukker ørerne eller begynder at forstyrre de andre elever.
I vores opdragelse og undervisning skal vi finde en vej, hvor børn i højere grad får erfaringer med at få idéer og traeffe selvstaendige valg.
Der skal selvfølgelig ikke vaere frit valg på alle hylder. Vi voksne skal saette rammer, som passer til børnenes alder og udvikling.
For nylig fremlagde Ditte Winther-Lindqvist fra DPU et forskningsprojekt, hvor man har undersøgt danske børns legekultur. Resultaterne viser, at danske børn leger mindre end tidligere, selvom frie og fysiske lege ellers er med til at forbedre deres trivsel, selvvaerd og robusthed. Hendes råd er at droppe fritidsaktiviteterne og weekendaftalerne, slukke for skaermene og holde op med hele tiden at holde øje. Lad børnene slå sig og lad dem ringe på hos naboen.
Med andre ord: Vores børn og unge skal have initiativet tilbage. De kan godt selv. Det kraever bare, at vi der har børn eller arbejder med børn og unge bliver bedre til at slippe tøjlerne.
I skolen møder vi børn, der har vanskeligt ved at høre efter, finde på lege og tage initiativ.