Trump angriber europaeiske Nato-lande og opdigter falske tal om Ukraine-støtte
»Dit fjols,« lyder det harmdirrende fra tidligere CIA-direktør om Donald Trump, der midt under en krig i Europa igen sår tvivl om sin støtte til Nato. Samtidig spreder Trump fejlagtige påstande om USA-støtten til Ukraine, og Natos øverste chef er rejst ti
Muligheden for et comeback til Donald Trump i Det Hvide Hus i USA har allerede skabt en dyb og voksende bekymring i Europa.
Nu puster Trump yderligere til frygten. Mens toårsdagen for den russiske invasionskrig i Ukraine naermer sig, har Trump med en raekke opsigtsvaekkende nye meldinger og påstande skabt alvorlig tvivl om sin støtte til både Europa, Nato-alliancen og Ukraine.
Donald Trump, som er storfavorit til at blive Republikanernes praesidentkandidat ved valget i november, saetter endnu en gang spørgsmålstegn ved vaerdien af Nato og i saerlig grad de europaeiske allierede.
»Jeg hader at fortaelle jer dette om Nato. Hvis vi nogensinde havde brug for deres hjaelp, lad os sige, at vi blev angrebet, tror jeg ikke, at de ville vaere der for os,« sagde Donald Trump i weekenden i en tale til sine tilhaengere.
»Vi betaler for Nato, og vi får ikke så meget ud af det,« tilføjede han.
Påstanden om europaeernes manglende vilje til at bistå USA under et angreb er blevet mødt med hovedrysten og hård kritik fra flere sider, heriblandt fra den tidligere CIA-direktør og pensionerede amerikanske general Michael Hayden.
»Nato kom os til undsaetning efter 11. september. Dit fjols. Dit fjols,« skriver den tidligere CIA-direktør på det sociale medie X, hvor han også linker til et tv-klip med Trumps meldinger.
Historisk hjaelp til USA
Michael Hayden henviser til, at de europaeiske allierede øjeblikkeligt kom USA til undsaetning efter al-Qaedas terrorangreb i New York og Washington den 11. september 2001.
Her blev Nato-alliancens berømte musketered aktiveret for første og hidtil eneste gang. Musketereden, som er artikel 5 i Den Nordatlantiske Traktat, fastslår, at et angreb på et medlemsland betragtes som et angreb på alle, og de allierede sendte derfor også tropper til den amerikanskledede militaere mission mod al-Qaeda i Afghanistan.
»Om aftenen den 12. september 2001, mindre end 24 timer efter angrebene, aktiverede de allierede princippet i artikel 5,« skriver Nato på alliancens hjemmeside i en artikel om musketereden.
Det hører med til forståelsen af Trumps nye Nato-budskab, at han under sin tidligere praesidentperiode fra 2017 til 2021 flere gange såede tvivl om USA’s støtte til Nato og solidariteten med Europa. Han gjorde det igen og igen klart, at USA’s interesser stod allerøverst, og anklagede europaeerne for at skylde milliarder til USA, fordi de ikke betalte nok til Nato.
For nylig afslørede EUkommissaer med ansvar for det indre marked Thierry Breton, at Trump over for EUtoppen angiveligt havde vaeret meget direkte.
»Hvis Europa er under angreb, vil vi aldrig komme og hjaelpe og støtte jer,« sagde Trump – altså ifølge Breton – i 2020 under et møde med EUKommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Falsk påstand om støtte
I samme tale i weekenden fremførte Donald Trump over for sine tilhaengere tillige en raekke falske påstande om støtten til Ukraine. Trump haevdede blandt andet, at USA har ydet »over 200 mia. dollars« i bistand til Ukraine, mens europaeiske lande kun har bidraget »med 20 mia. dollars«, hvilket ikke er korrekt.
Allerede sidste år viste en opgørelse fra Kiel Institute for The World Economy, at Europa bidrager langt mere end USA i det krigshaergede Ukraine.
»Europa har klart overhalet USA i lovet bistand til Ukraine, hvor de samlede europaeiske forpligtelser nu er dobbelt så store,« skrev Kiel Institute i september i en meddelelse.
Hertil kommer, at EU-landene bruger et stort milliardbeløb på at håndtere millioner af ukrainske krigsflygtninge.
Den tidligere amerikanske praesident har tidligere rost Ruslands praesidents, Vladimir Putins, aggression mod Ukraine og kaldt den »genial« og sagt, at konflikten aldrig ville vaere opstået med ham som praesident. Trump har desuden haevdet, at han inden for 24 timer kan stoppe krigen, hvis han bliver praesident.
Donald Trump undlod behaendigt at fortaelle i sin tale, at det er republikanske politikere i Kongressen i USA, der lige nu blokerer for praesident Joe Bidens pakke på yderligere 60 mia. dollars i militaer støtte til Ukraine.
Samtidig beskyldes Trump for at tage støtten til Ukraine som gidsel i et valgkampstaktisk spil, som blokerer for en aftale. Ifølge amerikanske medier har Trump bag kulisserne bevidst arbejdet imod en politisk aftale om at frigive milliarderne til Ukraine til gengaeld for flere penge til at beskytte USA’s graense mod Mexico. Årsagen er angiveligt, at Trump vil bruge migrantspørgsmålet som det store slagnummer i valgkampen mod Joe Biden.
Nato-chefen i Washingtion
Den fastkørte hjaelpepakke skaber så stor usikkerhed om de militaere forsyninger til Ukraine, at Natos generalsekretaer, Jens Stoltenberg, i denne uge er rejst til Washington for at drøfte problemet med amerikanske ministre og generaler, men mere usaedvanligt også med Trumps allierede og støtter i bl.a. Kongressen. Det skriver det amerikanske netmedie Politico.
Stoltenbergs budskab til amerikanerne er bl.a., at hjaelpen til ukrainerne er »i vores egen sikkerheds interesse«. Onsdag skal Stoltenberg bl.a. også tale i taenketanken Heritage Foundation, som er taet knyttet til Trumplejren, ligesom han har givet et interview til republikanernes foretrukne tv-kanal, Fox TV, hvor han bl.a. slog på, at våbenhjaelp til Ukraine sikrer arbejdspladser til amerikanerne.
Nato kom os til undsaetning efter 11. september. Dit fjols. Dit fjols. MICHAEL HAYDEN, TIDLIGERE CIA-DIREKTØR OG GENERAL, OM TRUMP
Ny EU-støtte på vej
Usikkerheden er dårligt nyt for Ukraine, hvor mangel på våben, luftforsvar og militaert udstyr i stigende grad staekker Ukraines muligheder for at forsvare sig mod aggressive angreb fra Rusland.
Samtidig styrer Ukraine mod en alvorlig økonomisk krise på grund af et gabende milliardhul i statskassen.
Situationen er ekstra alvorlig, fordi der også er usikkerhed om den europaeiske støtte. På et EU-topmøde i december nedlagde Ungarns premierminister, Viktor Orbán, veto mod EU’s store hjaelpepakke på 50 mia. euro over de naeste fire år.
Der er dog håb om, at der kommer en løsning, når EU’s stats- og regeringschefer torsdag mødes til et ekstraordinaert topmøde i Bruxelles.
Samtidig forventes det, at EU-landene på topmødet vil drøfte muligheden for at putte 5 mia. euro yderligere i den såkaldte faelles fredsfacilitet, som bl.a. finansierer våbenkøb til Ukraine.