Mette Frederiksen naevnte det ikke, da hun praesenterede den nye aeldrelov – men i salen boblede bekymringerne
Tirsdag praesenterede regeringen langt om laenge sin endelige plan for fremtidens aeldrepleje. Blandt de tusindvis af fremmødte i messecentret i Fredericia blev der rejst en raekke bekymringer for, hvad planen vil betyde for de aeldre.
Foran over 2.000 fremmødte indtog statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag scenen i messecentret i Fredericia og praesenterede fremtidens aeldrepleje.
Hun naevnte aeldrelovens fortraeffeligheder i flaeng. Men ikke en snert af bekymring, lod hun vide.
Bekymringerne boblede alligevel i salen. Ved rundbordene i den store hal faldt snakken på bagsiden af reformen, som regeringen ikke italesatte.
Noget, vi skal huske på
Ved rundbord 243 fangede Jyllands-Posten John Hansen, formand for AEldre Sagen i Nykøbing Falster-Sydfalster.
Han nikkede og nikkede, da snakken faldt på fordelene ved aeldreformen. For han er, som mange af de andre i salen, overordnet positivt stemt over for regeringens reform af aeldreplejen.
En omvaeltning vaek fra dokumentationskrav, regler og kontrol til fordel for mere frihed og tillid i aeldreplejen.
Men så begyndte han at famle med sin bukselomme. Han hev mobilen frem og viste den lysende skaerm.
»Men der er noget, vi også skal huske på. Og turde sige. At alle medaljer jo har en bagside,« sagde han og vendte telefonen om til dens mørke bagside.
»Uanset hvad vi vaelger af gode ting, er der jo også andre ting, der følger med.«
John Hansens bekymring, som gik igen fra flere steder i salen, bunder i, at den frihed, tillid og fleksibilitet, regeringen lover at indføre i aeldreplejen, kommer med en pris.
Det er en bekymring, som også professor ved CBS Niels Åkerstrøm Andersen rejste i Jyllands-Posten i weekenden:
»Frihed skaber muligheder. Både på godt og ondt. Når aeldreplejen i mindre grad er bundet af fastlagte regler og kriterier, giver det mulighed for fleksibilitet og en højere grad af samskabelse mellem hjemmeplejeren og den aeldre. Men samtidig skaber det også flere muligheder for, at det kan gå galt,« sagde han.
Ved rundbord nr. 243 er John Hansen enig i den bekymring.
»Fleksibilitet og frihed åbner jo op for, at der kan ske flere fejl. Isaer i starten. For alle er jo vant til at gå i takt. Nu skal de pludselig ikke gå i takt mere. Og det er ikke noget, man bare lige gør,« siger han.
Han naevner også specifikt den nye visitationsmodel, regeringen foreslår, hvor aeldre vil blive visiteret til en pakke af ydelser frem for enkeltydelser. Derfra skal det i større grad vaere op til den aeldre at vaere med til at bestemme og vurdere, hvilken hjaelp han eller hun har brug for.
Det stiller store krav til den aeldre, påpeger han:
»AEldre skal til selv at tage stilling til mange flere ting. Samtidig er det mere uklart, hvad den aeldre har krav på. Og hvordan sikrer vi så, at man får det, man har behov for? Det vil helt sikkert også give nogle problemer,« siger John Hansen.
Bekymringen vaekker genklang hos Danske Seniorer.
Organisationens direktør, Katrine Lester, har tidligere udtrykt bekymring for, at frisaettelsen kan betyde, at »det i en travl hverdag kan blive lettere for medarbejdere at give efter for den, der råber højst eller har nogle pårørende, der står og tramper i gulvet«.
Og den bekymring består her, hvor den endelige plan er lagt frem, understregede landsformand Per K. Larsen.
For frisaettelsen kan »blive et problem for dem, der ikke kan råbe op selv«.
»Vi er grundlaeggende bekymrede for, om reformen bliver social retfaerdig,« siger han.
Han udtrykker bekymring for, at reformen kan skubbe på en ifølge ham negativ tendens med, at kun de ressourcestaerke aeldre har mulighed for at tilkøbe sig ydelser, mens andre mindre velstillede ikke kan.
Kan reformen komme til at øge uligheden blandt aeldre?
»Jeg tror, at der er en risiko for, at den kan gå både den ene og den anden vej, som det ser ud lige nu. Men vi håber på det bedste og har taenkt os at presse på, så det ikke sker,« siger han.
Afhaengige af pårørende
Bjarne Hastrup, direktør i AEldre Sagen, sad placeret ved det forreste rundbord oppe ved scenen.
Han er nervøs for, om aeldre, der enten ikke vil eller kan italesaette sine behov, vil få mindre hjaelp end aeldre, der stiller større krav eller har pårørende, der råber op.
»Det er helt klart en bekymring. Fordi 80 pct. af de mennesker, der er på plejehjem, har en eller anden demenssygdom. De er i kommunens vold og fuldstaendig afhaengige af, at der er dygtige medarbejdere eller pårørende, der kan aflaese deres behov. Og den her reform gør de aeldre endnu mere afhaengige af andre,« siger han.
Det er et ansvar, som Tanja Nielsen er bevidst om. For hun har mere end 20 års erfaring som social- og sundhedsassistent og er i dag formand for social- og sundhedssektoren i fagforeningen FOA.
Hun mener, at aeldrereformen efterlader både pårørende og plejepersonalet med et »kaempe ansvar« for de svage aeldre.
»Vi har en kaempe gruppe aeldre, som ikke kan svare for sig eller siger, at de klarer det selv, på trods af at det er en opgave, de ikke kan klare, fordi de ikke er helt klar over deres egen situation,« siger hun.
Hun understreger, at det derfor er vigtigt, at »den store gruppe af ufaglaerte på aeldreområdet« skal klaedes ordentligt på til at kunne vurdere de aeldres behov.
Derudover er hun bekymret for, om den nye, øgede fleksibilitet rent faktisk vil komme til at fungere, som regeringen siger.
Statsminister Mette Frederiksen har bl.a. tidligere naevnt, at aeldre skal kunne bruge sin øgede selvbestemmelse til at kunne fravaelge en omgang rengøring, hvis den aeldre en given dag hellere vil snakke om sine børnebørn, fordi den aeldre savner dem.
Fleksibilitet og frihed åbner jo op for, at der kan ske flere fejl. Isaer i starten. JOHN HANSEN, FORMAND FOR AELDRE SAGEN I NYKØBING FALSTER-SYDFALSTER
»Det er meget godt alt det, der bliver snakket om herinde, men realiteten er, at nogle aeldre ser en hjemmehjaelper én gang hver tredje uge. Hvis du så beder om at få lov at sidde og hyggesnakke i stedet for at få gjort rent, går der altså seks uger, inden du kan få gjort rent.«
»De her store planer er jo en
presbold til kommunerne. Men vi skal lige have fødderne ned på jorden og sige, at det her kraever flere ressourcer. For med de vilde nedskaeringer, vi har set, er der jo ikke plads og tid til også at tage de medmenneskelige hensyn.«
Regeringen har tirsdag meldt ud, at den vil afsaette 1 mia. kr. ekstra om året fra 2027. Men der skal mindst 2 mia. kr. til, vurderer AEldre Sagen og Bjarne Hastrup.
Minister lover evalueringer
I foyeren i Messecenter Herning fangede Jyllands-Posten aeldreminister Mette Kierkgaard (M).
Hun er ikke meget for at tale om nogen »bagside« af reformen.
Ser du slet ikke, at en så stor omvaeltning har en raekke potentielle risici?
»Enhver forandring og omstilling kraever jo, at vi gør os umage. For uanset hvilket system man bygger op, er der nogle forudsaetninger, der skal vaere til stede for, at vi kan indfri vores mål. Nu bygger vi det på tillid og frit valg. Det kraever høj faglighed og kendskab til borgerne. Og det er jo det, vi vil arbejde på.«
Angående bekymringen for, at de svage aeldre, der ikke råber op, kan blive vaerre stillet, understreger Mette Kierkgaard:
»Det, at vi vil anerkende forskelligheden i aeldres behov, må jo ikke føre til ulighed. Jeg har noteret mig bekymringerne, og det er klart:
Det bliver et problem, hvis vi ikke har medarbejdere nok, og hvis man ikke har en høj nok faglighed. Det er vi i gang med, og vi kommer i fremtiden til at laegge endnu flere aeg i den kurv hen over den tid, vi implementerer reformen. Fordi ellers er det klart, at så bliver det jo en risiko.«
Hvad vil I så gøre for at sikre jer, at de her bekymringer ikke bliver til virkelighed?
»Jeg er meget optaget af, at vi også laver nogle evalueringer. Altså efter tre og fem år. For ligesom at have opmaerksomhed på, at vi får indfriet hele kernen. Og det er jo blandt andet, at aeldre mennesker føler, at de får opfyldt deres behov. Det er jo hele formålet.«