Zuma suspenderet af ANC kort før skaebnevalg
Bruddet med den tidligere praesident laegger yderligere pres på regeringspartiet, som ser ud til at miste sit flertal for første gang i 30 år.
Få måneder før et skaebnevalg i Sydafrika har regeringspartiet, ANC, suspenderet tidligere praesident Jacob Zuma.
ANC har regeret landet siden 1994, da apartheid blev lagt i graven, og Nelson Mandela tog over som den første demokratisk valgte praesident.
Tre årtier senere tyder meningsmålingerne på, at partiet for første gang kan miste sit flertal i parlamentet – og suspenderingen af Zuma gør ikke situationen nemmere for hans afløser og aerkerival, praesident Cyril Ramaphosa.
Ramaphosa og hans forgaenger har bekriget hinanden siden 2018, da ANC vippede Zuma ud af praesidentkontoret efter flere ødelaeggende korruptionsskandaler.
I december meddelte den 81-årige Zuma, som var praesident fra 2009 til 2018, at han fremover vil støtte et nystiftet radikalt venstrefløjsparti, Umkhonto we Sizwe (MK).
Navnet – som betyder Nationens Spyd – er tyvstjålet fra ANC’s for laengst nedlagte militaere organisation, som blev grundlagt i 1961 af bl.a. Nelson Mandela for derefter i naesten 30 år at kaempe mod det hvide mindretalsstyre.
Gik ikke frivilligt
Zuma sagde samtidig, at han ikke vil melde sig ud af ANC – men nu har regeringspartiet altså fået nok.
»Zuma og andre, hvis adfaerd strider mod vore vaerdier og principper, vil finde sig selv uden for African National Congress,« sagde ANC’s generalsekretaer, Fikile Mbalula, som samtidig vil gå til domstolene for at hindre den tidligere praesident i at kidnappe MK-navnet.
»Dannelsen af MK-partiet er ikke en tilfaeldighed. Det er et bevidst forsøg på at udnytte den stolte historie om den vaebnede kamp mod apartheidregimet for at give trovaerdighed til det, der åbenlyst er en kontrarevolutionaer dagsorden,« sagde Mbakula.
Jacob Zuma har sit politiske bagland i KwaZulu-Natal-provinsen, hvor han stadig kan mobilisere en del tilhaengere. Men det er uklart, hvor mange der vil følge ham over i det nye parti – og dermed hvor store konsekvenser den pinagtige affaere vil få for tilslutningen til ANC.
Støtten til ANC toppede på hele 69,7 pct. ved valget i 2004, men i 2019 kunne Nelson Mandelas parti kun traekke 57,5 pct. af stemmerne – og nu ser det altså ud til, at tilslutningen falder til under 50 pct.
Politiske analytikere understreger, at det ikke nødvendigvis betyder, at ANC må afgive praesidentposten, men partiet kan blive tvunget til – for første gang – at indgå en koalitionsaftale. Enten med oppositionspartiet Democratic Alliance (DA), som ligger til højre for ANC, eller med det venstreorienterede Economic Freedom Fighters (EFF).
Sandsynligheden taler for, at det ender med en venstrefløjsmodel.
Praesident Cyril Ramaphosa, som genopstiller, fastslog ved et massemøde i midten af januar, at ANC går benhårdt efter at vinde over 50 pct. af stemmerne på ny.
Regeringspartiets nedtur i meningsmålingerne skyldes bl.a. massive strømafbrydelser, som er ved at drive både vaelgerne og erhvervslivet til vanvid. Afbrydelserne skyldes, at det statslige elforsyningsselskab ikke kan producere strøm nok på grund af manglende udbygning af kapaciteten, dårlig vedligeholdelse og korruption.
Regeringen har heller ikke fået styr på hverken kriminaliteten eller arbejdsløsheden, og landet med 60 mio. indbyggere rangerer fortsat som det mest ulige samfund på kloden.
Ledigheden er officielt 32 pct. og dermed den højeste i verden, men analytikere mener, at arbejdsløsheden i virkeligheden er oppe på 41 pct., når man medregner dem, der helt har opgivet at finde noget at lave. 6 af 10 unge under 24 år står uden arbejde.
Samtidig er kriminaliteten i Sydafrika den tredjehøjeste i verden – kun overgået af Venezuela og Papua Ny Guinea.
Datoen for valget i Sydafrika er ikke fastsat endnu, men det kommer på et tidspunkt mellem den 21. maj og den 19. august.
Zuma og andre, hvis adfaerd strider mod vore vaerdier og principper, vil finde sig selv uden for African National Congress. FIKILE MBALULA, GENERALSEKRETAER I ANC