Vi diskuterer, hvem skal i trøjen. Men skulle vi ikke begynde med at tale om hvorfor?
Det har ikke vaeret en del af den offentlige debat, hvorfor flere vaernepligtige og forlaengelse af vaernepligtsperioden er nødvendig. En forøget vaernepligt vil presse Forsvarets struktur.
har vaernepligt vaeret på dagsordenen. Diskussionen har drejet sig om, hvorvidt vaernepligt også skal gaelde kvinder, og har vist, at der fortsat er vigtige principielle og ligestillingspolitiske spørgsmål knyttet til vaernepligt. Diskussionen om kvindelig vaernepligt handler også om behovet for kulturel forandring i Forsvaret.
Samtidig er forsvarsminister Troels Lund Poulsen mindre klar i maelet end sin forgaenger i opbakningen til såkaldt kønsneutral vaernepligt. Den uklarhed afspejler dybe uenigheder i forsvarsforligskredsen om både kvindelig vaernepligt og vaernepligt som sådan.
har vaeret en del af den offentlige debat, er, hvorfor flere vaernepligtige og forlaengelse af vaernepligtsperioden overhovedet er nødvendig. Hvem der skal vaere vaernepligtige, har altså fyldt mere, end hvorfor de skal vaere vaernepligtige.
Vaernepligten i Danmark i dag fungerer primaert som et – dyrt – rekrutteringsredskab for Forsvaret. Ca. 4.500 unge om året aftjener for langt de flestes vedkomne en vaernepligt på fire måneder. Lidt
Det, der ikke
karikeret er den nuvaerende vaernepligt en mellemting mellem udvidet skolepraktik og et militaert fokuseret højskoleophold.
Fire måneder er nok til, at man kan gøre sig nogle erfaringer med, hvad det vil sige at vaere soldat, men ikke nok til at blive uddannet til soldat.
Forsvaret håber så, at de erfaringer, de vaernepligtige gør sig, er positive nok til, at de efterfølgende vil tegne en kontrakt, så de kan
uddannes og arbejde som professionelle soldater.
fra f.eks. Norge og isaer Finland. I de to lande er vaernepligten laengere, så de (også flere) indkaldte kan uddannes nok til efterfølgende at indgå i en reserve, som kan mobiliseres i tilfaelde af krise eller krig. I Danmark spiller de vaernepligtige ingen militaer rolle efterfølgende. De indgår ikke i en reserve og indgår
Her adskiller Danmark sig
ikke i dansk militaer planlaegning.
Et grundlaeggende spørgsmål, som ikke diskuteres i Danmark, er derfor, hvilken militaer rolle vaernepligten skal spille? Skal et forøget optag styrke Forsvarets rekruttering, eller skal det medvirke til at etablere en reserve, der kan mobiliseres i en krise? Hvis det sidste er tilfaeldet, rejser det flere spørgsmål. For det første, hvilke militaere opgaver skal en vaernepligtsbaseret reserve løse? I modsaetning til Norge og Finland er en landmilitaer trussel mod dansk territorium svaer at få øje på.
i Nato handler i dag om at sikre tilførsel af styrker til Natos østlige graense i tilfaelde af russisk aggression. Det samme gaelder i Forsvaret. Det handler om veltraenede styrker, der på højt beredskab er klar til at tage til Baltikum, og styrker, der kan støtte allierede styrker, der passerer igennem eller opererer fra dansk territorium. Hvilke af de opgaver skal en vaernepligtsbaseret reserve bidrage til? Skal reserven støtte danske tropper i Baltikum i en krise- eller krigssituation, skal de bevogte amerikanske F-35-fly på jyske flybaser eller noget helt tredje?
En forøget vaernepligt vil presse Forsvarets struktur. Allerede nu er isaer de sergenter, der skal uddanne flere nye vaernepligtige, en mangelvare. Forsvaret kan reelt have svaert ved at modtage en større maengde vaernepligtige på nuvaerende tidspunkt.
Den militaere planlaegning
spørgsmålet om reservens sammenhaeng med resten af Forsvaret. Hjemmevaernet er f.eks. designet til netop at varetage de bevogtningsopgaver, vaernepligtsreservister også vil kunne bidrage til. Betyder det, at Hjemmevaernet bør spille en større rolle i vaernepligtsuddannelsen og i organisering af reserven, hvis den aktiveres?
Disse spørgsmål er vigtige at få debatteret. Når man vil beordre en større del af en årgang – uanset kønsfordeling – til tvungen militaertjeneste, skylder man dem svar på, hvad de skal bruges til.