Danica Pension investerer 100 mio. kr. i forebyggelse og flere behandlinger
Det går stadig den forkerte vej med antallet af danskere, der bliver syge og uarbejdsdygtige. Med nye investeringer vil et af landets største pensionsselskaber knaekke kurven.
KRISTOFFER BRAHM CLAUS IVERSEN
Danske Banks pensionsselskab, Danica Pension, investerer yderligere mindst 100 mio. kr. i at forebygge, at danskere bliver syge og uarbejdsdygtige.
Der ansaettes yderligere 10 medarbejdere til at behandle sager for kunder ramt af sygdom og helbredsproblemer. Derudover investeres et betydeligt beløb i at skrue op for antallet af behandlinger. En opgave, der foretages af eksterne samarbejdspartnere.
Danica Pension kalder det for en forholdsvis stor investering for selskabet, der foretages over fem år.
»Vi har tidligere investeret 100 mio. kr. i forebyggelse på det psykiske område, hvor ikke mindst stress er et stigende problem. Det gode er, at vi kan se, at det virker. Med det nye tiltag kan den investering i hvert fald ganges med to,« siger Mads Kaagaard, adm. direktør i Danica Pension.
Han peger på, at det er svaert at gøre den endelige investering op, fordi det afhaenger af antallet af kunder, der de kommende år bliver syge og får brug for behandling.
Den oprindelige investering i forebyggelse af stress og psykiske lidelser førte til 15 pct. faerre langtidssyge blandt de kunder, som benytter og betaler for hele Danica Pensions sundhedspakke. Den omfatter blandt andet sundhedsforsikringer, adgang til laeger og psykologer online og hjaelp og støtte til familiemedlemmer.
»Vi har haft meget fokus på det psykiske område, og nu breder vi den forebyggende indsats ud til også at omfatte det fysiske område,« siger Mads Kaagaard.
Lovende resultater
Det sker, efter at et pilotprojekt sidste år viste lovende resultater. For at blive en succes skal det nye tiltag få faerre til at blive langtidssyge og som minimum få 10 pct. flere langtidssyge tilbage i arbejde.
»Alle vinder på den her indsats. De enkelte kunder holdes fra at blive langtidssyge, og det betyder noget for arbejdsgiverne og samfundet. For Danica betyder det, at vi forhåbentligt får faerre kunder, der bruger vores tab af erhvervsevne-produkt. Så det er en fin kaede, hvor alle får noget ud af det,« siger Mads Kaagaard.
Ifølge en sundhedsforsker er det svaert at konkludere, at flere penge til forebyggelse eller mere behandling har en stor effekt.
Det skyldes kort og godt manglende viden.
»Vi ved ikke nok om, hvorvidt ekstra behandling påvirker evnen til at komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Det viser forskellige lodtraekningsbaserede forsøg, hvor man lod enkelte grupper få ekstra behandling, mens tilsvarende grupper ikke fik. Evidens er ikke tydelig,« siger Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og professor ved Vive - Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfaerd.
Han vurderer samtidig, at flere penge ikke altid er vejen frem.
»Man bør først undersøge, om der er en marginalt aftagende nytteeffekt ved at investere mere. Det kan jo vaere, at de lavthaengende frugter for laengst er vaek. Man burde i højere grad allokere penge til forskning,« siger Jakob Kjellberg.
Han vurderer, at man i dag ved mere om, hvordan man bringer personer med stresssygdomme tilbage på arbejde.
»Selvom stress også er en kompleks størrelse, er der et stort element af ledelse forbundet med det. Man kan uddanne ledere til at agere på en bestemt måde for at undgå stress blandt medarbejderne. Det er mere komplekst med fysiske skavanker - muskler og skelettet - hvor man har ondt og er nedslidt. Her er der ikke så meget viden om, hvad der virker i forhold til at få folk tilbage på arbejdsmarkedet,« siger Jakob Kjellberg.
I 2022 indførte Finanstilsynet nye regler om, at pensionsselskaberne skal bringe
balance i deres forretningsområde med at forsikre kunder mod sygdom og tab af erhvervsevne. Det område har historisk givet store milliardunderskud, som selskaberne har tjent hjem på de omkostninger, kunder betaler for at investere deres pensionsopsparing.
Nedbringer udbetalinger
Det er også i det lys, at Danica Pensions nye tiltag skal ses, fordi det kan bidrage til at nedbringe udbetalingerne til skaderamte kunder. Dermed kan det vaere med til at skabe økonomisk balance inden for et forretningsområde, hvor der stadig er lang vej til at leve op til Finanstilsynets krav om at barbere underskuddene vaek.
Danica Pension er en del af Danske Bank-koncernen, som den 2. februar offentliggør regnskab for 2023. Derfor må Mads Kaagaard ikke på nuvaerende tidspunkt sige noget om, hvor stort årets underskud var på at saelge sygeog ulykkesforsikringer. Men i de første ni måneder løb det op i 428 mio. kr.
Topchefen laegger ikke skjul på, at det er en udfordring at få balance i økonomien, selv om priserne er blevet haevet.
»Vi prøver at gøre vores produktion og hele vores setup så effektivt som muligt og bringe skadesomkostningerne ned. Vi er overbevist om, at den nye investering i forebyggelse samlet set bidrager til, at vi kan stille skarpere priser,« siger Mads Kaagaard.
Det er ikke kun Danica Pension, som stadig kaemper med underskud to år efter, at Finanstilsynet skaerpede kravene.
I de første ni måneder af 2023 løb underskuddet i PFA Pension op i ca. 400 mio. kr., mens AP Pension kan takke en stor regnskabsmaessig engangsindtaegt for, at selskabet fik et overskud på 79 mio. kr. Fraset den indtaegt havde AP Pension også underskud på forsikringsforretningen.
De fortsatte underskud fik sidste år Finanstilsynet til at true med at lukke pensionsselskabernes forsikringsforretninger.
»Det er svaert at saette en tidshorisont på, men hvis der er underskud i en laengere periode, er vi ude i, at vi kan traekke tilladelsen til, at de kan drive dette forretningsben. Det er den ultimative konsekvens,« sagde Carsten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet, i november sidste år til Finans.