What a Waste: Skal skatteborgerne nu betale?
Et gigantisk jordskred truer naturen og byen Ølst. Nordic Waste har vendt ryggen til ansvaret. Kommunen har svigtet sit tilsyn, og politikerne udstiller en ringe viden om jura. Det er en skandale.
Et bjerg af forurenet jord har sat sig i bevaegelse i Ølst Bakker syd for Randers. 3 mio. kubikmeter jord truer med at forurene Alling Å. Kommer jordskredet ikke under kontrol, risikerer landsbyen Ølst at blive begravet under fem meter jord. Alle, der har besøgt Pompeji, kan forestille sig, hvad der disse dage går gennem hovedet på de stakkels mennesker i Ølst.
I Randers har man siden den 10. december kaempet heroisk for at bringe jordskredet under kontrol.
Imens er et omfattende blame game gået i gang. For hvem har dog ansvaret for et jordskred, der truer med at udvikle sig til Danmarks største miljøkatastrofe – siden istiden?
Alt imens katastrofen udviklede sig eksplosivt, beroligede borgmesteren i Randers og miljøministeren os med bestemmelsen, hvorefter forureneren betaler. Helt som Grindstedvaerket (Danisco) gjorde det i Kaergård Klitplantage, og Cheminova gjorde det ved Høfde 42 på Harboøre Tange!
skal det vaere anderledes. Det har
Men med Nordic Waste
vi ikke blot borgmesterens og miljøministerens ord for men også justitsministerens og kulturministerens. »Det står krystalklart, at alle udgifter til at afvaerge katastrofen ligger hos virksomheden«, siger borgmesteren. Det koster ikke noget at sige det, som vaelgerne gerne vil høre.
Men vore folkevalgte har ikke gjort sig klart, at forureneren er et selskab med begraenset ansvar – eller de ved ikke, hvad det indebaerer. Den 30. april 2023 opgjorde selskabet sin egenkapital til beskedne 17 mio. kr. Det er alt, hvad Nordic Waste haefter med – samt en forsikring på blot 40 mio. kr.
Lette om hjertet erklaerede ledelsen den 8. august i fjor, at der siden balancedagen (30. april) ikke var indtruffet forhold, som kunne have en vaesentlig indflydelse på bedømmelsen af årsrapporten. Blot fire måneder senere befandt Nordic Waste sig i en livstruende krise, og den 19. januar indgav ledelsen en konkursbegaering til skifteretten; en måned forinden havde Nordic Waste opgivet kampen mod jordmasserne og trukket sine folk hjem.
En naturkatastrofe
udløst af enorme nedbørsmaengder i 2023 havde ført til konkursen, oplyste Nordic Waste. Det er uklart, hvad (eller hvem), der fik virksomheden til at konkludere, at jordskredet var en naturkatastrofe. Efterfølgende blev GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser) imidlertid bedt om at undersøge, om jordskredet kan karakteriseres som en ”naturbegivenhed af usaedvanlig, uundgåelig (og uafvaergelig) karakter”.
Den 22. januar konkluderede GEUS, at der allerede i 2021 og igen i 2022, to forholdsvis tørre år, var tegn på jordskred, og at der i foråret 2023 var en betydelig jordskredsaktivitet på grunden. Jordskredet, som på dette tidspunkt omfattede et areal på 90.000 kvm, førte til ødelaeggelse af en bygning på grunden. Men Nordic Waste lod sig ikke ryste, og hos kommunen forlod man sig på selskabets forsikring om, at der var ”styr på det”.
og flere med ham finder, at Torben Østergaard-Nielsen, der så sent som den 1. oktober 2022 sammen med sine døtre erhvervede en aktiemajoritet i Nordic Waste, må til lommerne. Østergaard-Nielsen er meget velhavende, men det er dog ikke grund nok, til at gøre ham ansvarlig for underbalancen i Nordic Waste. Medmindre altså, at han eller hovedaktionaerselskabet har handlet ansvarspådragende.
Borgmesteren i Randers
Men er det ikke alt sammen blot et udtryk for bagklogskab og bondeanger? Randers Kommune kunne have afslået at give miljøtilladelse til et selskab med begraenset ansvar, den kunne have gjort tilladelsen betinget af en betydelig kapitalforhøjelse, en hovedaktionaerkaution eller en langt større forsikringssum.
Bare det nu ikke bliver skatteborgerne, der kommer til at tage opvasken. JØRN ASTRUP
egentlig Nordic Waste? Selskabet oplyser selv, at det beskaeftigede sig med oprensning af forurenet jord og genvinding af rene råstoffer som sand og grus. Men realiteten er, at kun en ringe del af den forurenede jord er blevet oprenset og genanvendt som råstoffer. Nordic Waste tjente sine penge ikke ved at oprense forurenet jord – men ved at modtage den til deponering. En problematisk forretningsmodel.
Af 3,8 mio. ton jord, som Nordic Waste siden 2018 har modtaget med henblik på genvinding af rene råstoffer til byggeindustrien, er alene 163.000 ton, eller mindre end 5 pct., solgt ud af huset som genbrugsmaterialer. Nordic Waste, der angivelig har deponeret 6 mio. ton jord i Ølst Bakker, rådede over en kapacitet til at vaske 300.000 ton jord om året. Virksomheden omsatte 5 pct. af lageret om året. Skulle det alt sammen oprenses, ville der gå 20 år, inden Nordic Waste havde vaeret faerdig med at vaske op.
Bare det nu ikke bliver skatteborgerne, der kommer til at tage opvasken.