Det er trist at opleve, at Aarhus Kommune har skabt så megen usikkerhed og utryghed
Hvilke overvejelser har man gjort sig, inden man besluttede at spare 2,8 mio. kr. på fem bofaellesskaber til handicappede?
Jeg er mor til en datter, er er 56 år og har boet i bofaellesskabet Stenhøj siden etableringen for 35 år siden.
Den 23. januar deltog jeg i et møde i bofaellesskabet Stenhøj vedr. fremtidig brug af lettere bofaellesskaber. Betegnelsen lettere bofaellesskaber er misvisende, da behovet for støtte stiger med beboernes alder og deraf følgende besvaerligheder, hvilket vi fra foraeldre- og pårørende-gruppen flere gange har gjort politikerne opmaerksom i forsøg på at få det aendret.
Efter et kort møde af en times varighed, hvor det ikke var muligt at få uddybende svar på spørgsmål, sad jeg tilbage med en fornemmelse af, at denne spareøvelse var politisk makvaerk, der overvejende handlede om økonomi frem for beboernes ønsker og behov. Dertil kommer, at der var lagt op til, at beboerne kunne komme med ønsker for fremtiden. Hvordan det så haenger sammen med faerre penge at gøre godt med og besparelsen der var besluttet, inden der var foretaget en analyse af behov og ønsker.
Jeg har derfor behov for at få oplyst, hvilke overvejelser man har gjort sig, inden man besluttede at spare 2,8 mio. kr. på fem bofaellesskaber:
- Hvilket kendskab har man haft til beboerne herunder alder, handicap og behov for personlig støtte?
- Har man gjort sig den ulejlighed at besøge bofaellesskaberne?
- Har man undersøgt, hvor mange af beboerne der har foraeldre eller andre pårørende, der kan støtte dem?
Har man gjort sig den ulejlighed at besøge bofaellesskaberne?
Efter et kort møde af en times varighed, hvor det ikke var muligt at få uddybende svar på spørgsmål, sad jeg tilbage med en fornemmelse af, at denne spareøvelse var politisk makvaerk.
en fattig kommune og vil gerne promovere sig som byen for alle. Jeg må desvaerre konstatere, at det ikke gaelder for handicappede. Denne besparelse er blot en af mange over de senere år, og jeg har forstået, at det ikke stopper her, men vil fortsaette også efter 2025.
Jeg har sammen med andre foraeldre til handicappede beboere taget initiativ til at oprette bofaellesskabet, det første af sin art i Aarhus Kommune, i samarbejde med
Aarhus er ikke
Amt og Aarhus Kommune for godt 35 år siden. Vi ønskede at skabe et vaerdigt liv for vores unge og voksne børn. Det ser svaert ud nu.
Jeg har i alle årene sammen med andre foraeldre og pårørende støttet op om og fulgt udviklingen i bofaellesskabet og beboernes trivsel. Hvad der startede som et godt tilbud med mulighed for daglig madlavning med inddragelse af beboerne, faellesspisning, forskellige aktivitetstilbud og udenlandsrejser er nu en meget reduceret udgave, der naermer sig omsorgssvigt.
Det er trist at opleve, at Aarhus
Kommune har skabt så megen usikkerhed og utryghed isaer for beboerne men også for personalet, foraeldre og pårørende. Det kunne vaere undgået, hvis man havde haft kendskab til beboernes handicap, ressourcer og behov for støtte.
Afslutningsvis vil jeg kommentere Anders Winnerskjolds indlaeg i JP Aarhus. Jeg er ikke i tvivl om at Anders Winnerskjold har gode intentioner og ønsker det bedste for beboerne i bofaellesskaberne. Det vidner bare om, at man fra politisk hold har en urealistisk opfattelse af de mennesker, det handler om.
Det er derfor aergerligt , at man traeffer en beslutning på et uoplyst grundlag.