Vestlig strid om livsvigtig støtte ...
offentlige lønninger og skoler. Samtidig har EU hidtil ikke kunnet enes om at afsaette penge, som skal finansiere fremtidige, faelles våbenindkøb til Ukraine, og intet tyder på en løsning på den militaere del på torsdagens topmøde.
»Ukraine er presset og løber angiveligt helt tør for penge i slutningen af februar. Alle ved, at det her er virkelig alvorligt. Derfor kan jeg heller ikke forestille mig, at stats- og regeringscheferne rejser hjem uden en eller anden løsning,« siger diplomaten.
Situationen er så alvorlig, at den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, statsminister Mette Frederiksen (S) og tre andre regeringschefer forud for topmødet i en skarp opsang advarer om, at EU’s støtte er »et spørgsmål om liv og død« og »vores faelles europaeiske sikkerhed«.
Faelles opsang
I et åbent brev indrykket i den britiske avis Financial Times opfordrer Mette Frederiksen og de øvrige regeringschefer EU-landene til at donere flere våben og peger samtidig på, at EU ikke kommer til at leve op til sin egen aftale om at sende mindst en million artillerigranater til Ukraine inden udgangen marts. Ifølge internationale medier når EU højst op på 600.000 granater inden deadline.
»Vi kan ikke bare svigte vores løfte. Hvis de ukrainske soldater skal kunne blive ved med at kaempe, er der et overvaeldende behov for ammunition,« hedder det i brevet.
På topmødet forventes EU-lederne også at drøfte muligheden for at laegge 5 mia. euro yderligere i den såkaldte faelles fredsfacilitet, som bl.a. finansierer våbenkøb til Ukraine. Men Tyskland kraever grundlaeggende aendringer, der bl.a. skal forhindre, at nogle EUlande sender gammelt militaerudstyr til Ukraine og bagefter bruger de faelles EU-penge til indkøb af nye våben til deres eget forsvar.
Derfor forventes der ikke enighed om den militaere støtte på torsdagens topmøde, hvor den altdominerende opgave er at få den økonomiske hjaelpepakke på skinner og afmontere et ungarsk veto.
Men hvordan kan et lille land med blot 10 mio. ungarske indbyggere egenhaendigt tage støttepakken som gidsel i en union med
omkring 430 mio. mennesker i 27 medlemslande?
Svaret er, at hjaelpepakken på 50 mia. euro skal finansieres via en forøgelse af unionens flerårige budget. Det kraever enstemmighed og betyder, at et enkelt land kan nedlaegge veto. Derfor er det 26 mod 1. Vetoretten er traditionelt et våben, som de fleste lande afstår fra at anvende, men Orbán har brugt det flittigt, ikke mindst for at opretholde landets varme forbindelser til Moskva.
Putins bedste ven i EU
Viktor Orbán, som ofte omtales som Vladimir Putins taetteste allierede i Europa, har gentagne gange ved hjaelp af netop vetotruslen forsinket og udvandet EUsanktioner, som har til formål at bremse den russiske krigsmaskine. Som det eneste EU-land har Ungarn heller ikke endnu godkendt optagelsen af Sverige i Nato, og Orbán har også konsekvent naegtet at sende våben og militaert udstyr til nabolandet Ukraine.
En af forklaringerne på Orbáns varme følelser over for Kreml er, at Ungarn er staerkt afhaengig af levering af russisk energi. De øvrige lande har svaert ved at gennemskue, hvad der skal til for at få Orbán ned fra traeet. Kan den ungarske leder formildes ved at frigive de mange milliarder, som EU har indefrosset i støtte til
Ungarn på grund af demokratiske tilbageskridt i landet?
Eller går Orbán i stedet målrettet efter at opretholde konflikterne for at mobilisere ligesindede europaeiske støtter? Og dermed skabe kaos forud for valget til EU-Parlamentet i juni, hvor flere målinger forudser en kraftig højredrejning, som kan forskyde magtbalancen i parlamentet til den ungarske leders fordel?
Tidligere var Orbán langt mere omgaengelig ved EUtopmøder, og den hårde retorik var mest rettet mod hjemmepublikummet. Sådan er det ikke laengere, og en diplomat beskriver ham nu som så »skruppelløs«, at mange af de øvrige EU-lande har tabt tålmodigheden og presser på for, at der torsdag saettes hårdt mod hårdt.
Orbán har godt nok fremlagt et kompromisforslag, men det er uspiseligt for de øvrige lande. Ungarn har lovet at sige ja til Ukrainestøtten, men kun under betingelse af, at den skal årligt skal op til fornyet vurdering, hvilket vil udstyre Orbán med en ny vetoret, som han hvert år kan bruge til at blokere pengestrømmen eller som et afpresningsvåben.
Men hvilke alternative muligheder har EU, hvis Viktor Orbán fastholder sit veto?
En mulighed, som blev
drøftet i december, er, at de 26 lande finder pengene til Ukraine uden for EU’s budget, men den mellemstatslige nødløsning har siden mødt modstand fra bl.a. Italien. Årsagen er, at den budgetpakke, som Orbán blokerer for, også indeholder midler til andre formål, heriblandt en stor pose penge øremaerket til bekaempelse af den voksende migrantstrøm mod Europa.
Flere nødløsninger i spil
Samtidig indebaerer løsningen uden om EU’s pengekasse en anden risiko, nemlig at støttepakken så skal godkendes i de nationale parlamenter, hvilket kan volde problemer i nogle lande.
En anden og mere realistisk nødløsning er at øge EU-budgettet i ét enkelt år for at sikre finansiering til Kyiv. Det kan vedtages med
kvalificeret flertal og vil midlertidigt afmontere Orbáns vetovåben. Men det vil ikke give Ukraine den nødvendige finansielle stabilitet og sikkerhed, som EU har lovet. Og metoden kan EUlederne kun anvende én gang, hvilket betyder, at problemerne med Orbán naeste år vil vende tilbage som en boomerang.
Irritationen over Orbán er så stor, at flere lande bag kulisserne drøfter muligheden for at tage et af unionens mest slagkraftige våben i brug mod Ungarn, den såkaldte ”atomparagraf”.
Når det gaelder brud på EU’s grundlaeggende vaerdier og retsstatsprincipper, er der mulighed for at bruge EU-traktatens artikel 7.2, der kan tage stemmeretten fra et land i EU. Den procedure er dog langstrakt, og muligheden kan derfor kun anvendes som et afskraekkelsesvåben på topmødet.
Samtidig tøver mange lande mod det vidtraekkende skridt, som kraever enstemmig opbakning fra alle EU-lande mod Ungarn. Slovakiets premierminister, Robert Fico, har erklaeret sin modstand og sagt, at han støtter Ungarn. Dermed kan det hurtigt blive en tom trussel, som kun udstiller splittelsen i EU-kredsen.
»Skal man hive den kaep op af tasken og true med den, hvis man bare afslører sin egen impotens?« spørger en EU-diplomat.
Ukraine er presset og løber angiveligt helt tør for penge i slutningen af februar. EU-DIPLOMAT I BRUXELLES