Elon Musks hjernecomputer rykker taettere på

Elon Musk meddeler, at hans virksomhed Neuralink for første gang har indsat en minicomputer i hjernen på et menneske. Neuralink har tårnhøje mål for teknologien, men virksomheden har mødt hård kritik.

Tiere end ofte vaekker det opsigt, når den excentriske og kontroversielle rigmand Elon Musk skriver opdateringer på sit sociale medie X.

Men med en nyhed om, at hans Californien-baserede firma Neuralink, der siden 2016 har arbejdet på at udvikle og indsaette mikrocomputere i hjernen på mennesker, nu rent faktisk for første gang har indsat en computer i et menneskets hjerne, tager han sit vilde ivaerksaetteri til et helt nyt niveau.

»Det første menneske modtog i går et implantat fra Neuralink og er i bedring,« lyder det fra Musk på X.

Formålet med Neuralinks mikrocomputere, de såkaldte implantater, er ifølge virksomheden først og fremmest at forbedre livskvaliteten for personer med funktionsnedsaettelser og på laengere sigt at »frigøre menneskets potentiale«.

Neuralinks implantat indsaettes af en robot i den del af hjernen, som styrer kroppens bevaegelse. Her afkoder implantatet hjernesignaler, som videresendes trådløst til en elektronisk enhed såsom en telefon.

Kontroversielle forsøg

Ifølge Musk kan personen med implantatet således bruge tankens kraft til at betjene telefonen og gennem denne styre andre elektroniske enheder som f.eks. computere.

I en opfølgende opdatering på X skriver Musk, at Neuralinks første brugere bliver folk, der har mistet føringen i deres lemmer.

»Forestil dig, hvis Stephen Hawking (verdenskendt fysiker, der var lammet i størstedelen af kroppen pga. nervesygdommen ALS, red.) kunne kommunikere hurtigere end en hurtigskriver eller en auktionsholder. Det er målet,« uddybede Musk i opdateringen.

Tirsdagens milepael er den hidtidige kulmination på en vanskelig rejse for Neuralink, der gennem årene har døjet med alt fra medarbejderfrafald til markante forsinkelser, hård kritik og myndighedsundersøgelser.

Virksomheden fik i fjor tilladelse af de amerikanske myndigheder til at indlede forsøg på mennesker.

Målgruppen for de kliniske forsøg er personer over 22 år, der enten lider af omfattende rygmarvsskader med dertilhørende lammelser eller nervesygdommen ALS, såsom førnaevnte Stephen Hawking.

De frivillige forsøgspersoner får indsat mikrocomputeren i hjernen og skal derefter deltage i regelmaessige eftertjek med Neuralinks eksperter, der overvåger implantatets virkning og forsøgspersonens fremskridt.

Vanrøgt af forsøgsdyr

Før Neuralink påbegyndte forsøg på mennesker, testede virksomheden i en årraekke sine implantater på b.la. grise og aber. I 2021 haevdede Elon Musk, at Neuralink havde indsat en minicomputer i hjernen på en abe, som gjorde den i stand til at spille et computerspil.

»Man kan ikke engang se, hvor neuroimplantatet blev indsat, ud over at han har en slags mørk mohawk (frisure med højt strithår, red.),« forklarede Musk i et interview om aben.

Neuralink blev siden beskyldt for at vanrøgte forsøgsdyr. I december 2022 skrev nyhedsbureauet Reuters på baggrund af interne dokumenter fra Neuralink og samtaler med ansatte, at virksomheden på davaerende tidspunkt havde draebt omkring 1.500 dyr som led i implantatforsøgene.

Anonyme ansatte fortalte Reuters, at bl.a. Elon Musks krav om hurtige resultater bidrog til et højt dødstal blandt forsøgsdyrene. F.eks. fik 25 grise ved en fejl indopereret et for stort implantat og måtte derefter aflives.

I en undersøgelse fandt amerikanske myndigheder dog ingen tegn på, at Neuralink havde overtrådt dyrevelfaerdsloven, bortset fra ved en enkelt haendelse i 2019, hvor en kirurg havde benyttet et ikke-godkendt taetningsmiddel til at lukke nogle huller, der var blevet boret i kraniet på en forsøgsabe.