Fire år efter Storbritanniens farvel til EU har tømmermaendene meldt sig
Et flertal af briterne anser brexit for at vaere en fiasko. Men det betyder ikke, at Storbritannien igen banker på EU’s dør.
Brexit er ikke en perifer bekymring, som vi kan overlade til fortiden. Det er den afgørende faktor i krisen omkring leveomkostninger forårsaget af høj inflation.
SADIQ KHAN, LONDONS BORGMESTER
Det er naeppe en fødselsdag, der vil blive husket for pomp og lys i den store Union Jacklagkage.
Selv om meningerne stadig er delte fire år efter brexit, er dommen ret entydig.
Det har kostet dyrt for Storbritannien at forlade EU.
Ud over åbenlyse økonomiske pinsler er der gode grunde til, at Rishi Sunaks regerende konservative parti ikke har gjort brexit til et af sine slagnumre i den valgkamp, der allerede så småt er gået i gang op til det naeste parlamentsvalg til efteråret.
Den 16. januar trådte nye valgregler i kraft for briter, der bor uden for Storbritannien. De betyder, at en regel om, at man mister sin stemmeret efter 15 år i udlandet, falder bort.
Resultatet er 2,3 mio. ekstra vaelgere, hvoraf ca. en tredjedel bor i EU-lande. De er naeppe store fans af brexit og kan derfor gøre livet surt for navnlig de konservative politikere på valgdagen.
Økonomien forvaerret
Meningsmålinger viser med al tydelighed, at briterne er utilfredse med følgerne af folkeafstemningen i 2016, dengang politikere som Boris Johnson lovede en ny og gylden aera for Storbritannien.
Syv et halvt år efter afstemningen opfatter et stort flertal brexit som en fiasko, skriver avisen The Guardian. Dommen bygger bl.a. på en Opinium-måling for avisen Observer Sunday, hvori under 10 pct. af briterne mener, at brexit har forbedret deres økonomi.
Et massivt flertal er overbevist om, at Storbritanniens udtraeden af EU har haft en negativ effekt på landet generelt. Brexit får skyld for at øge leveomkostningerne og for ikke som lovet at reparere det permanent kriseramte sundhedssystem, NHS, eller at sikre kontrollen med indvandringen.
Med fravaeret af mange EUborgere fra det britiske arbejdsmarked er manglen på arbejdskraft i sektorer som hotel- og restaurationsbranchen, landbruget og hospitaler blevet endnu vaerre.
Flere målinger fra instituttet YouGov bekraefter, at den folkelige brexit-entusiasme er forduftet i de forløbne fire år, indtil Storbritannien efter langvarige forhandlinger endeligt sagde farvel den 31. januar 2020.
Taler for døve ører
Blandt de adspurgte er den mest populaere løsning at melde sig ind i EU igen. 51 pct. siger, at de går ind for at omstøde resultatet af folkeafstemningen i 2016. 33 pct. føler meget staerkt, at det bedste er at vende tilbage, mens 36 pct. er modstandere, heraf 25 pct. staerke modstandere.
En mindre vidtgående plan B om igen at melde sig ind i EU’s indre marked støttes af 42 pct. mod 22 pct.
Men ingen af delene ser ud til at blive til virkelighed. 7 af 10 konservative vaelgere er modstandere af en retur til EU, og det er heller ikke en plan, Sunaks regering seriøst overvejer.
Derimod flirter fremtraedende konservative politikere med tanken om at løsne båndene til det kontinentale Europa endnu mere ved at forlade den europaeiske menneskeretsdomstol for frit at kunne definere deres egen indvandringspolitik.
Heller ikke lederen af arbejderpartiet har grebet chancen for at gøre op med brexit. På trods af, at flere end otte af ti af Labours vaelgere gerne vil tilbage i EU, fastslår Keir Starmer, at det ikke er Labours politik. Han lukker også døren for en genindtraeden i EU’s indre marked.
Men partiets ledere er uenige. Londons borgmester, Sadiq Khan, opfordrede i januar til at styrke båndene til
EU. Han beskylder brexit for at have kostet den britiske hovedstad over 260 mia. kr. I en pressemeddelelse argumenterede borgmesteren for, at en ny aftale er nødvendig for at kickstarte økonomien og haeve levestandarden for briterne.
»Vi er nødt til at vaere aerlige. Brexit er ikke en perifer bekymring, som vi kan overlade til fortiden. Det er den afgørende faktor i krisen omkring leveomkostninger forårsaget af høj inflation,« fastslog Sadiq Khan.
Virksomheder klager
Forud havde Labour-borgmesteren bestilt en undersøgelse hos analysefirmaet Cambridge Econometrics, der viser, at brexit allerede har kostet den britiske økonomi 1.200 mia. kr. og 2 mio. job over hele landet, heriblandt 290.000 i London.
Ifølge undersøgelsen vil tallene blot blive vaerre med årene, hvis der ikke gribes ind.
Rishi Sunak og hans konservative ministre svarer normalt, at covid-pandemien var skyld i mange af problemerne. De peger på, at Storbritanniens økonomi er vokset hurtigere end både Tysklands, Frankrigs og Italiens siden brexit-afstemningen i 2016. Samtidig fremhaever de, at brexit har givet nye muligheder bl.a. i form af britiske frihandelsaftaler med lande som Australien.
Britiske firmaer oplever, at ekstra bureaukrati og inspektioner af varer har skabt nye barrierer for handlen på tvaers af Den Engelske Kanal og dermed skadet britisk export.
Ifølge det britiske handelskammer kaemper små og mellemstore virksomheder hårdt for at opretholde eksporten til EU.
Kort efter brexitafstemningen vurderede handelskammeret, at beslutningen om at forlade EU ville blive et problem for 4 af 10 af deres importører og under en tredjedel af eksportører.
I dag siger to af tre i begge grupper, at brexit har påvirket deres virksomheder negativt.