Jyllands-Posten

The Olympian er faerdig med fight

MMA-kaemper og tidligere OL-sølvvinder i brydning Mark O. Madsen indstiller karrieren. Nu skal muskelbund­tet på jagt efter et civilt job.

- MIKKEL LUNDBY LANGER sport@jp.dk

En lang elitesport­skarriere i brydning og kampsporte­n MMA er ovre.

Den 39-årige Mark O. Madsen har efter 25 år i elitesport valgt at sige stop, mens den 178 centimeter lange og muskuløse krop stadig har det godt. Det berettede den tidligere OLsølvvind­er og firefoldig­e VM-sølvvinder onsdag.

»Der ligger grundige overvejels­er bag, og det er det helt rigtige tidspunkt for mig at stoppe på. Jeg har vaeret i idraet i hele mit liv og i elitesport i to hårde sportsgren­e i mere end 25 år, og nu kan jeg maerke, at tiden er kommet til at prøve noget nyt,« siger han.

»Jeg har ingen fysiske skavanker, jeg føler mig forbavsend­e frisk. Men jeg er også maet, og jeg ved, at jeg har dyrket to kraevende sportsgren­e, og jeg vil gerne sikre mig, at min krop holder mange år endnu,« tilføjer Mark O. Madsen, der nu vil rykke sit vaekkeur fra klokken 4.30 til 5.00.

Det er i graesk-romersk brydning, han har fejret sine største sportslige triumfer.

Da han i 2016 sikrede sig OL-sølv ved legene i Rio, var det Danmarks første OL-medalje i brydning i 68 år. Det var samtidig karrierere­ns højdepunkt.

»Jeg har jo vundet medaljer ved DM, NM, EM og VM samt et utal af grandprixs­taevner, men selvfølgel­ig står min OL-medalje som noget helt saerligt. Det var mit tredje OL, og endelig gik min drøm i opfyldelse.«

»Det var jeg stolt af. Og så er det stort at taenke tilbage på, at det var kronprins Frederik, som nu er konge, der overrakte mig medaljen,« siger Mark O. Madsen.

Hans sportslige succes er aldrig smittet af på medlemstal­let i Danmarks Brydeforbu­nd, der har cirka 30 procent faerre medlemmer nu end for 20 år siden. Men der hersker ingen tvivl om, at Mark O. Madsen er et stort forbillede i det danske brydemiljø.

Det siger sportschef­en i Danmarks Brydeforbu­nd, Thor Hyllegaard Pedersen:

»Han har betydet kolossalt meget for dansk brydning. Han har vaeret med til at skabe rammerne og vise vejen for mange af de talenter, vi har på vej nu.«

»Det er svaert at måle på, om vi har fået mere eller mindre økonomi i sporten af at have Mark, men i forhold til omtale har han betydet enormt meget,« siger sportschef­en.

Skiftede spor

I 2018 skiftede den succesfuld­e falstring spor efter at have nået en høj brydealder. I stedet for at bryde på en hård madras kastede han sig brutalt over modstander­ne i et ottekantet bur i kampsporte­n MMA.

Her kaempede ”The Olympian” sig hele vejen frem til lukrative UFCkampe i USA. I november tabte han for anden UFCkamp i traek, og det skulle vise sig at blive karrierens sidste fight.

Han ved ikke, hvad fremtiden byder på, og i hvilken grad kampsport eller fysisk traening kommer til at fylde i hverdagen. Han slår dog fast, at det er mere sandsynlig­t, at han skal arbejde i skjorte end med bare overarme i sit naeste job.

»Jeg ved ikke, hvor jeg får min naeste lønseddel fra, men jeg har nogle spaendende møder i kalenderen,« siger Mark O. Madsen.

Hvis han har lyst til at beskaeftig­e sig bare en kende med brydning, er forbundet lydhør.

»Vi har altid sagt, at døren er åben for Mark O. Han har en masse erfaring at traekke på, og ud over at vaere en dygtig bryder er han et utrolig intelligen­t menneske med egenskaber, vi kan bruge på mange leder og kanter.«

»Så jeg er sikker på, at brydeforbu­ndets dør nu og i fremtiden står åben for Mark O. Madsen, men vi har ingen konkret aftale med ham, for det kom bag på os, at han stopper karrieren nu,« siger Thor Hyllegaard Pedersen.

Efter et kort ophold i USA bor familien Overgaard Madsen, der også taeller konen Maria og børnene Magnus og Sofia, igen i Nykøbing Falster.

 ?? ?? For Mark Overgaard Madsen står OL-medaljen i 2016 som noget helt saerligt. Arkivfoto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
For Mark Overgaard Madsen står OL-medaljen i 2016 som noget helt saerligt. Arkivfoto: Jack Guez/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark