Besparelser på sygehuse går ud over fremtiden
ROAR MAAGAARD
”De forkerte besparelser kan blive dyrere investeringer.”
Det var overskriften på det høringssvar, som vi i Kraeftens Bekaempelse sendte til forligspartierne bag budgetaftalen for 2024 i Region Midtjylland. Det står nemlig klart for os, at der med budgetaftalen for 2024 skal foretages omfattende besparelser i det midtjyske sundhedsvaesen på 200 mio. kr.
Selvom budgetaftalen for 2024 ikke har en direkte betydning for kraeftområdet, så har vi stadig en grund til bekymring. Der er nemlig lagt op til omfattende besparelser på en raekke områder, herunder inden for digitalisering.
Hvis Region Midtjylland skal sikre et fremtidigt sundhedsvaesen, som er på patienternes praemisser, i balance, og hvor patienterne oplever sammenhaeng, tryghed og tilgaengelighed i behandlingen, så er der behov for, at det midtjyske sundhedsvaesen kan modstå fremtidens
udfordringer. Vi er derfor bekymret for, at beslutningen om at stoppe udviklingen inden for digitalisering kan vise sig at vaere en dyrekøbt investering på den lange bane.
Det bekymrer samtidig, at Region
Midtjyllands klemte økonomi gør, at regionens hospitalerne pålaegges så store besparelser, at blandt andet kraeftafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH) skal spare hele 6 mio. kr. Dette fører til fyringer af sundhedsfagligt personale, som i sidste ende kan få konsekvenser for behandlingskvaliteten og patienternes sikkerhed. Besparelser sker, samtidig med at hospitalerne stadig skal løfte en stor og vigtig opgave, men med faerre haender.
Besparelserne bekymrer os, da regionen i 2023 offentliggjorde et notat, som viste, at 26 af 37 behandlingsområder var så udfordret på kapaciteten, at der var en usikkerhed om, hvorvidt det vil gå udover patienternes sikkerhed. Besparelserne
på regionens hospitaler bliver indført i en tid, hvor både budgetterne, kapaciteten og arbejdsmiljøet på hospitalerne er presset.
fra Sundhedsstrukturkommissionens analyser, at der i fremtidig kommer flere patienter, men faerre til at løfte opgaven – og allerede nu er det ifølge regionen selv en udfordring. Det er her, digitaliseringen spiller en afgørende rolle i fremtidens sundhedsvaesen inden for blandt andet tidlig diagnosticering og behandling af sygdomme.
Et af de mest lovende områder inden for digitalisering er implementering af netop AI i klinikkerne på hospitalerne. Ved at integrere AI som et støttevaerktøj i praksis kan der frigives ressourcer, og den tidlige diagnosticering kan samtidig opretholdes – og netop tiden ved vi er en afgørende faktor for kraeftpatienter. Ved at automatisere rutinemaessige opgaver kan der frigives tid for sundhedspersonalet, som bruges andre nyttige steder i sundhedsvaesenet.
Forskningsprojekter fra Region Syddanmark og Region Sjaelland
Vi ved samtidig
viser gode resultater med brugen af kunstig intelligens (AI) inden i alt fra screening til kirurgi og personlig medicin – med relativt få midler investeret. Det er vigtigt, at vi i Region Midtjylland ikke sakker bagud.
kan vaere nødvendige for at balancere budgettet, så bør man overveje konsekvenserne af at skaere ned på områder, som kan have en positiv indvirkning for hele sundhedsvaesenet.
AI kan vaere løsningen, der frigiver ressourcer, og derfor bør regionen overveje alternative metoder til at opnå de ønskede besparelser uden at gå på kompromis med patientsikkerheden. Og samtidig sikre, at de ansatte på hospitalerne ikke fortsat skal løbe staerkt.
Mens besparelserne
at forstå, at de forkerte besparelser have konsekvenser senere, både i menneskelige omkostninger og i ressourcer, som kunne vaere blevet frigivet til andre vigtige områder.
Vi ser derfor frem til de drøftelser, som vi skal have med politikerne om budget 2025.
Det afgørende er
Ved at automatisere rutinemaessige opgaver kan der frigives tid for sundhedspersonalet, som bruges andre nyttige steder.