Militaerjunta er mere svaekket end nogensinde
Tre år efter at Myanmars staerke militaer kuppede sig til magten i 2021, kan det meget vel tabe kampen mod modstanden, der for alvor vandt frem i 2023. Fremtiden for de demokratiske kraefter i Myanmar er dog stadig usikker.
markerer treårsdagen for militaerkuppet i Myanmar, som afsatte den demokratisk valgte regering under ledelse af Aung San Suu Kyis parti. Mens Aung San Suu Kyi stadig er bag tremmer, så fortsaetter medlemmer af hendes parti og en bred vifte af modstandsgrupper med at nedkaempe militaeret politisk og gennem vaebnede kampe. Militaerjuntaen sidder stadig på magten i hovedstaden og er overlegen, når det gaelder tungt artilleri og luftvåben, men på stort set alle andre fronter er juntaen svaekket.
erklaerede plan om at få styr på økonomien og afholde et valg er mislykkedes. På slagmarken lider militaeret store tab, og flere og flere soldater overgiver sig eller tilslutter sig modstanden. Juntaen har ingen legitimitet i den bredere befolkning, og statsapparatet uden for hovedstaden og de største byer er brudt sammen.
Militaeret mister mere og mere territoriel kontrol på landet og i graenseområderne, der nu i stor udstraekning administreres af forskellige nye modstandsgrupper og gamle etniske vaebnede grupper. Men trods den åbenlyse svaekkelse er der ikke meget, der tyder på, at militaerets top har til hensigt at give op. Tvaertimod øger den dagligt sin brutalitet over for civilbefolkningen og bruger luftbombardementer på civile mål som modsvar på modstandens fremgang. Tusindvis af civile er blevet draebt, tortureret og faengslet siden kuppet. 2,5 mio. mennesker er internt
Militaerets
fordrevne, en stigning på over 1 mio. siden begyndelsen af 2023.
Siden kuppet har militaeret stået over for en bred folkelig og pro-demokratisk modstand, der går på tvaers af de mange etniske grupper i Myanmar. Få internationale observatører havde dog forestillet sig, at modstanden ville vinde så meget frem, som den har gjort. Tvivlen på modstanden skal dels ses i lyset af det historisk staerke
militaer og dels den mistillid, der har hersket mellem de mange mindretal og det burmesiske flertal siden landets uafhaengighed i 1948.
Ved indgangen til 2023 så det da også ud til, at Myanmar stod over for en fastlåst konflikt og en alt for ukoordineret opposition. Trods nye alliancer mellem civilsamfundet, medlemmer af Aung San Suu Kyis parti, strejkende offentligt ansatte, burmesiske selvforsvarsgrupper og isaer fire af de etniske vaebnede grupper var der stadig en raekke af de etniske grupper, der stod udenfor. Det billede aendrede sig efter den 27. oktober, hvor en alliance af tre etniske vaebnede grupper på kort tid overtog flere hundrede militaerposter, en raekke mindre byer samt graenseovergange i den nordlige del af Shan-staten på graensen til Kina. Over 3.000 soldater overgav sig.
Operation 1027 – opkaldt efter sin startdato – er et vendepunkt i konflikten. Det nye er ikke kun, at angrebet blev et historisk stort tab for militaeret, men også at de tre militaert staerke etniske grupper for første gang erklaerede, at de som resten af modstanden nu gik efter at vaelte juntaen. Operationen har også betydet, at andre modstandsgrupper har udnyttet militaerets svaekkelse til at erobre flere områder, bl.a. på graenserne til Thailand, Indien og Bangladesh.
har ikke formået at generobre de tabte positioner, men har svaret igen med luftangreb. Den 12. januar indgik det en våbenhvile med tre etniske grupper. Kampe fortsaetter andre steder, og isaer en af de tre grupper i alliancen udvider sin position i det vestlige Myanmar. Det ses som en sejr for resten af modstanden. Selvom oppositionsregeringen har forsøgt at samle modstanden under sin ledelse og en faelles føderal demokratisk agenda, så er der stadig forskellige lokale interesser på spil.
Militaeret
er samtidig afhaengig af Kinas ageren. Alliancen af de tre etniske grupper har en historisk tilknytning til Kina, og der hersker naeppe tvivl om, at Kina bakkede op om Operation 1027. Den gjorde nemlig Kina en tjeneste ved at slå ned på cyberkriminalitet i Shan-staten, hvor tusindvis af kinesere har arbejdet under slavelignende forhold. Tidligere havde Kina bedt militaeret om at lukke ned for kriminaliteten, men uden held, fordi grupper knyttet til juntaen driver den lukrative forretning i samarbejde med kriminelle kinesiske netvaerk.
Den videre udvikling
Det var også Kina, der igangsatte våbenhvileaftalen, dels for at sikre stabilitet for graensehandel, dels fordi Kina ikke har interesse i, at modstanden samles om at vaelte juntaen og indføre demokrati. I Kinas øjne laener oppositionsregeringen sig op ad Vesten og vestlige demokratiske vaerdier, så der er altså både økonomiske og geopolitiske interesser bag Kinas dobbeltspil.
Juntaen har kun ubetinget støtte fra Rusland. FN og Vesten blev reelt sat uden for indflydelse, da man tidligt efter kuppet overlod maeglerrollen til Sammenslutningen af Sydasiatiske Lande (Asean), som ikke har skabt fremdrift i løsning af konflikten.
er parate til at forhandle. Den pro-demokratiske opposition kraever en afvikling af militaerets historiske rolle i politik, og at de ansvarlige for krigsforbrydelser retsforfølges. Det vil juntaen naeppe gå med til. I stedet satser modstandsgrupperne og de etniske haere nu på at øge deres territorielle kontrol, og i takt med at endnu flere soldater deserterer, svaekkes militaeret yderligere.
Blandt modstandsgrupperne er der bred støtte til at oprette et føderalt demokrati, men flere af de etniske grupper ønsker mere vidtgående selvstyre. Ikke alle bakker op om oppositionsregeringen som den ledende aktør, da den domineres af det burmesiske flertal og folk fra Aung San Suu Kyis parti.
Ingen af parterne
forsøger en raekke modstandsgrupper, ofte i samarbejde med civilsamfundsorganisationer, nu at opbygge et slags føderalt demokrati ”fra neden” i de områder, de kontrollerer, ved at etablere nye lokale regeringer eller ved at styrke eksisterende institutioner på områder som sundhed, uddannelse, domstole, humanitaer hjaelp og beskatning.
Lande som Danmark kunne med fordel optrappe udviklings- og humanitaer bistand gennem disse lokale initiativer, som eks. amerikanerne har gjort.