Forsøger Lars Fruergaard ...
kan blive ved med at vokse hen over udløbet af vidundermidlets patent, også på et lille sted. Og det er derfor bydende nødvendigt, at nye lovende praeparater i de naeste par år for alvor skal praestere overlegne og lovende resultater i forsøg i mennesker på vejen mod godkendelse til markedsføring.
De rå regnskabstal viser, at Ozempic, Rybelsus og Wegovy stod bag hele 63 pct. af koncernsalget i 2023, og afhaengigheden vil stige i de kommende år.
Det skaevvrider Novo Nordisks risikoprofil, og det samme gør en fantastisk stigning i salget i USA. Således udgjorde det amerikanske salg i årets sidste kvartal over 60 pct. af den samlede omsaetning. Novo Nordisk er ikke kun blevet et one molecule company. Det er også i stigende grad et one market company. Det siger sig selv, at risikoen for at køre frontalt ind i muren i naeste årti er kraftigt stigende.
Men det var svaert at se nogle panderynker på onsdagens pressemøde med Novo Nordisks topledelse. Det er der heller ikke meget at sige til, når selskabet har kurs mod en fordobling af omsaetningen på bare tre år til over 270 mia. kr. i 2024. Indtjeningen stiger endnu mere og understreger endnu en gang, at der ingen pengemaskine er over eller ved siden af Novo Nordisk i Danmark. Dertil kommer, at vaeksten også kaster en masse job af sig i Danmark. Der er sidste år netto skabt naesten 6.000 flere danske job, så der nu arbejder naesten 29.000 mennesker for Novo Nordisk i Danmark.
egen tro på en langsigtet baeredygtig fremtid er til at føle på. Investeringsbudgetterne boomer. Udgifterne til forskning og udvikling samt tilkøb af innovation udefra løb op i 45 mia. kr. sidste år. Samme beløb skal der i år bruges på at udvide produktionskapaciteten, svarende til en syvdobling på tre år. Lars Fruergaard Jørgensens budskab er, at investeringsrusen vil fortsaette. Det handler ikke kun om at opfylde ambitionen om at blive ved med at øge indtjeningen, når semaglutid har mistet sin patentbeskyttelse. Det handler endnu mere om at opfylde Novo Nordisks formål om at kunne behandle flere og flere patienter.
Topledelsens
afgørende nøgle til Novo Nordisks baeredygtige fremtid. Det ses ofte, at erhvervslivets mantra i jagten på profit og vaerdiskabelse er at saette vaerdi over volumen. Det betyder normalt, at de dårlige kunder ryger ud, de mindre attraktive markeder skrottes, og mindre populaere produkter nedprioriteres. For et vaerdifokuseret medicinalselskab saettes prisen derfor så højt, at de bedre bemidlede selv kan betale, hvis det offentlige ikke giver tilstraekkeligt med tilskud. Men det er ofte de samfundsmaessige gevinster ved, at mindre bemidlede og mere belastede borgere får
Det er måske den mest
den rette behandling, der er de største.
Novo Nordisks lønsomhed kun stiger og stiger til naesten uansvarlige højder, der kun må øge presset for at investere endnu mere i sit gyldne formål. I samme lys skal Novo Nordisks selverklaerede transition fra et sygdoms-fokuseret selskab til et, der prioriterer sundhed for den bredere befolkning til gavn for samfundet, ses. Det indebaerer ikke kun en staerkere forebyggende indsats, men det betyder også, at Novo Nordisk vil bygge endnu flere fabrikker, der også skal producere mere og mere medicin, når priserne er faldet, og indtjeningen ikke er helt så god. Det vil få den høje lønsomhed til at falde.
På samme tid har Novo Nordisk musklerne til at saette innovationsbarrieren højt og satse på endnu bedre fedmemedicin, revolutionerende nye insuliner og flere lovende praeparater indenfor sjaeldne sygdomme og andre kroniske lidelser. Selv om det er arven efter et historisk fokus på diabetesbehandling, der er fundamentet, vil Novo Nordisk brede paletten af kroniske sygdomme ud i jagten på baeredygtig vaekst også i de naeste årtier efter semaglutid.
Det store spørgsmål er, om Novo Nordisk kan forfølge både volumen og vaerdi og på samme tid pleje både børsmarkedets krav om høje afkast og samfundets ønske om bred adgang til effektiv medicin.
Lars Fruergaard Jørgensen ser i hvert fald ud til at gøre forsøget.