Kunstig intelligens bør vaere en borgerret
AI kan gøre en kaempe positiv forskel på mange områder og hjaelpe isaer ressourcesvage borgere, der måske ikke har indsigt eller overskud til selv at sikre sig den bedste løsning.
Som borger i Danmark har vi en raekke pligter og rettigheder, der skaber rammerne for det samfund, vi lever i. Vigtige borgerrettigheder som sikrer, at vi har stemmeret, kan få en uddannelse og har adgang til sundhedsydelser.
At vi grundlaeggende har lige muligheder for at leve et godt liv, og at vi har et samfund, som alle kan fungere i.
Desvaerre går det ikke så godt med ligheden i Danmark. Sidste år kunne Danmarks Statistik fortaelle, at der i 35 år ikke er målt højere ulighed i Danmark end lige nu.
Kigger man på digitaliseringen af Danmark, ser det heller ikke for godt ud. Her defineres naesten hver 5. dansker som digitalt udfordret, hvilket vil sige, at de har svaert ved informationssøgning, online-kommunikation, internetkøb, digital laering, brug af sociale medier samt at følge med i nyhederne på nettet.
Et stort demokratisk problem, at vi er ved at skabe et A- og B-hold i vores samfund, og hvor B-holdet risikerer at blive koblet helt af, fordi de ikke kan følge med den teknologiske udvikling.
et offentligt system, hvor medarbejderne alt for mange steder knap nok kan få en stresset dagligdag til at fungere, og hvor de administrative opgaver tager alt for meget af deres tid.
I sundhedsvaesenet går kun en fjerdedel af laegernes tid til patienterne.
Naesten halvdelen af deres dag bruges på forskellige administrative opgaver, og 70,0 pct. af laegerne siger, at de nu bruger over 10 timer om ugen på rent papirarbejde.
Kigger man på sagsbehandlingstiden i det offentlige, bliver der alene indenfor byggetilladelser årligt spildt 2,1 millioner dage på unødig sagsbehandling.
Og på socialområdet alene findes der i dag 32 love,
2.213 paragraffer, 908 bekendtgørelser, cirkulaerer og vejledninger - og hvor der på 13 år er kommet 4.686 paragrafaendringer, som medarbejderne skal saette sig ind i.
En helt umulig opgave for selv den bedste sagsbehandler at finde rundt i.
Ser man tallene fra ankestyrelsen, så viser det sig da også, at hele
30% af sagerne har haft fejlagtige afgørelser. Et antal der nok reelt er langt højere, da området praeges af ressourcesvage personer, der ikke får klaget over deres sagsbehandling.
Samtidig ser vi
Så der er ingen tvivl om, at en stresset og kompleks hverdag øger antallet af fejl og fjerner ellers dygtige medarbejdere fra de borgernaerer opgaver.
svaret på det hele vaeret, at vi ”bare” mangler haender, for at kunne løfte opgaverne og sikre, at alle borgere får en oplyst og retfaerdig behandling.
Udfordringen er bare, at det antal haender og hoveder ikke findes. Heller ikke selvom regeringen netop har meldt ud, at de vil skaffe det via udenlandsk arbejdskraft.
Og selv om vi en utopisk verden fik det rette antal haender, er mange sagsområder blevet så komplekse, at ingen ville kunne navigere i de mange administrative opgaver, love og paragraffer.
Dermed er man som borger overladt til håbet om, at man lige den dag saettes sammen med den sundhedsmedarbejder, der har overskuddet til at kigge ens journal ordentligt igennem og stille de rigtige spørgsmål. Eller at man mødes med den sagsbehandler, der tilfaeldigvis har nok kendskab lovgivningen, til at kunne hjaelpe netop dig rigtigt videre.
En virkelighed der ikke rimer på vores gode samfundsgaranti om, at alle skal behandles lige.
Indtil videre har
mange steder, hvor en AI allerede i dag kan levere bedre, hurtigere og mindre biased, end mennesker kan.
Der er rigtigt
Vi ved f.eks., at kunstig intelligens er dobbelt så god til at opdage kraeft og forudsige, hvor aggressiv kraeftformen er i forhold til standard laegeundersøgelser. Så hvorfor ikke bede en AI om en second opinion, når man har fået foretaget en scanning?
Og hvis man føler, at sagsbehandleren ikke behandler ens sag retfaerdigt eller måske overser nogle muligheder, burde det vaere muligt at spørge en AI, som har muligheden for at gennemtrawle alle paragraffer og opstille forskellige scenarier for, hvordan man kommer videre.
AI kan gøre en kaempe positiv forskel indenfor rigtigt mange områder og hjaelpe isaer ressourcesvage borgere, der måske ikke har samme indsigt eller overskud til selv at sikre sig den bedste løsning.
Der er rigtigt mange steder, hvor en AI allerede i dag kan levere bedre, hurtigere og mindre biased, end mennesker kan. NATASHA FRIIS SAXBERG
også, at AI bør indføres som en borgerrettighed på udvalgte områder, hvor den offentlige sektor gennem digital positiv regulering skal forpligtes til at stille AI-løsninger til rådighed.
Det skal naturligvis ske på områder, hvor der er evidens for, at AI kan hjaelpe flere borgere – både så der laves faerre fejl, men også så det faglige personale får den hjaelp, de har så desperat brug for, samtidig med at man sikrer, at alle borgere behandles lige.
Den borgerret bør vaere en topprioritet i et digitalt samfund som vores.