Orbáns vetotrussel blev afmonteret og banede vej for lynaftale om EU-milliarder til Ukraine
Nu udestår en alvorlig europaeisk udfordring med at donere langt flere våben og ammunition til det krigshaergede land, advarer statsminister Mette Frederiksen (S), som under EU-topmødet kom med en kontant opfordring til fodslaebende lande.
Med en overraskende lynaftale blev alle 27 EU-lande torsdag enige om en vigtig økonomisk støttepakke til Ukraine.
Dermed lykkedes det på rekordtid at afmontere en vetotrussel fra Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Det betyder, at EU nu kan afsaette 50 mia. euro – svarende til 373 mia. kr. – i støtte og lån til Ukraine over de naeste fire år.
Aftalen blev offentliggjort af formanden for Det Europaeiske Råd, Charles Michel, på det sociale medie X allerede en time efter at EU-topmødet i Bruxelles var gået i gang.
»Vi har en aftale. Alle 27 ledere er enige om yderligere 50 mia. euro i støtte til Ukraine inden for EU-budgettet,« lød det fra Charles Michel.
Ifølge Charles Michel er aftalen udtryk for, at EU »tager lederskab og viser ansvar for at støtte Ukraine,« og at alle ved, hvad der står på spil for Europa under Ruslands invasionskrig i Ukraine.
»Dette sikrer en fast, langsigtet og forudsigelig finansiering til Ukraine,« tilføjede Michel.
Aftalen er godt nyt for Ukraine, der akut stod til at løbe tør for penge ved udgangen af februar. Forud for topmødet var der i de øvrige 26 EU-lande dyb bekymring for, at Viktor Orbán, ville blokere for støttepakken, som han gjorde på et topmøde midt i december.
Stort tak fra Zelenskyj
Gennembruddet blev modtaget med taknemmelighed hos Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj:
»Dette vil styrke Ukraines langsigtede økonomiske og finansielle stabilitet. Det er ikke mindre vigtigt end militaer assistance og sanktioner, der presser Rusland,« skrev Zelenskyj på X.
Han kaldte det »meget vigtigt«, at samtlige EU-lande er med i aftalen. To tredjedele af pengene fra EU kommer fra lån, mens resten er nye penge fra EU-budgettet.
Pengestrømmen skal sikre ro om landets økonomi, så den ukrainske statskasse bl.a. kan betale for offentlige lønninger, pensioner, skoler og hospitaler. Samtidig skal en del af pengene gå til indkøb af ammunition.
Kort før gennembruddet fastslog statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til topmødet, at »det så svaert ud« med at finde en løsning. Kort tid efter udråbte hun på Facebook aftalen som et »tydeligt og vigtigt budskab til
Putin« om et staerkt Europa, der tager ansvar.
»Vi lader ikke Ukraine i stikken. Sammenholdet i Europa er staerkt,« fastslog Mette Frederiksen.
Mette F.: »Ikke godt nok«
Men den nye aftale er langt fra nok, understregede statsministeren over for pressen under topmødet. Ukraine mangler akut våben og ammunition, og derfor skal der saettes turbo på de militaere donationer fra Europa, mener hun. Lige nu »går det for langsomt«, og flere EU-lande donerer – i modsaetning til Danmark – slet ikke nok, sagde statsministeren og kom med en meget direkte opfordring.
»Opgaven er egentlig ikke så svaer. Der er stadig ammunition på lagre rundtomkring i EU, og det bør frigives, og så skal vi have produktionskapaciteten op – både af hensyn til Ukraine og os selv, fordi vi skal kunne forsvare os på en helt anden måde, end vi har vaeret vant til i årtier,« sagde Mette Frederiksen.
Hun kritiserede samtidig, at EU ikke lever op til egne løfter om at sende mindst en million artillerigranater til Ukraine inden udgangen af marts. Ifølge internationale medier når EU højst op på lidt over halvdelen inden deadline.
»Ukraine har også behov for ammunition. Europa leverer ikke, og det er ganske enkelt ikke godt nok,« sagde hun.
På topmødet blev der ikke indgået nye aftaler om militaer støtte fra EU, men rådsformand Charles Michel varslede på et pressemøde, at der hurtigt skal findes midler til det.
EU-lederne forhandler i øjeblikket om at fylde nye milliarder i den såkaldte faelles fredsfacilitet, som skal finansiere faelles våbenkøb til Ukraine. Men på det punkt kraever Tyskland flere grundlaeggende aendringer, der ifølge Berlin skal forhindre, at nogle EUlande sender gammelt militaerudstyr til Ukraine og bagefter bruger de faelles EU-penge til indkøb af nye våben til deres eget forsvar.
Situationen for Ukraine er blevet ekstra kritisk, fordi Donald Trump og hans republikanske støtter i USA har taget en militaer støttepakke på 60 mia. dollars til Ukraine som gidsel i et indenrigspolitisk spil. Det øger presset på Europa for at bidrage endnu mere.
Orbán banket på plads
Aftalen om den økonomiske støttepakke kom reelt på plads under et lille, lukket morgenmøde i Bruxelles, hvor en mindre gruppe EUledere lige inden topmødets begyndelse fik presset Viktor Orbán til at opgive sin modstand. Den tyske kansler, Olaf Scholz, den franske praesident, Emmanuel Macron og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, var blandt deltagerne i mødet, som Orbán efterfølgende på Twitter valgte at betegne som »afslappede morgensamtaler«.
Viktor Orbán, som ofte betegnes som Vladimir Putins bedste ven i EU, havde forud for topmødet kraevet, at der kun skulle afsaettes penge til Ukraine et enkelt år ad gangen, men det var uspiseligt for de øvrige 26 lande, fordi det ville udstyre Orbán med en ny vetoret.
Den nye aftale indeholder godt nok en klausul om, at der »hvert år skal afholdes en debat« og udarbejdes en rapport om den økonomiske støtte til Ukraine, men klausulen giver ikke Viktor Orbán mulighed for at blokere. Hvorfor Orbán endte med at foretage en kovending er stadig omgaerdet mystik i Bruxelles, men han vil givetvis saelge sin indsats som en stor sejr på hjemmebanen.
Den ungarske leder fik også indskrevet et løfte om, at EUKommissionen skal vaere objektiv og fair, når den skal tage stilling til, hvorvidt omkring 20 mia. euro i indefrosset EU-støtte til Ungarn kan frigives. Pengene er bl.a. indefrosset på grund af demokratiske tilbageskridt i den ungarske retsstat.
Ukraine har også behov for ammunition. Europa leverer ikke, og det er ganske enkelt ikke godt nok. METTE FREDERIKSEN (S), STATSMINISTER