USA er klar til at angribe iranske mål i Syrien og Irak efter droneangreb
Pilen peger mod Teheran, men alligevel vil gengaeldelsen for et droneangreb mod militaerforlaegning i Jordan ramme Irak og Syrien.
USA har godkendt en serie af angreb mod iranske mål i Irak og Syrien som gengaeldelse for et dødeligt droneanslag mod en amerikansk base i Jordan, erfarer CBS News.
Ifølge den amerikanske tvstation vil angrebene blive udført over flere dage afhaengigt af vejret.
Tre amerikanske soldater blev draebt og 41 såret, da en drone søndag morgen ramte beboelsescontainere i en afsides militaerforlaegning, Tower 22, taet på graensen til både Syrien og Irak, mens soldaterne lå og sov.
Det var amerikanernes første tab i Mellemøsten, efter at krigen mellem Israel og Hamas brød ud den 7. oktober sidste år.
Onsdag sagde talsmanden for USA’s nationale sikkerhedsråd, John Kirby, at angrebet efter amerikanernes opfattelse var »planlagt, finansieret og faciliteret af en paraplygruppe kaldet Islamisk Modstand i Irak,« som er en relativt ukendt iransk støttet koalition.
Han fastslog samtidig, at gengaeldelsen vil komme i flere faser.
»Vi vil reagere, når tidspunktet er rigtigt, og vi saetter selv tidsplanen. Det første, man ser, vil ikke vaere det sidste,« sagde John Kirby.
Nyt dilemma for USA
Angrebet satte USA i endnu et dilemma i Mellemøsten, hvor amerikanernes primaere mål er at undgå en udvidelse af konflikten mellem Israel og den militante Hamas-bevaegelse.
I forvejen forsøger Det Hvide Hus at få skruet ned for krigen i Gaza uden samtidig at traekke taeppet vaek under Israel, og i Det Røde Hav har flåden travlt med at staekke de iranskstøttede houthi-oprørere, som fra Yemen beskyder den internationale skibstrafik og tvinger handelsskibe til at sejle syd om Afrika frem for at tage genvejen via Suezkanalen.
Og nu traeder Islamisk Modstand i Irak så for alvor frem i det komplekse fjendebillede.
Siden krigsudbruddet i Gaza har islamistiske grupper mere end 165 gange angrebet amerikanske stillinger i Irak og Syrien med droner, men altså – indtil i søndags – uden tab af menneskeliv.
Langt de fleste droner har amerikanernes luftforsvar skudt ned, men det skete ikke søndag morgen. En af teorierne er, at den fjendtlige drone lagde sig i slipstrømmen af en amerikansk drone, som var på vej retur til Tower 22. Det kan have narret det amerikanske luftforsvar.
Men et angreb, der koster tre amerikanske menneskeliv og snesevis af sårede, kan ikke ignoreres af Det Hvide Hus, hvor praesident Joe Biden er under politisk pres for at svare igen.
Islamisk Modstand i Irak er ifølge taenketanken Washington Institute for Near East Policy en paraply for alle iranskstøttede militser i Irak, og Irans Revolutionsgarde traekker angiveligt i trådene.
Er det dråben?
Det store spørgsmål er derfor, om angrebet på Tower 22 bliver dråben, der får amerikanerne til at saette mere direkte ind militaert mod Iran. Her er svaret efter alt at dømme nej.
Praesident Joe Biden sagde tirsdag, at iranerne er »ansvarlige, fordi de leverer våben til dem, der gjorde det (angreb Tower 22, red.)«.
Men han tilføjede samtidig, at USA ikke ønsker »en bredere krig i Mellemøsten«.
Og dilemmaet søges tilsyneladende løst ved at angribe det, som amerikanerne kalder »iranske mål i Syrien og Irak«.
Amerikanerne frygter bl.a., at en direkte konfrontation med iranerne på ny vil føre til trusler om at lukke det strategisk vigtige Hormuzstraede, som er knudepunkt for transport af en stor del af verdens olieproduktion. Det vil kunne få energipriserne til at eksplodere igen.
Islamisk Modstand i Irak dukkede første gang op på beskedtjenesten Telegram i oktober 2023. Ifølge den amerikanske taenketank er formålet med koalitionen at signalere en faelles front i Gazakonflikten og nedtone de enkelte gruppers identitet.
En af grupperne under paraplyen er Kata’ib Hizbollah – også kendt som Hizbollahbrigaderne – og amerikanerne antyder uden at sige det direkte, at den var direkte involveret i angrebet på basen i Jordan.
Kata’ib Hizbollah er en af USA’s gamle fjender. Allerede under Irakkrigen, der begyndte i 2003, stod gruppen ifølge organisationen Counter Extremism Project bag nogle af de dødeligste angreb mod de amerikansk-ledede koalitionsstyrker – bl.a. med vejsidebomber og mortérer.
Men selv om USA mistaenker Kata’ib Hizbollah for at stå bag angrebet på Tower 22, så er det altså alle grupper under Islamisk Modstand i Irak-paraplyen, der nu må ruste sig til amerikanernes militaere gengaeldelse.
Genbrug af taktik
Det Hvide Hus holder kortene taet til kroppen, men en anonym embedsmand siger til tv-stationen ABC, at der bliver tale om målrettede angreb »på faciliteter, der muliggjorde disse angreb«.
Det lyder meget som den taktik, USA bruger over for houthi-oprørerne i Yemen, hvor fly fra det amerikanske hangarskib ”USS Dwight D. Eisenhower” angriber mål, der er sat direkte i forbindelse med beskydningen af skibstrafikken.
Allerede i sidste uge angreb USA tre mål relateret til Kata’ib Hizbollah. De var gengaeldelse for tidligere – men altså ikke-dødelige – angreb mod amerikanske stillinger.
I en skarp protest fra premierministerkontoret advarede styret i Bagdad efterfølgende om, at angreb på mål inden for Iraks territorium fører til en »uansvarlig eskalering« og kraenker den irakiske stats suveraenitet.
Amerikanerne har omkring 2.500 soldater i Irak og 900 i Syrien, hvor de hovedsageligt fokuserer på at nedkaempe resterne af Islamisk Stat.
Jordan er en af USA’s få regionale allierede, og her har amerikanerne yderligere omkring 3.000 soldater.
Tower 22 i landets nordøstligste hjørne er logistisk støttepunkt for tropperne i Syrien. Her er omkring 350 mand stationeret.
Vi vil reagere, når tidspunktet er rigtigt, og vi saetter selv tidsplanen. Det første, man ser, vil ikke vaere det sidste. JOHN KIRBY, TALSMAND FOR USA’S NATIONALE SIKKERHEDSRÅD