Sanktioner mod russiske diamanter giver store udfordringer for Indien
EU og G7 forsøger at ramme den russiske milliardeksport af diamanter med nye sanktioner.
Diamanter er ikke laengere »a girls best friend« – i hvert fald ikke, hvis de kommer fra Rusland, og hun bor i Europa.
Rusland er verdens største producent og eksportør af de eftertragtede sten, som kaster glans og glamour over de smukke og rige i alle aldre. Nu forsøger den industrialiserede verden i form af EU og G7 at lukke for denne indtaegtskilde. USA har til en vis grad allerede gjort det, men nu bliver sanktionerne strammet i et faelles G7- og EU-udspil over tre faser her i 2024.
Første fase trådte i kraft den 1. januar. Fra nytår havde alle lande i G7 og EU forbud mod at importere diamanter direkte fra Rusland.
Den 1. marts indtraeder anden fase. Det er et forbud mod import af større russiske diamanter, der er forarbejdet i tredjelande. Den tredje bølge ruller fra den 1. september.
Fra den dag omfatter importforbuddet også laboratoriefremstillede diamanter, diamantsmykker og ure med diamanter.
Omkring 30 pct. af verdensmarkedet daekkes via de russiske miner i Sibirien. Langt de fleste sten – omkring 7 ud af 10 – ender i smykkeindustrien i den industrialiserede verden. Det er det marked, EU og G7 nu forsøger at lukke ned.
Eksport for 30 mia. kroner
Sanktionerne er rettet mod det statsejede selskab Alrosa, som ifølge EU »udgør en vigtig del af en økonomisk sektor, der giver betydelige indtaegter«.
EU vurderer, at diamanteksporten pumper cirka 30 mia. kroner ind i den russiske statskasse. Det er dog ikke noget større beløb i sammenligning med olie- og gaseksporten, der i 2023 indbragte omkring 700 mia. kroner.
Diamantmarkedet er ugennemsigtigt. Det opererer samtidig under nogle forhold, som gør det mere end tvivlsomt, om sanktionerne kan gennemføres i virkelighedens verden. Også selv om EU forventer at barsle med nye avancerede systemer til at identificere den enkelte sten.
Det største forhindring er markedsstrukturen. Omkring 90 pct. af alle verdens rå sten bliver poleret eller skåret til i Indien. Det sker i byen Surat kendt som ”Indiens diamantby”, og i Indien ses med bekymring på dette seneste element i den vestlige sanktionspolitik.
Byen ligger midtvejs mellem det indiske finanscenter Mumbai og delstaten Gujarats boomende millionby Ahmedabad.
Så sent som i december indviede premierminister Narendra Modi en gigantisk nybygning – verdens største kontorbygning – døbt Surat Diamond Bourse med plads til 4.500 kontorer. Over 1 mio. indere er direkte involveret i eller afhaengige af diamantindustrien, og nu frygter myndighederne, at sanktionerne vil kaste markedet ud i kaos og ramme titusindvis af familier på deres levebrød.
Industrien har eksisteret i Surat siden 1800-tallet, men er i de seneste årtier ekspanderet til også at omfatte handel og andre af processerne med at omdanne de rå sten til funklende diamanter eller kostbare smykker.
Sendes videre til Dubai
Efter den første poleringsproces i Surat sendes de fleste sten videre til Dubai, hvor de sorteres og samles i pakker. Det var tidligere en eksklusiv proces i Antwerpen, men Dubai har overhalet den belgiske diamantby på det punkt.
Antwerpen er dog stadig helt central i industrien og får en nøglerolle under sanktionerne. Hvis de overhovedet skal give mening ud over den politiske signalvaerdi, kraever det et betydeligt kontrolapparat, både teknologisk og bureaukratisk.
EU’s masterplan er at lave et system, så samtlige diamanter, der sendes ind i EU, skal screenes i Antwerpen. Hvad enten det er rå eller polerede diamanter, skal hver enkelt have et certifikat og verificeres af en institution under det belgiske økonomiministerium.
Det enkelte EU-land vil få pligt til at sørge for, at importerede diamanter sendes videre til Antwerpen, inden de kommer på markedet.
Dyb skepsis i industrien
I industrien er der dyb skepsis over for projektet. Det er ikke noget voldsomt problem i den indledende fase. Stort set al import af rå sten registreres og certificeres. Men når diamanterne er slebet og skåret op ofte i ganske små enheder, er det en tidskraevende, uhåndterlig og økonomisk belastende proces at identificere russiske sten.
»Det vil vaere helt umuligt at følge de enkelte sten i den proces. Uanset hvor meget man forsøger, og uanset hvor mange papirer og restriktioner man forsøger at laegge på industrien, vil det vaere helt uoverskueligt at skelne russiske diamanter fra diamanter fra resten af verden,« konstaterer en smykkegrossist i Bangkok med indgående kendskab til industrien.
En vaesentlig problematik er, at stenene skifter haender mange gange undervejs. De pakkes og ompakkes efter størrelse, klarhed, kulør og efterspørgsel. Det er umuligt at konstatere, om der er blandet en eller flere russiske diamanter i en sending.
I udgangspunktet vil enhver forbindelse til russiske diamanter vaere illegal. Det omfatter også finansiering, teknisk assistance og enhver form for service.
I Indien frygter industrien, at det kan skabe store udfordringer i forhold til de banker og finanshuse, der holder forretningerne kørende. Det er nemt at vaelge diamantbranchen fra, hvis bankerne risikerer at blive straffet andre steder, fordi de ikke kan overholde nogle svaert gennemskuelige sanktioner.
Uanset hvor meget man forsøger, og uanset hvor mange papirer og restriktioner man forsøger at laegge på industrien, vil det vaere helt uoverskueligt at skelne russiske diamanter fra diamanter fra resten af verden. SMYKKEGROSSIST I BANGKOK