Jyllands-Posten

Therese Raabo Fischers borgerfors­lag om orlov bliver en sag for Folketinge­t

En junidag sidste år mistede Therese Raabo Fischer sin mand. Ud fra sin egen oplevelse har hun lavet et borgerfors­lag, der nu skal tages op i Folketinge­t.

- NICOLINE WINTHER nicoline.winther@jp.dk

Det var en varm sommerdag i starten af juni forrige år, at Therese Raabo Fischer fandt sin mand, kokken Tommy Raabo Fischer, død i deres kaelder. På et øjeblik var familien, der også taeller parrets to børn, Molly og Charlie, for evigt forandret.

Men midt i sorgen fandt Therese Raabo Fischer ud af, at hun ikke havde ret til mere end to ugers orlov. Skulle hun bruge mere tid til at sørge, måtte hun i stedet sygemelde sig.

Derfra opstod idéen til at lave et borgerfors­lag, der giver den tilbagevae­rende foraelder retten til fire måneders orlov, når partneren dør, og de har børn under 18 år.

Selvom forslaget aldrig vil komme hende selv til gavn, håber hun, at det bliver vedtaget ved lov i Folketinge­t, så det kan hjaelpe andre i fremtiden.

»Jeg vil gerne gøre det lidt lettere for dem, der kommer til at stå i denne situation, for det er voldsomt, og jeg følte, at jeg var i frit fald,« siger hun.

Handlede sig igennem

Perioden efter Therese Raabo Fischers mands død var opslidende for hende. Hun stod alene tilbage med sine to børn, der ligesom hende selv var tynget af stor sorg. Men dødsfaldet fyldte også i medierne på grund af Tommy

Raabo Fischers medvirken i tv-programmet ”Fem Fede Kokke”.

»På alle medier stod der bare ”Tommy Raabo Fischer er død”. Det er lidt ufølsomt på en eller anden måde, selvom det ikke var løgn,« forklarer hun.

Selvom det var voldsomt at stå midt i situatione­n og fra det ene øjeblik til det naeste få reduceret sin familie til tre personer, så var det ikke tristesse, der var overskrift­en for de naeste par måneder i den nye enkes liv.

Nej, overskrift­en var naermere ”handling”.

Hun handlede sig igennem sorgen. Planlagde mindehøjti­delighed, som hun bl.a. inviterede til på sin Instagramp­rofil, og hvor 900 mennesker mødte op.

Hun holdt sommerferi­e med sine børn, og så – omkring to uger efter dødsfaldet – kom hun på, at hun ville lave et borgerfors­lag. Et borgerfors­lag, der nu har ramt 50.000 underskrif­ter, og som dermed skal tages op i Folketinge­t.

En fyldt indbakke

Det har vaeret tydeligt for Therese Raabo Fischer, at hun med sit forslag har ramt noget i folk.

I indbakken har hun fået omkring 200 tilkendegi­velser fra folk, der kan spejle sig i hendes ord. Mennesker, der sender deres personlige og private beretninge­r om deres oplevelser med sorg og tab.

»Flere skriver, at jeg har givet dem håb med mine ord,« siger hun.

»Borgerfors­laget handler også om at få talt om, at døden jo er et vilkår for livet. Der er ikke nogen, der synes, det er rart at tale om, og det synes jeg jo heller ikke, men den er blevet en del af mig og mine børn.«

Det var for Therese Raabo Fischer muligt at sygemelde sig efter dødsfaldet, men møder med jobcenter og lange besvarelse­r af spørgeskem­aer var for meget midt i sorgen. Derfor kom hun for en kort periode tilbage på arbejde, men måtte sande, at det var for tidligt – både for hende selv og for sine børn.

Forslaget handler nemlig ifølge Therese Raabo Fischer både om den tilbagevae­rende foraelder, men også om børnene. Hun har selv oplevet, at børnene har brug for, at der står en foraelder, der har overskud til at tage sig af deres sorg, selvom man selv er ked af det. Og det kan vaere svaert, hvis man samtidig skal bruge sin energi på at arbejde.

Enhver borger, der har stemmeret til Folketinge­t, har mulighed for at stille borgerfors­lag. Når forslaget er stillet, er det åbent i 180 dage, hvor det skal have mindst 50.000 underskrif­ter, før det tages op af Folketinge­t.

 ?? ?? Therese Raabo Fischer med sine to børn, Molly og Charlie. Privatfoto
Therese Raabo Fischer med sine to børn, Molly og Charlie. Privatfoto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark