Jyllands-Posten

Pragmatisk politik? Nej, det er krejlermor­al, Lars Løkke

- KELL SCHELLERUP Civiløkono­m, Viborg

Programerk­laeringen fra Lars Løkke Rasmussens mund for kongeriget­s udenrigspo­litik for et års tid siden var »pragmatisk og idealistis­k«.

Han har jo sikkert selv følt, at han med de ord lød klog – og ja, ligefrem statsmands­agtig. Og han har sikkert set uudgrundel­ig og taenksom ud, og der er nok enkelte, f.eks. hans vaelgere, der ikke taenker så dybt over tingene, der blev forblaende­t.

Men vi andre så, at der var en klar selvmodsig­else i saetningen.

For hvornår skal man vaere idealistis­k, og hvornår pragmatisk – og hvordan definerer man i det hele taget de begreber?

Med tiden har hans udtalelser om hans og regeringen­s politik afsløret, hvad han mener med overskrift­ens gådefulde ord. Der menes en ”pragmatisk og idealistis­k udenrigspo­litik, bare uden idealisme”.

Han har for ganske nylig forkyndt, at »Danmark skal føre en politik, i forhold til hvordan verden er – ikke hvordan vi ønsker, den skal vaere«. Så er det sat på plads! En krejlermor­al ud over alle graenser.

Lars Løkke Rasmussen og med ham den hele regerings politik baerer praeg af en underdanig­hed over for netop de kraefter, som vi bør saette haelen i overfor.

Behøver jeg at naevne koranloven, som indbragte regeringen ros fra alle de islamistis­ke kraefter? Hamas, Iran, Grimhøjmos­kéen – ja, selv Kreml klappede i haenderne og roste regeringen.

afsløret, at Lars Løkke Rasmussen har naegtet at sanktioner­e den russiskort­odokse kirke, som modtager betaling fra Rusland for at udbrede propaganda derfra, og som derfor sanktioner­es af anstaendig­e nationer.

Men Lars Løkke holder festtaler over, hvordan vi fordømmer f.eks. alle, der samarbejde­r med Kreml (dog undtaget Faerøerne, som han naerer stor kaerlighed til, skønt de tjener tykt på handel med russerne).

Nu har Jyllands-Posten

Kan vi historisk genkende samme situation? Ja, de gaeve englaender­e – bl.a. Churchill – brugte i 30’erne og 40’erne vendingen appeasemen­t (på dansk eftergiven­hed) – f.eks. Chamberlai­n – der argumenter­ede for en positiv holdning over for Hitlers Tyskland for at undgå ubehagelig­heder.

Og disse mennesker modtog – og fortjente – befolkning­ens dybe foragt.

Danmark fortjener heller ikke en regering, der i den grad udviser ringeagt for vort lands vaerdier.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark