Det ville vaere saert, hvis Vermund ikke havde slugt en kamel eller to. Og hvad så?
Pernille Vermunds indtog i Liberal Alliance har affødt kritik af hende som en vendekåbe, der pludselig på mange områder mener det modsatte af, hvad hun gjorde i Nye Borgerlige. Men hvem er enig i alt i et parti?
Jeg er medlem af Liberal Alliance, og derfor er der en del, som har spurgt mig om min holdning til Vermunds ankomst til partiet. Oftest personer, jeg har mistaenkt for ikke at vaere udpraegede Vermundfans og derfor nok havde en latent forventning om, at jeg ville kaste op alene ved at høre Vermunds navn naevnt i samme saetning som navnet på mit parti. Men hver gang har jeg af et aerligt hjerte svaret, at det synes jeg var absolut fint.
folk ikke altid forstår, hvad et partiskifte egentlig betyder. Tillad mig at naevne et Chuck Norris-meme for at eksemplificere, hvad jeg mener: »When Chuck Norris falls in water, Chuck Norris doesn’t get wet. Water gets Chuck Norris.« Og på samme måde
Det er, som om
fornemmer jeg, at der blandt skeptikere er en mistanke om, at Vermund ikke bliver LA’er, men at LA bliver Vermund.
Men LA-formand Alex Vanopslagh nyder en udpraeget opbakning internt i partiet, og at forestille sig, at Vermund kommer til at kanøfle ham til pludselig at lave partiet om til Nye Borgerlige, er absurd. Så blot fordi man ikke bryder sig om hende og alt, hvad hun tidligere har ment, er det ikke ensbetydende med, at det så bliver LA’s politik i naeste uge. Og dét er sagens kerne: Kritikere bryder sig ikke om hendes person. Havde paven f.eks. meldt sig ind i LA, var der formentlig ingen, der ville kritisere det, af frygt for at han ville gøre LA til et katolsk parti.
Der er mig bekendt heller ingen, der troede, at tidligere naestformand for SF Mattias Tesfaye ville forvandle Socialdemokratiet til SF, da han skiftede fra sidstnaevnte til førstnaevnte i 2015. Ligesom ingen mistaenkte Ida Auken for at ville gøre Socialdemokratiet til Radikale Venstre, da hun skiftede derfra i 2021.
Dermed ikke sagt, nødvendigvis er 100 pct. enig i alt, hvad LA mener. Men det er der naeppe nogen LA’er, der er. Men kobl lige en socialdemokrat til en løgnedetektor og spørg, om vedkommende er enig i al politik, der kommer ud af Socialdemokratiets partikontor. Eller en konservativ i al konservativ politik. Eller et medlem af et hvilket som helst andet parti og dertilhørende politik.
Det er naermest ikke muligt at vaere enig i alt. Og derfor vil det heller ikke vaere underligt, hvis Vermund har slugt en kamel eller to med maelk på, hvis hun skulle skifte til LA. De store knaster og uenigheder er dog til at overse.
Det står enhver frit for at vaere uenig
KOMMENTAR med og naere antipati mod Vermund, men de fleste forstandige mennesker anerkender hende som en dygtig politiker med en vis gennemslagskraft. Så hvorfor skulle LA dog give afkald på et oplagt aktiv for partiet, hvis hun ellers har slugt eventuelle kameler i nogenlunde stilfaerdighed? Ifølge de seneste to meningsmålinger straffer vaelgerne tilsyneladende heller ikke LA for at tage imod hende. Snarere tvaertimod.
Der, hvor kritikere til gengaeld kan have en pointe, er, at Vermunds udtalelse fra 2019 om maksimalt at sidde i to valgperioder godt kan få hende til at fremstå en kende utrovaerdig i dag. Men så igen: Hvad er problemet?
Vis mig den person, der i en periode på fem år aldrig nogensinde har aendret holdning i sit arbejdsliv.
Skulle hun pga. denne udtalelse – mod egne ønsker og trods et uomtvisteligt talent og åbne arme fra LA – have droppet Christiansborg?
Dermed ikke sagt, at Vermund nødvendigvis er 100 pct. enig i alt, hvad LA mener. Men det er der naeppe nogen LA’er, der er.
Der er her tale om et retorisk spørgsmål, som jeg derfor selv lige svarer på: Nej, selvfølgelig skulle hun ikke det.