Hvem gider finde sig i det? Ikke mere ”kaelling” på byggepladsen
Kan du forestille dig en gymnasielaerer, der sagde: “Slå lige op på side 237, kaelling.” Nej, nok ikke. Men det er desvaerre den mørke realitet for nogle kvindelige laerlinge på deres laerepladser. Det skal stoppe nu.
En 17-årig laerling har oplevet at blive kaldt »kaelling«, »bitch« og »saek« allerede to uger inde i sin laeretid af de voksne svende, der er ansvarlige for hendes uddannelse. Og da virksomheden modtog en dom for chikanøs behandling af hende, kvitterede mesteren med: »Vi skal aldrig have en kvindelig laerling igen.«
Det er helt forrykt. Helt aerligt, så synes jeg godt, man kan stille spørgsmål ved, om en virksomhed, der bliver dømt for chikanøs behandling af en 17-årig pige, overhovedet skal have lov til at tage laerlingene. Fløjlshandskerne må af over for de virksomheder, der ikke behandler deres laerlinge ordentligt.
Fagbladet 3F har bragt historien, og det har fået ligestillingsministeren, Marie Bjerre, til tasterne for at efterlyse en kulturaendring. Selv Liberal Alliances ligestillingsordfører har med flammeskrift fordømt mesteren. Og flere stemmer i på X.
Det er befriende, at der endelig kommer fokus på det her i de nationale medier. Hvordan kan dette dog ske i 2024? Et forsigtigt gaet er, at ligestillingskampen har fået fuld blus i politiske partier, mediehusene og bestyrelseslokalerne. Mens ligestillingskampen i produktionshallerne og byggepladserne langtfra har nået kogepunktet.
Unge kvindelige laerlinge har ikke nemt ved at sidde primetime i radio eller tv og fortaelle om deres problemer. Derfor kan det virke overraskende og chokerende, når den slags historier kommer frem.
For mig er det desvaerre hverken chokerende eller overraskende, da jeg har mødt mange unge kvinder i arbejdstøjet, som har fortalt mig om lignende oplevelser.
Det er sigende, at den pågaeldende kvinde er blevet anonymiseret på grund af kraftige reaktioner fra lokalmiljøet i Holstebro. Så er det da klart, at det kan vaere ensomt i håndvaerkerbranchen at råbe højt om sexisme på arbejdspladsen.
Forargelse skal veksles til forandring. Meget godt bliver gjort, men generelt kan det gøres meget bedre. På den jyske erhvervsskole Herningsholm har man oprettet kvindenetvaerk for håndvaerksfaget. Her viser kvinderne, at de føler sig mindre ensomme med de udfordringer, de møder som kvinde i et mandefag. Opbakning fra skolen er enormt vigtigt. Det må vi have bredt ud.
må virksomhederne også forpligtes til at tage ansvar for de ordentlige rammer for kvinder. Tro mig – det er muligt – også uden at draebe den ligefremme og umiddelbare håndvaerkerjargon. Den saetter jeg selv enormt stor pris på. Men virksomhederne skal saette fokus på den grove tone.
Jeg oplever faktisk, at de kvinder, der i dag vaelger at blive håndvaerkere, er mere dedikerede og ofte dygtigere end de maend, de går på skole med, fordi de skal stå imod flere fordomme, end de skal, og derfor arbejder hårdere for at bevise deres vaerd.
Men inden
Alle skal føle sig velkomne på arbejdet. Ellers klinger det godt nok hult, når selvsamme virksomheder skriger på arbejdskraft, hvis ikke vi sikrer, at 50 pct. af befolkningen bliver behandlet ordentligt, når de går på arbejde.
Det tror jeg er nøglen, hvis vi vil uddanne mere end 1.000 kvindelige håndvaerkere om året i byggebranchen.