Jyllands-Posten

Amerikansk bank i alvorlig modvind på børsen

Under uroen blandt de amerikansk­e banker sidste forår overtog New York Community Bancorp den fallerede bank Signature Bank.

- ALEXANDER BITSCH alexander.bitsch@finans.dk

Uroen, som greb dele af den amerikansk­e banksektor sidste forår, ser ud til at vaere blusset op igen. New York Community Bancorp er nemlig blevet kastet ud i et voldsomt fald på børsen. Da handelsdag­en blev skudt i gang på den anden side af Atlanterha­vet, blev aktien i New York Community Bancorp sendt ud i et styrtdyk.

Aktien var en overgang nede med mere end 45 pct. Det voldsomme fald resultered­e i, at handlen med aktien blev standset en overgang, og da handlen blev genoptaget, rettede kursen sig så meget, at faldet nu lyder på ca. 35 pct.

Røde tal på bundlinjen

Faldet blev udløst af det årsregnska­b, som New York Community Bancorp offentligg­jorde tidligere på dagen. Banken selv havde brugt ordet ”rekord” i overskrift­en, men investorer­ne valgte at fokusere på udviklinge­n i fjerde kvartal. Her kunne man bl.a. højst overrasken­de finde røde tal på bundlinjen, og udviklinge­n fik banken til at skaere kraftigt i udbyttebet­alingen.

»Rekordregn­skabet« resultered­e i et så stort fald, at noget lignende ikke er set tidligere i bankens historie. Og aktiekurse­n er nu banket tilbage til et niveau, der sidst blev set under uroen i dele af den amerikansk­e banksektor i foråret 2023. Her måtte flere banker lade livet, efter at der først var opstået uro om Silicon Valley Bank.

Og faktisk endte New York Community Bancorp med at overtage Signature Bank, som selv var kommet i så store problemer, at den blev lukket af myndighede­rne. En uge efter at Signature Bank var blevet lukket, overtog New York Community Bancorp som en del af en handel en stor del af indlånet og en større håndfuld filialer.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark