Rådgivere ser flere og flere ledere, der mistrives
Flere er foruroliget over, hvordan mistrivsel og stress vokser blandt landets ledere. Mange står med en cocktail af bekymringer og mangler et sted at tale ud, lyder det.
Helle Bro er bekymret. Som rådgiver i flere af landets store virksomheder har hun lagt maerke til en tendens, der over de sidste par år kun tegner sig mere tydelig for hende.
»Efter vi kom ud af covid-19, er der sket store forandringer i vores måde at arbejde og i vores syn på mental trivsel. Men hvor vi taler rigtig meget om medarbejdere, så glemmer vi lederne. Og jeg ser flere og flere ledere, der mistrives,« siger hun.
Helle Bro er stifter af Bro, et konsulenthus med 30 ansatte, der beskaeftiger sig med blandt andet organisationsudvikling og strategisk kommunikation.
Hun arbejder med både top- og mellemledere, og ifølge hende har flere fået svaerere ved at få enderne til at mødes.
»Du ser måske på Linkedin, at de tager en pause fra at arbejde eller en garden leave. Men i virkeligheden kan de ikke se andre muligheder end at stoppe,« siger Helle Bro.
Ledelse har altid haft et ensomt element i sig, og krisehåndtering er en naturlig del af jobbet. Men krig, råvaremangel, økonomisk usikkerhed og klimakrise er en ekstrem kombination at navigere i.
»Samtidig bliver lederne bedt om at vaere autentiske, empatiske og naervaerende.
De skal skabe trygge rammer og et psykologisk trygt miljø, men hvem er det, der skaber det for dem? Jeg ser mange, der glemmer at prioritere sig selv og tage iltmasken på først,« siger Helle Bro.
Hos fagorganisationen Lederne har man også bemaerket, at flere henvendelser handler om trivsel og mangel på samme.
»Det er ikke nyt, at du som leder hele tiden skal udvikle dig og møde nye udfordringer. Men forandringshastigheden og kompleksiteten stiger,« siger Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent i Lederne.
»Hvis vi skal løse trivselskrisen hos medarbejdere, så skal vi også begynde at interessere os lidt mere for lederes trivsel.«
I statistikkerne mistrives ledere generelt mindre end andre grupper. Men andelen af ledere, der for eksempel er stressede, stiger ligesom hos medarbejderne.
Sårbart at tale om
Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed var andelen af ledere med en såkaldt høj score på stress-skalaen 9,3 pct. i 2013. I 2021 var det steget til 14,3 pct.
»Der er en generel opfattelse af, at ledere har et privilegeret job med en høj løn, og de kan klare det hele. Og hvis de ikke trives, så kan de selv gøre noget ved det,« siger Signe Tønnesen Bergmann.
»Som leder kan det derfor vaere sårbart at tale om stress, fordi mange frygter, at det rammer deres trovaerdighed og autoritet.«
Stress og mental mistrivsel er i det hele taget i stigning, lyder det fra blandt andet landets pensionsselskaber, som står for stadig flere udbetalinger til kunder, der har nedsat erhvervsevne på grund af psykiske lidelser – herunder alvorlig stress.
Og hos landets tredjestørste kommercielle pensionsselskab, Velliv, kan man genkende, at der er en saerlig stigning i det højere lønsegment end tidligere.
Blandt maend med en årlig lønindkomst over 540.000 kr. (eller 45.000 kr. om måneden) er der fra 2019-2023 sket en stigning på 9 procentpoint af udbetalinger ved nedsat erhvervsevne pga. psykiske lidelser.
For kvinder med en lønindkomst på mere end 540.000 kr. er stigningen 3 procentpoint i samme periode.
»Vi kan se både i data og i den daglige dialog med kunderne, at de højtlønnede fylder mere end tidligere, når det handler om psykiske lidelser. Og i saerdeleshed, når det handler om stress,« siger Julie Engelund Sander, sundhedsdirektør i Velliv.
Stress er rykket ind på de mere videnstunge og specialiserede arbejdspladser, hvilket afspejler sig i, at det også rammer kunder i de højere lønsegmenter, bemaerker hun.
»Saerligt blandt maend med en høj indkomst har vi set en stor stigning af kunder, der bliver så syge, at de må langtidssygemeldes,« siger hun.
Ifølge en ny undersøgelse fra fagforbundet Djøf blandt mere end 7.300 medlemmer svarer 19 pct. af medlemmer med lederansvar, at de i meget høj grad eller høj grad er stresset i hverdagen. For ikkeledere er andelen 17 pct.
Og i forbundet ser man også en stigning i antallet af stressmeldinger hos medlemmer med ledelsesansvar, forklarer Sara Vergo, der er formand i Djøf.
»Ledere har typisk højere grad af indflydelse end medarbejdere, hvilket vi ved bidrager til at forebygge stress. Men flere undersøgelser peger også på, at isaer offentlige ledere i stigende grad oplever et begraenset ledelsesrum. Desuden ved vi, at både offentlige og private ledere op
De (lederne, red.) skal skabe trygge rammer og et psykologisk trygt miljø, men hvem er det, der skaber det for dem? Jeg ser mange, der glemmer at prioritere sig selv og tage iltmasken på først. HELLE BRO, RÅDGIVER OG STIFTER AF KONSULENTHUS
lever at vaere underlagt et stigende krydspres af modstridende krav og forventninger,« siger hun.
I private virksomheder er stressfaktorer typisk krav om compliance, KPI’er, pres på driften eller krav til bundlinjen.
Og for offentlige ledere handler det typisk om, at de skal implementere politisk vedtagne beslutninger – og ofte i en vanskelig økonomisk ramme.
Saerligt mellemledere kan føle sig ensomme, lyder det fra Djøf.
»Det er klart, at det slider på den enkelte mellemleder i det lange løb at skulle lede opad og samtidig passe på medarbejdere, der oplever et massivt arbejdspres, uden at man nødvendigvis har accept eller vilkår til at aendre på forholdene,« siger Sara Vergo.
I sin spaede start
Ifølge Helle Bro er det vigtigt, at lederne ligesom deres medarbejdere har et rum, hvor de kan tale med nogen om det, der er svaert. Hvor de kan indrømme, at de f.eks. ikke har styr på alle detaljerne eller lige ved, hvordan et problem skal løses.
»Det kraever stadigvaek mod som leder at sige »jeg trives ikke rigtig«. Hvilken dør er det, man skal banke på? Skal man gå ned i HR-afdelingen
og sige, jeg har det ikke super godt? Hvad taenker de så? Skal man gå til sit lederteam og raekke hånden op? Hvor er det, at man kan have den samtale?«
At vi overhovedet taler om ledertrivsel, er stadig i sin spaede start, mener hun. Fordi der ofte følger en opfattelse af, at hvis man ikke mentalt er på toppen, så kan man ikke fungere som leder.
»Det betyder jo ikke, at man vil have et andet job. Men det kan betyde, at man har brug for, at ens arbejdsliv bliver skruet sammen på en anden måde. Men vi mangler at tale om, hvordan vores ledere egentlig går og har det,« siger Helle Bro.