»Bindegalt« siger rådmand efter sag om vielse af mindreårig
Aarhus Kommune oplever »en del« sager, hvor der er indgået et aegteskab i udlandet, før den ene part er 18 år. Rådmand kalder det bindegalt.
Det har mødt skarp kritik, at Østjyllands Politi ikke har rejst sigtelser i en sag, hvor en mindreårig muslimsk pige mod loven blev islamisk viet af en imam i 2022. Også Aarhus Kommune kendte til aegteskabet, berettede Berlingske Tidende torsdag.
Men Jyllands-Posten kan nu fortaelle, at kommunen kender til flere sager, hvor et aegteskab er indgået, inden den ene part var fyldt 18 år.
I modsaetning til eksemplet i Berlinske Tidende er disse andre vielser foregået i udlandet. Det viser svaret på en såkaldt 10-dages forespørgsel fra Aarhus Kommunes socialforvaltning, hvor Team for AEresrelaterede Konflikter (Taek) hører under.
Det er »vaesentlig at bemaerke, at Taek ofte arbejder i sager med borgere, der kommer fra et land, hvor aegteskabet er lovligt under det 18. år. Derfor oplever Taek en del sager, hvor aegteskabet er indgået i udlandet, før den ene part er 18 år,« står der i svaret.
Her fremgår det ikke, hvor mange sager, der praecis er tale om, eller hvornår aegteskaberne er indgået.
Ville ikke lade sig afhøre
Frem til en lovaendring i 2017 var det muligt at få dispensation til at gifte sig med en person under 18 år via et såkaldt kongebrev. I 2021 vedtog Folketinget en styrket indsats mod negativ social kontrol.
Det betød blandt andet et forbud mod religiøse vielser af mindreårige og skaerpet straf for at fastholde nogen i et aegteskab med tvang.
I sagen fra Aarhus valgte Østjyllands Politi ikke at sigte imamen, fordi den »unge kvinde« ikke ønskede at lade sig afhøre eller involvere politiet på anden vis. Det oplyser politiinspektør Anders Uhrskov i en skriftlig kommentar til JP Aarhus.
»Vores vurdering var, at det potentielt kunne eskalere hendes familiesituation, hvis vi gik videre i sagen. Det vil altid vaere en konkret vurdering, hvordan vi bedst muligt håndterer en sag, og i denne sag vurderede vi, at det kunne blive vanskeligt at hjaelpe den unge kvinde, hvis vi f.eks. greb til sigtelser. Derfor valgte vi at hjaelpe hende på anden vis i taet samarbejde med kommunens fagfolk,« forklarer han.
Østjyllands Politi vil af hensyn til kvindens identitet ikke oplyse, hvor gammel den omtalte kvinde var, da hun blev gift.
På et direkte spørgsmål om, hvorfor hensynet til den unge kvinde er gået forud for loven, fastslår Østjyllands Politi, at myndigheden ikke har yderligere kommentarer til sagen.
Politiets ageren i sagen er i Folketinget blevet kritiseret af Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne,
mens SF undrer sig over, at imamen undgår en sigtelse.
Også lokalt i Aarhus bliver sagen mødt med hovedrysten fra Danmarksdemokraternes byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen. Han mener, at Østjyllands Politi bør gå hårdere til den pågaeldende imam.
»Som minimum bør Østjyllands Politi sigte imamen, hvis loven er blevet brudt. Det er ret tydeligt, at hvis man ikke siger fra over for religiøse vielser af mindreårige, så er der ikke noget, der står i vejen for, at man bryder loven igen,« siger Jakob Søgaard Clausen.
Socialrådmand
Anders
Winnerskjold (S) vil ikke udtale sig om den konkrete sag i Aarhus, hvor en imam har viet en mindreårig muslimsk pige, af hensyn til de involverede.
Fuldstaendig bindegalt
»Men generelt mener jeg, at det er fuldstaendig bindegalt, at nogle bliver religiøst viet med mindreårige, og det skal ikke finde sted i Danmark. Punktum. Det er også ulovligt. Så det har jeg ikke to meninger om,« siger han og ønsker ikke at kommentere, at Østjyllands Politi ikke har rejst sigtelser mod den pågaeldende imam:
»Der er nogle rimelig gode grunde til det. Men dem kan jeg desvaerre ikke fortaelle.«
I besvarelsen på 10-dages forespørgslen, som er stillet af byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen i december sidste år, oplyser Aarhus Kommune bl.a. også, at der kan vaere sager, som ikke fremgår af besvarelsen:
»Det er vaesentligt at understrege, at Sociale Forhold og Beskaeftigelse ikke har kontakt til alle borgere i Aarhus Kommune, men kun dem, som har behov for en social- eller beskaeftigelsesrettet indsats. Forvaltningen er derfor afhaengig af underretninger, at borgere selv anmoder om støtte, eller at forvaltningen selv får den nødvendige viden.«