Der står et gråt monster og smadrer Aarhus ved åen. Hvad bilder de sig ind?
Jeg savner respekten for vores tidligere by, fordi byggerierne altid bliver prioriteret som den nødvendig vaekst og en udvikling, som man ikke kan stoppe. Men Europaplads 6-8 er endnu en anledning til at traekke i hårdt i nødbremsen.
Selv om betonmonstrets nabo er Østjyllands Politi, føler jeg mig utryg og dukker nakken ved synet af den nye bygning Europaplads 6-8.
Det var her ved Ridderstraede, man engang kunne nyde skibshandlens messing, hampereb og sømaendenes Madam Blue Tattoo. Snuse til lokalhistorien og Jomsborgs kinesiske vikinger, der serverede sprød andesteg med soyasovs.
Alt det er slut nu – for altid. Selv Ridderstraedes gadeskilt bøjer sig af skraek og vaemmelse.
Adressens nyindviede erhvervsbyggeri er endnu et billigt skabelonbyggeri, byen bør skamme sig over. En utilpasset og altaedende bygning, som er sig selv mere end nok, og som bogstaveligt talt smadrer byen ved åen. Jeg bliver sur og ked af det og forstår ikke hvordan det kan gå så galt.
Det skortede ikke på borgernes advarsler og indsigelser. Men politikerne pressede på og tragedien er en realitet. Byggeinvestorerne er over alle bjerge og monstret solgt til en pensionskasse som vil studere dets bundlinje. Hip hurra og Nordic Waste. Sket er sket og det er bare aergerligt.
Hvis du glor på monstret set fra slusen ved Dokk1 hvor det kaemper med Domkirkens spir om opmaerksomheden taenker du måske, at det nok ikke kan blive vaerre. Men vent og se.
naerme dig, så gå til gaden med det passende navn Mindegade. Det var her, det gule forhus i to stokvaerk og med trae fra 1660’erne gemte på svenske kanonkugler, og her byens vaesentlige kulturhistorie blev jaevnet med jorden i den ”gode” sags tjeneste. Det var, hvad politikerne bildte byen ind, så bygherrens monster kunne få sin vilje. Besøg baggården og se monstret aede mursten. Det er grumt og tankevaekkende. Og det bliver vaerre endnu.
Fortsaet til Mindebrogade og op
Hvis du tør
til Fredens Torv, hen til hotellet med det fredfyldte navn: Villa Provence. Tag en dyb indånding, drej rundt og se monstret tårne sig op over den tidligere adelsgård Trods Katholm. Jeg blev arrig og fik en tåre i øjenkrogen.
Må jeg foreslå, at Fredens Torv bliver pladsen, hvor man genindfører straffen med at rulle beslutningstagere og arkitekter i tjaere og fjer. Hvordan kan man tillade sig at øve vold på byens herligheder i en sådan grad, som det er tilfaeldet her? Fire etager rager monstret op, oven i købet hånende med konturerne af en overdaekket tagterrasse. Hvad bilder det sig ind?
Det var her, det gule forhus i to stokvaerk og med trae fra 1660’erne gemte på svenske kanonkugler, og her byens vaesentlige kulturhistorie blev jaevnet med jorden i den ”gode” sags tjeneste. HENRIK SCHMIDT, PENSIONIST
Med visualiseringer vidste politikerne godt, hvordan resultatet ville fremstå, men man fortsatte uden hensyn, og fordi der er penge i skidtet. Det er dog fakta, at ”hvad vi gør ved byen, gør byen ved os”, og byens Fredens Torv betaler den største pris.
Har du mod på mere aestetisk elendighed? Fortsaet rundturen til Fredensgade, drej ind mod Hittegodskontoret og det sørgelige straede. Hverken riddere eller vikinger kunne stoppe nutidens vanvid. Men hvem - om nogen - evaluerer og vurderer byens udvikling?
Jeg savner respekten for vores tidligere by, fordi monstrene altid bliver prioriteret som den nødvendig vaekst og en udvikling, som man ikke kan stoppe. Men Europaplads 6-8 er endnu en anledning til at traekke i hårdt i nødbremsen. Vores aeldre by er omringet af invasive monstre som stikker deres haeslige og anmassende fjaes op uanset i hvilken retning, man kigger efter himlen, og flere er på vej.
Who cares? Det gør mange.