Truslen fra Rusland får partier til at fremrykke investeringer
Blot otte måneder er gået, siden et historisk stort forsvarsforlig blev indgået. Nu får frygten for truslen fra Rusland forligskredsen til at saette tempoet op.
Den militaere trussel fra Rusland har vokset sig faretruende stor.
Så stor, at der i Vesteuropa er begyndt at brede sig bekymringer for et muligt naert forestående russisk angreb på Nato-territorier.
Det får nu de danske politikere til at reagere.
På et møde fredag bakkede partierne bag sommerens historisk store forsvarsforlig op om forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) bøn om at genåbne forliget og fremrykke de danske milliardinvesteringer i forsvaret.
»Der er bred opbakning til at se på, om vi kan fremrykke nogle investeringer,« lyder det bl.a. fra Radikale Venstres forsvarsordfører, Christian Friis Bach.
»Rusland optrapper massivt militaert, også langt mere end man havde frygtet. Ikke mindst deres militaere produktionsapparat. Det er det, der skraemmer. Derfor er vi nødt til fremrykke nogle investeringer for at sende et klart signal til Rusland,« tilføjer han.
Radikale Venstre er del af det brede flertal i Folketinget, der i sommer vedtog en omfattende aftale om, at der frem til 2033 skal investeres 143 mia. kr. i dansk forsvar og sikkerhed. Foruden R og regeringspartierne, S, V og M, er SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti med i forliget.
Men tiden er allerede løbet fra sommerens aftale, erkender partierne i forligskredsen.
»Det, vi hører, er, at aggressionen bliver større, truslen bliver større. Lige nu ser det ud til, at det udvikler sig i en forkert retning for Nato-landene. Derfor vil vi gerne vaere på forkant med tingenes udvikling,« siger Lise Bech, forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen var selv med til at udskyde forhandlingerne om forsvarsforliget i foråret.
Siden forliget blev indgået i juni, er tidsplanen også skredet. Oprindeligt var det planen, at de første delaftaler skulle landes før jul, men den første aftale blev først indgået i januar.
Hos Dansk Folkeparti er forsvarsordfører Alex Ahrendtsen glad for, at Troels Lund nu selv påtaler behovet for at saette farten op.
»Danmark har sovet tornerosesøvn, mens verden har stået i brand. Men det her er bedre sent end aldrig. Jeg er glad for, at regeringen og ministeren har forstået, at vi bliver nødt til at gøre det her i et hurtigere tempo. Vi støtter dem. Lad os komme i gang,« siger han.
Bekymringer for hastvaerk
På mødet fredag blev forligspartierne ikke enige om, hvordan fremrykningerne konkret skal foregå og hvornår. Blot at de er enige om at undersøge mulighederne for det.
Flere af partierne understreger, at det er vigtigt, det ikke går for staerkt. Heriblandt Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach.
»Forhastede beslutninger har det jo med at gå galt. Saerligt i Forsvaret, har vi jo set,« siger han med henvisning til den såkaldte Elbitsag.
Den handler om et lynhurtigt milliardkøb af våben fra
israelske Elbit Systems i januar sidste år, da den davaerende forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), endte med at give forkerte oplysninger til Folketinget.
»Derfor er vi meget optagede af, at de investeringer, der eventuelt skal foretages hurtigere, sker på baggrund af en substantiel analyse. Gerne med anbefalinger fra en ekspertgruppe,« siger Carsten Bach.
Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, understreger samme behov for analyser.
»Nu skal vi have lagt nogle analyser foran os i løbet af relativt kort tid, som giver et bud på, hvor det er, man kan lave investeringer. Og hvad det er for nogle kapaciteter, vi i givet fald skal investere i, så vi kommer op på den omgangshøjde, vi skal vaere. Først herefter kan der traeffes konkrete beslutninger,« sagde han fredag til Ritzau.
Uaendret trusselsbillede
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har ikke haft mulighed for at stille op til interview med JyllandsPosten.
Men til Ritzau oplyser han, at ønsket om at fremrykke forsvarsinvesteringerne primaert handler om at »vise solidaritet med de andre Natolande«.
Den seneste tid har flere af hans forsvarsministerkollegaer i Europa også skaerpet tonen om den russiske trussel.
»Der er ikke nogen tvivl om, at når man rejser rundt og taler med kolleger som de polske, jeg talte med i går og i dag, er der en stigende bekymring for, hvad Rusland kan vaere i stand til at gøre på den korte bane inden for tre til fem år,« sagde han torsdag.
Samtidig slog forsvarsministeren fast, at der fortsat ikke er »nogen direkte militaer trussel mod Danmark«.
Over for Jyllands-Posten oplyser Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at der ikke er aendringer i forhold til den seneste trusselsvurdering, som udkom i december 2023.
Heri skriver FE, at »Rusland vil udgøre en langvarig sikkerhedspolitisk trussel mod de vestlige lande. Forholdet mellem Rusland og Vesten vil i de kommende år vaere domineret af usikkerhed i et omfang, som ikke er set siden Den Kolde Krigs første år. Rusland vil fortsat have ambitioner om at gennemtvinge en aendring af den sikkerhedspolitiske orden i Europa og at modarbejde en regelbaseret verdensorden. Danmark vil i meget lang tid stå over for et skaerpet trusselsbillede i Europa«.