Efterskole hjaelper unge med at stoppe med snus
Snus er en blevet en del den brede ungdomskultur, og antallet af afhaengige unge stiger. På Dejbjerglund Efterskole i Skjern går forstanderen Kjeld Christiansen langt for at afvaenne de unge.
Første gang han så den lille, hvide pose på sin søns vaerelse, troede han, at det var heroin. Kjeld Christiansen var i panik, indtil han fandt ud af, at det bare var tobaksfri snus.
Siden har forstanderen på Dejbjerglund Efterskole med egne øjne set, hvordan snusen har gjort sit indtog i ungdomskulturen. Og hvor svaert det er for de unge at blive kvit med afhaengigheden af de små poser, der indeholder store doser nikotin. I et afsnit af Kontant saetter DR og Kjeld Christiansen fokus på unges brug af snus.
»Det starter som et uskyldigt eksperiment eller forsøg. Men de bliver hurtigt så vanvittigt afhaengige af det her. Vi har set elever, der tog 15-18 stykker snus om dagen,« siger Kjeld Christiansen.
I dag anvender Kjeld Christiansen en »striks« metode til at hjaelpe de unge ud af snusafhaengighed, der er baseret på »respekt« for de unge men en »nultolerance« over for snus. Og noget tyder på, at den virker.
På Dejbjerglund Efterskole skal eleverne angive, om de er afhaengige af snus, inden de begynder på skolen. Herefter får de en kontrakt, som forpligter dem til at begynde et afvaenningsforløb i samarbejde med forstanderen.
»Vi aftaler, hvor mange stykker snus, de skal have om dagen, hvornår de skal tage det, og hvordan de ønsker at trappe ud,« siger Kjeld Christiansen.
Hver dag går eleverne ned til forstanderens kontor, hvor han opbevarer snusen i små plasticbeholdere som man normalt anvender til medicin eller piller. Når eleverne får udleveret snusen, må de i al slags vejr sidde ved et bord udenfor, til de er faerdige.
»Hvis de bliver taget med snus på vaerelset eller andre steder på efterskolen, så er det først en henstilling og snak med foraeldrene, så to advarsler og til sidst en bortvisning. Så der er meget på spil, hvis de ikke er åbne med det,« siger Kjeld Christiansen.
Går man 20 år tilbage, var det de unges rygevaner, der optog Kjeld Christiansen. I dag er det både unge elitesportsudøvere, men også bare »helt almindelige unge« på efterskolen, der har brug for hjaelp til at håndtere afhaengigheden af snus.
For ca. fem år siden begyndte Kjeld Christiansen og Dejbjerglund Efterskole derfor at benytte afvaenningsmetoden. Dengang havde snus »en lidt anden rolle«.
»For nogle år siden var snus mere en oprørsting, noget de unge gjorde lidt i protest. Lidt ligesom med rygning var det noget de prøvede af, fordi de voksne ikke skulle bestemme over dem. I dag er det i ligeså høj grad de unge, der ikke vil drikke øl til festen dagen før en håndboldeller fodboldkamp, som starter med at tage et stykke snus til en fest. Det kan også vaere de unge, der ikke vil ødelaegge deres lunger med rygning. De opdager bare først, hvor vanvittigt afhaengige de bliver, når de er fanget i det,« siger Kjeld Christiansen.
I dag er der fire elever, der er på afvaenningskontrakt på Dejbjerglund Efterskole. Det tal har vaeret faldende de seneste par år. To af eleverne har nu klaret 10 dage uden snus.
»Man må gå ud fra, at vores metode virker. Den ene af eleverne havde et forbrug på 15 stykker snus om dagen før,« siger Kjeld Christiansen.
Snus skader hjernen
For unge mennesker kan snusafhaengighed have vidtraekkende konsekvenser, der følger med langt ind i voksenlivet.
»Selv om snus ikke er kraeftfremkaldende på samme måde som cigaretter, skader nikotinen hjernen. Derudover viser forskning, at man er mere tilbøjelig til at blive afhaengig af andre rusmidler, hvis man er nikotinafhaengig,« siger Niels Them Kjaer, der er projektchef for tobaksforebyggelse hos Kraeftens Bekaempelse.
»Nikotin ligner et signalstof fra nervecellerne, og når man først har brugt det et stykke tid, så indstiller kroppen sig på, at det er nødvendigt for at overleve. Så ligesom man kan føle sig tørstig eller sulten, føler man, at man mangler nikotinen, hvis man ikke får den,« siger Niels Them Kjaer.
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der sket en stigning i andelen af unge i alderen 15-19 år, som bruger de røgfri nikotinprodukter, og der er sket et lille fald i andelen, der ryger cigaretter.
Fra 2020 til 2022 steg andelen af mennesker i alderen 1529 år, der dagligt bruger røgfrie nikotinprodukter fra 9,1 pct. til 12,9 pct. I alle aldersgrupper er andelen, der bruger produkterne dagligt, større end andelen, der bruger dem lejlighedsvist.