Folketinget afskaffede sidste år store bededag. Nu kommer en trecifret millionregning
I lovforslaget om store bededag var der ikke taget hensyn til en adfaerdsaendring hos befolkningen. Derfor viser der sig nu en ekstraregning. Konservative er kritiske, mens regeringen siger, at det var en faglig beslutning ikke at oplyse tallet.
Der var noget, Folketinget ikke fik at vide, da det behandlede sidste års mest omdiskuterede lovforslag. Det om at afskaffe store bededag. Efter Jyllands-Posten har spurgt regeringen om detaljer i tallene, viser der sig nu en stor millionregning, som er med til at udhule gevinsten ved at fjerne bededagen. Samtidig bliver arbejdsudbuddet ikke forøget lige så meget, som der stod i lovforslaget.
Det er »meget kritisabelt«, at Folketinget ikke fik tallene, siger Konservative, mens Danmarksdemokraterne ser det som et tegn på, at regeringen handlede »overilet«.
Med den nye ekstraregning på 200 mio. kr. er der udsigt til, at gevinsten ved at afskaffe store bededag udhules med en tredjedel i hvert fald i 2026.
Ånden fra Marienborg
For at forstå sagen er det nødvendigt at tage en tur tilbage i tidsmaskinen:
I december 2022 blev SVM-regeringen dannet med en drøm om, at en flertalsregering henover midten kunne styre Danmark gennem en krisefyldt tid og traeffe svaere, men nødvendige beslutninger. Ånden fra Marienborg kaldes det, fordi statsministerens embedsbolig nord for København var centrum for forhandlingerne mellem dansk politiks tidligere aerkerivaler.
Det var også på Marienborg, at regeringsgrundlaget blev praesenteret. I lyset af krigen i Ukraine skulle forsvaret styrkes. Og det skulle en helligdag betale for, lød det.
»Hele idéen med det her er jo, at vi har behov for at finansiere nogle øgede forsvarsudgifter,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S).
Hurtigt rejste der sig en massiv kritik, men regeringen holdt fast i, at bededagen skulle vaek. Dog aendrede den sin begrundelse for afskaffelsen.
Snart var argumentet ikke bare penge til forsvaret, men mere generelt penge til blandt andet »et løft af klimainvesteringer, af psykiatri, at vi sender flere penge med, når der kommer flere børn og unge«, som beskaeftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) sagde.
Siden handlede det om ekstra arbejdsudbud.
Men både målt i kroner og i arbejdsudbud ser gevinsten nu ud til at blive udhulet.
200 mio. kr. ekstra
Statskassen tjener umiddelbart 3,2 mia. kr. om året på at fjerne store bededag. Det skyldes, at folk fremover skal have løn for en arbejdsdag mere om året. En del af de stigende årslønninger havner via skat, moms og afgifter i statskassen.
Fra gevinsten skal traekkes 183 mio. kr. i kompensation til kommunerne, der skal have en ekstra åbningsdag i børnehaver m.v., oplyser Beskaeftigelsesministeriet til JP. Det tal er lidt højere end i lovforslaget.
Dertil kommer, at overførselsindkomsterne til blandt andet folkepensionister fra
2026 stiger med omkring 700 mio. kr., fordi de (med forsinkelse) reguleres opad, når lønningerne i samfundet vokser. De 700 mio. kr. stod i lovforslaget.
Men ifølge et svar fra Beskaeftigelsesministeriet til JP er der også en ekstraregning på ca. 200 mio. kr., fordi det påvirker folks adfaerd, når overførselsindkomsterne bliver højere. Det stod ikke i lovforslaget
»Tages der højde for, at virkningen på reguleringen af indkomstoverførslerne også vil påvirke folks adfaerd, reduceres virkningen på den strukturelle offentlige saldo med yderligere ca. 0,2 mia. kr.,« skriver ministeriet.
Det vil sige, at der i 2026 formodentlig skal traekkes samlet set 1,1 mia. kr. fra store bededag-gevinsten (183 mio. plus 700 mio. plus 200 mio., red.). Dermed falder den fra 3,2 mia. kr. til 2,1 mia. kr.
Den ekstra årlige arbejdsdag skulle ifølge lovforslaget haeve arbejdsudbuddet med 8.500 »fuldtidspersoner«. Det vil sige, at summen af de mange ekstra arbejdsdage svarer til 8.500 personers arbejde på fuld tid i et år.
Men det tal har udsigt til at falde med 1.000 til 7.500 fuldtidspersoner, oplyser Beskaeftigelsesministeriet i et svar til JP:
»Det påvirker arbejdsudbuddet negativt med 1.000 fuldtidspersoner, hvis neutraliseringen ikke gennemføres.«
”Neutraliseringen” går ud på at fjerne stigningen i overførselsindkomsterne. På grund Christiansborgs regler om såkaldte forlig, kan regeringen først gøre det efter naeste valg.
Valgperioden går til ultimo oktober 2026, så medmindre der bliver valg laenge før tid, er der kurs mod en stor udhuling af gevinsten i hvert fald i 2026.
Ekstraregningen på de 200 mio. kr. får kritik fra De Konservative:
»De her tal viser, at effekten af at afskaffe store bededag er mindre end hidtil antaget. Og jeg synes, at det bidrager til det store kaos, der har vaeret med usikkerhed og mange tal frem og tilbage,« siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K), som mener, at tallene burde vaere oplyst, da Folketinget sidste år behandlede loven om store bededag.
»Jeg synes, at det er meget kritisabelt, at de rigtige tal og de fyldestgørende tal ikke er fremgået af lovforslaget. Det synes jeg er et meget stort problem. Vi bliver nødt til som folketingspolitikere at kunne have tillid til, at alt er oplyst i sådan et materiale,« tilføjer Mette Abildgaard, som synes, at man er nået til et punkt, hvor afskaffelsen af store bededag primaert »handler om staedighed fra regeringens side«.
Stem nu, fjern senere
Regeringen vil forsøge at fjerne stigningen i overførselsindkomster på en sådan måde, at den først traeder i kraft efter naeste valg.
Men der skal stemmes om dette nye lovforslag allerede før sommerferien i år. Mette Abildgaard er ikke sikker på, at det er i tråd med god ”forligsskik”, at regeringen kører forslaget igennem Folketinget allerede før valget.
»Ret overilet«
Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen, ser de 200 mio. kr. som et udtryk for, at regeringen fór for hurtigt frem med fjernelsen af helligdagen:
»Man skrev det ind i regeringsgrundlaget og gjorde det nok ret overilet. Det ser vi konsekvenserne af nu,« siger hun og kritiserer regeringen for, at gevinsten bliver mindre end det, der stod i lovforslaget:
»Nu viser det sig, at den ikke engang kan nå i mål med det, den har lovet.«
Det var beskaeftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, der sidste år fremsatte lovforslaget om store bededag. Teksten naevnte den direkte stigning i overførselsindkomster på 700 mio. kr., men ikke adfaerdseffekten på 200 mio. kr.
Hvordan kan det vaere, at de 200 mio. kr. ikke stod i lovforslaget?
»Jamen, det har vaeret en afvejning og en drøftelse på fagligt niveau dengang – så vidt jeg er orienteret mellem Beskaeftigelsesministeriet og Finansministeriet. Nu har man i forbindelse med det her lovforslag (det nye forslag, red.) vurderet, at selvfølgelig skal de direkte konsekvenser fra ydelsesniveauet vaere med, men at det skal adfaerd også. Og det synes jeg er rigtigt. Så det er den fulde pris, der er i lovforslaget, der bliver fremsat nu,« siger ministeren, som ikke svarer helt klart på sin viden om de 200 mio. kr.
Var det noget, I vidste, som I ikke informerede Folketinget om? Eller er det noget, som I har fundet ud af på bagkant?
»Det var en faglig drøftelse dengang i embedsvaerket, og det har det også vaeret denne gang. Det er ikke noget, vi politisk sidder og beslutter. Og så har vurderingen i denne omgang vaeret, at vi med dette lovforslag både skulle have ydelses- og adfaerdsprisen med.«
Men du vidste det godt, da du fremsatte lovforslaget om store bededag, at der var 200 mio kr. mere, som ikke var med?
»Det er mere et spørgsmål om, hvad regner man ind. Og det er hele tiden en faglig vurdering og ikke noget, der bliver politisk bestemt, men noget, man sidder og vurderer på fagkontorer i de forskellige ministerier.«
Det var mere, om du vidste det, eller om du ikke vidste det?
»Hvad mener du?«
Du fremsatte et lovforslag, hvor der stod 700 mio. kr. Og så er spørgsmålet, om du vidste, at der var 200 mio. kr. oven i det i adfaerdseffekt?
»Jeg har selvfølgelig fået oplyst, hvad det var vaerd i ydelsesreduktion. Og så har der også vaeret nogle overvejelser omkring, om der også var en adfaerdsvurdering af det. Det er en politisk beslutning, at vi synes, at folk skal arbejde på store bededag, men det er ikke politikere, der sidder og regner på, hvad økonomien er i det,« siger Ane Halsboe-Jørgensen, som trods indhugget i gevinsten holder fast i afskaffelsen.
Er det stadigvaek en god idé at afskaffe en mere end 300 år gammel helligdag, eller begynder gevinsten at vaere så lille, at det var bedre at lade vaere?
»Vi har hele tiden med åbne øjne sagt, at når daginstitutionerne skulle holde åbent, skulle de selvfølgelig også have penge til at holde åbent. Og vi har også hele tiden sagt, at effekten over på overføringsindkomster synes vi ikke skulle vaere der, fordi det er dem, der arbejder, der skal have en ekstra pose penge – men at det var forligsbundet, og derfor var det op til valgdagen, om der ville nå at vaere en effekt.«
Du synes stadigvaek, at det er en god idé at afskaffe den, så vidt jeg hører på det, du siger?
»Det er en god idé, at vi finansierer de ting, vi gerne vil. En af vejene til, at vi i faellesskab kan sørge for at fremskaffe nogle penge til noget af det, vi gerne vil investere i, det er, at vi alle sammen arbejder en smule mere.«
Vurderer du og dine folk, at det er inden for en normal forligsskik at vedtage noget nu, der så traeder i kraft efter naeste valg?
»Ja, det er jo faktisk lige praecis det, forligsskikken går ud på. Og det er jo derfor, vi står i den her lidt usikre position i forhold til, hvornår det ender med at traede i kraft. Det er, fordi vi ikke ved, hvornår valget kommer. Hvis vi ikke respekterede forliget, så ville jeg jo bare sige, at det skulle traede i kraft nu, og så var der ingen problemer. Så det er jo, fordi vi forsøger at overholde alle de aftaler, vi har med hinanden i Folketinget, og respekterer de forlig, vi har med hinanden, at der er en uvished omkring ikrafttraedelse. Og det er vi også helt åbne omkring.«
Hvorfor vil I gerne stemme nu? Hvorfor ikke bare vente til efter naeste valg, og så må det naeste Folketing finde ud af, hvad det mener?
»Jamen, vi er meget åbne om, at vi synes, at folk skal arbejde på store bededag. Og vi synes, at det er dem, der arbejder, der skal have en ekstra lønstigning. Og derfor synes jeg også, at vi skylder at få det forslag frem, så folk kan se, hvad der ligger i det, og så man kan få stemt om det i Folketingssalen. Og det gaelder jo både selve lovforslaget sidste år, men det gaelder også den her del af det.«