De sociale medier slår bare hårdere end sladderen i Nørre Møpperslev
I denne tid får Nordic Waste-ledelsen og Katherine Diez taesk i offentligheden. I den situation er der kun ét at gøre ifølge kommunikationsrådgiver Anna Thygesen.
Danskerne er ikke blevet mere blodtørstige.
Man skal ikke have mere ondt af store virksomheder og kendte personer end tidligere. En tur i gabestokken kan faktisk vaere en gave for dem, som bliver midtpunkt.
Sådan lyder nogle af budskaberne fra kommunikationsrådgiver Anna Thygesen, når snakken falder på Nordic Waste, Katherine Diez og Alex Vanopslagh.
De to førstnaevnte er under heftig beskydning for deres håndtering af henholdsvis jordbunker og fortaellingen om sig selv.
Beskyldt for hykleri
Sidstnaevnte partileder for Liberal Alliance har kaldt kritikken af miljøvirksomheden og influenceren for udskamning – for så bagefter selv at blive beskyldt for hykleri, da han tidligere har gået benhårdt og personligt efter politiske modstandere.
»Det er sjovt, at han faktisk selv ender med at ramme ind i den største årsag til en shitstorm – at man siger ét og gør noget helt andet. Helt grundlaeggende er jeg ikke enig med ham i, at vi er blevet meget vaerre til at jagte hinanden. Folk er altid blevet stillet til regnskab, hvis man trådte ved siden af. Tidligere blev der bare kun talt om skandalen i Nørre Møpperslev og omegn, mens den nu bliver langt større via de sociale medier,« påpeger Anna Thygesen.
»En stor forskel er til gengaeld, at intet firma laengere kan putte sig efter princippet om, at den, der lever stille, lever godt. Der er kommet så mange tunge dagsordener om diversitet, miljø, klima, ligestilling, work-life-balance og så videre. Nogle firmaer bliver tvunget til at tage stilling, selv om de helst ikke vil. Andre taenker offensivt og forsøger at fremstå progressive for eksempelvis at tiltraekke medarbejdere, og begge taktikker indeholder faren for at blive afsløret i at pynte sig med lånte fjer.«
Hvad er så det vaerste at blive afsløret i? At have begået økonomisk svindel, at have tilladt moralsk forfald eller noget tredje?
»Noget af det mest definerende for omfanget er, om der er synlige ofre, altså nogen, som vi kan identificere os med. I Nordic Waste-sagen er der tale om en hel by, som vi kan have ondt af. Det er noget svaerere at forholde sig til, at staten igen har spildt nogle milliarder på et kuldsejlet projekt. Det går jo lidt ud over os alle, og man kan også sjaeldent klynge en enkelt person op for hele miseren. Det kan man til gengaeld med Nordic Waste.«
Af samme grund er Anna Thygesen også klar i spyttet, når hun bliver hevet ind for at håndtere en krisesituation. De involverede er som oftest fanget i en tilstand af chok eller benaegtelse, og for at ruske op i dem kraever Anna Thygesen adgang til et lokale, hvor hun kan oprette et ”war room”.
»Det er en voldsom betegnelse, men det er helt bevidst, for de skal vide, at det her er alvor. Derinde taler man lige ud af posen, og der er ikke noget med at have ondt af sig selv. Man har måske et saerligt syn på sig selv og har måske reelt ret i, at man ikke har gjort noget forkert med vilje, men man er nødt til at forstå, at kunderne og omverdenen har en anden oplevelse og en anden opfattelse. Og den virkelighed skal man handle efter.«
En huskeregel, der også gennemsyrer Anna Thygesens tre tips til at håndtere et uvejr:
1 Forsøg at vaere et skridt foran ved konstant at vaere på udkig efter strømninger eller haendelser, der på den lange bane kan få betydning for firmaet – og sørg for at agere derefter.
»Det kan vaere umuligt at undgå problemer, men man er i det mindste forberedt og
har måske endda haft tid til at rydde op eller mindske de potentielle skader.«
2
Der er en omkostning, og den vil kun stige, hvis du tøver med at betale. Erkend derfor problemet så hurtigt som muligt.
»Det er alfa og omega, og jeg afbryder samarbejdet, hvis de stritter imod, for uden erkendelsen er det umuligt at komme videre.«
3 Laeg jer fladt ned og indrøm, at I har fejlet.
»Overraskende mange har utroligt svaert ved den øvelse. Nogle lukker helt ned for den eksterne kommunikation. Andre forsøger at tale udenom, men man skal lade vaere. Folk gennemskuer det, og så får man først for alvor ridser i lakken.
Hvad siger erfaringen dig? Er det muligt at få en ny chance, eller haenger sagen ved for altid?
»Lunten er selvfølgelig meget kort, hvis man dummer sig igen, men man kan sagtens komme videre, hvis ellers man holder sig på dydens smalle sti bagefter. Kriser kan faktisk også bruges til simpelthen at forbedre nogle ting, så virksomheden står staerkere bagefter. Man har fået et reality check og har fået øjnene op for, hvordan ens ansatte og omverdenen ser på en. Derfor kan det vaere en gave at få hevet plastret af, for uden det chok vil de uhensigtsmaessige ting fortsaette og have en skadelig indvirkning på kulturen, på folks lyst til at vaere ansat og på kunders lyst til at handle.«