USA rammer israelske bosaettere med historiske sanktioner
Dekret fra praesident Joe Biden er en lige venstre til Israels regering.
Ruslands praesident, Vladimir Putin, og Nordkoreas udskaeldte leder, Kim Jong-un, står allerede på den meterlange liste. Nu får de selskab af fire ukendte israelske bosaettere på Vestbredden. Og to israelske ministre var lige ved at ryge med også.
Bosaetterne David Chai Chasdai, Eitan Tanjil, Shalom Zicherman og Yinon Levi blev sent torsdag som de første nogensinde ramt af amerikanske sanktioner på grund af deres påståede overgreb mod palaestinensere og israelske aktivister på Vestbredden, hvor volden er eskaleret siden krigsudbruddet i Gaza for knap fire måneder siden.
Sanktionerne er udstukket af det amerikanske udenrigsministerium, State Department, men ordren kom direkte fra praesident Joe Biden, som i månedsvis har anklaget militante bosaettere for at kaste benzin på bålet under den højspaendte konflikt.
For de fire bosaettere indebaerer sanktionerne bl.a., at deres eventuelle indeståender i amerikanske banker indefryses, og de kan ikke rejse til USA.
Historisk dekret
Men den største betydning ligger i praesident Bidens historiske dekret, der udgør fundamentet for udenrigsministeriets indgreb mod de fire bosaettere.
I dekretet skriver den amerikanske praesident, at »situationen på Vestbredden – isaer de høje niveauer af ekstremistisk bosaettervold, tvangsflytning af mennesker og landsbyer samt ødelaeggelse af ejendom – har nået et uacceptabelt leje og udgør en alvorlig trussel mod fred, sikkerhed og stabilitet på Vestbredden og i Gaza, Israel og den bredere mellemøstlige region«.
Det er en lige venstre til den israelske regering, som har ansvaret for sikkerheden i hovedparten af Vestbredden.
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, svarede i en skriftlig erklaering, at langt de fleste bosaettere på Vestbredden er »lovlydige borgere«.
»Israel griber ind mod alle israelere, der bryder loven, uanset hvor de befinder sig. Derfor er undtagelsesforanstaltninger unødvendige,« lød det fra hans kontor.
Men fra Vestbredden kommer løbende rapporter om, at israelerne ser gennem fingre med overgreb begået af bosaettere. Det har laenge naget amerikanerne, som frygter, at volden skal få konflikten mellem Israel og palaestinenserne til at sprede sig yderligere.
Hårde anklager
Ifølge en opgørelse fra FN-organisationen OCHA blev der i perioden fra krigsudbruddet i oktober til den 31. januar indberettet 494 bosaetterovergreb mod palaestinensere – anmeldelserne omfatter drab, vold, tyverier, haervaerk og chikane. Samtidig er hele landsbyer blevet ryddet for palaestinensere.
I begrundelsen for sanktionerne mod de fire bosaettere skriver State Department, at Chasdai står bag overfald på civile palaestinensere og ildspåsaettelser, som førte til et dødsfald. Tanjil deltog i overfald på palaestinensiske bønder, som blev angrebet med sten og køller. Zicherman overfaldt en bil med israelske aktivister. Og Levi var leder af en gruppe bosaettere, der systematisk truede civile palaestinensere og beduiner.
Siden Israels besaettelse af Jordanflodens vestbred under Seksdageskrigen i 1967 har omkring 450.000 israelere bosat sig i den del, der er under fuld israelsk og politisk kontrol. Dertil kommer yderligere 220.000 i Østjerusalem.
Mange er drevet af religiøse og nationalistiske motiver. De mener, at jøderne har ret til at bo i hele det bibelske Israel – herunder Vestbredden – og at det derfor er legitimt at uddrive de flere end 2,5 mio. palaestinensere og beduiner. Hvilket amerikanerne altså er lodret imod.
Sanktionerne vil afkøle forholdet mellem Washington
og Jerusalem yderligere. USA er Israels vigtigste allierede under krigen, men den kaotiske humanitaere situation, de høje civile tabstal og de enorme ødelaeggelser i den palaestinensiske Gazastribe har ført til mere og mere direkte amerikansk kritik.
Krigen begyndte den 7. oktober, da terrorister fra den militante Hamas-bevaegelse traengte ind i Israel og draebte 1.200 mennesker i kibbutzer, på gaden og på en stor musikfestival. Yderligere 240 blev taget som gidsler og bortført til Gaza.
Israels regering insisterer på at fortsaette krigen i Gaza, indtil Hamas er udslettet eller overgiver sig.
Sanktionerne mod de fire bosaettere er utvivlsomt en torn i øjet på israelerne, men det kunne have vaeret meget vaerre.
Bredt dekret
Praesident Joe Bidens dekret er så bredt, at både israelske politikere og embedsmaend potentielt kan underlaegges sanktioner.
Ifølge det amerikanske netmedie Axios overvejede amerikanerne at tage to af de ultranationalistiske ministre i den israelske regering, Itamar Ben-Gvir og Bezalel Smotrich, med på sanktionslisten, men beslutningen blev udelukkende at fokusere på bosaetterne.
Smotrich, som er finansminister i Benjamin Netanyahus koalitionsregering, svarede igen på de sociale medier:
»Kampagnen om ”bosaettervold” er en antisemitisk løgn spredt af Israels fjender med henblik på at miskreditere og skade pionerbosaetterne og bosaettelsesprojektet for derigennem at miskreditere hele staten Israel.«
Timingen af sanktionerne er naeppe tilfaeldig.
Praesident Biden er under pres fra USA’s arabisk-amerikanske befolkningsgruppe, som kritiserer landets pro-israelske linje i Gaza-konflikten, og han har brug for deres opbakning ved praesidentvalget i november.
Meddelelsen om sanktionerne kom samme dag, som Biden holdt valgmøde i Michigan, hvor relativt mange har arabisk baggrund.