Landet, der var deres hjem, er totalt forandret. Nu flygter de tilbage i hobetal
I løbet af de seneste måneder er de vaeltet ind over graenserne. Mange alene og til fods med blot nogle enkle ejendele, andre med familier og børn. Afghanistan har siden Talibans indtog vaeret i dyb økonomisk krise, der nu blot forvaerres af tusindvis af
Det vil laegge yderligere pres på afghanernes adgang til basale behov som sundhed og uddannelse, når der kommer så mange flygtninge.
Selvom Afghanistan for første gang i mere end fire årtier ikke er plaget af international krig, er livet for millioner af afghanere absolut ikke uden problemer.
Med Taliban ved magten er tilvaerelsen for ikke mindst piger og kvinder en skygge af fortiden, da de både kunne arbejde og uddanne sig.
Den ene krise har afløst den naeste i de seneste par år, hvor saerligt ekstreme vejrforhold, en dyb økonomisk krise og en voldsom hungersnød har gjort livet svaert for afghanerne.
Saerligt hårdt har efteråret vaeret for de mindst 800.000 afghanere, der er blevet udvist af nabolandene Pakistan og Iran, og som nu – nogle efter flere årtier – vender hjem til et land haerget af kriser.
Det har lagt et yderligere pres på et i forvejen presset system, og det er forventet, at der i 2024 vil komme over 1 mio. flere flygtninge til.
Mange har aldrig sat deres fødder i Afghanistan, nogle flygtede for over 20 år siden, og andre rejste, da Taliban genindtog magten i Afghanistan i sommeren 2021.
Men med blot få måneders varsel fik afghanere bosat i Pakistan og Iran – men uden officielle identitetspapirer – i efteråret en befaling om, at de skulle forlade landene.
Siden er over 800.000 afghanske flygtninge rejst tilbage til Afghanistan. Det har sat sine spor.
»Mange af dem, der kommer tilbage, er blandt de mest marginaliserede flygtninge. Mange kommer tilbage med naesten ingenting, undtagen lige det, de kan baere,« siger Ahmed Kodouda, der er ansvarlig for blandt andet kampagner og kommunikation i Red Barnet i Afghanistan.
Det er hans erfaring, at flere af de afghanere, der nu vender retur som flygtninge, har ringe muligheder og er begraenset økonomisk. Derfor bor mange af flygtningene også i teltlejre langs graenserne til bl.a. Pakistan.
Tal fra FN estimerer, at der i 2024 vil komme 1,46 mio. afghanere retur til landet fra nabolandene.
»Det vil laegge yderligere pres på afghanernes adgang til basale behov som sundhed og uddannelse, når der kommer så mange flygtninge,« siger Ahmed Kodouda.
Børns udvikling haemmes
Det massive ryk af flygtninge har voldt store problemer for det i forvejen staerkt udfordrede land, der i det forgange efterår ikke kun har skullet forholde sig til sin blødende økonomi, men som også har vaeret ramt af ekstrem tørke og jordskaelv.
Det går ud over ikke mindst børnene. Det understreger en ny undersøgelsen fra Red Barnet, der konkluderer, at Afghanistan er på listen over de 10 lande, det er vaerst at vaere barn i.
Ifølge organisationen vil naesten 8 mio. afghanske børn leve under et kritisk niveau af sult ved indledningen af 2024.
Men selvom både piger og drenge lider under sultproblemerne, er der i øjeblikket saerligt hårde kår for pigerne i landet.
»På mange måder rammer sult piger hårdere, end det rammer drenge. Samtidig har pigerne i Afghanistan svaert ved at få adgang til sundhedsfaciliteter. Derfor arbejder vi på at skaffe kvindelige laeger og sygeplejersker, så pigerne kan få sundhedsfaglige hjaelp og den ernaering, de behøver,« siger Ahmed Kodouda.
54 restriktioner
Ifølge FN har Taliban over de seneste to år indført mindst 54 restriktioner målrettet kvinder, og det har indskraenket deres rettigheder markant.
Kvinder kan i dag hverken opholde sig i fitnesscentre, badehuse eller offentlige parker. De kan kun gå i skole til og med sjette klasse, og de eneste områder, de må arbejde inden for, er uddannelse og sundhed.
Ahmed Kodouda beskriver, hvordan han selv har mødt børn, der går i femte klasse, men som på grund af sult er på størrelse med børn i første klasse.
I løbet af 2023 blev Afghanistan ramt af ikke faerre end 400 jordskaelv, deriblandt i oktober et saerdeles hårdt. Det blev registreret til 6,3 på Richterskalaen og ramte den nordvestlige del af landet omkring provinsen Herat. Godt 2.000 mennesker mistede livet, og mange tusinde mistede deres hjem.
For Ahmed Kodouda er der ingen tvivl om, at der er behov for et øget fokus på Afghanistan fra det internationale samfund. Siden USA og dets allierede forlod landet i sommeren 2021, er flere af de store donorer ligeledes forsvundet fra landet.
Med både krigen i Ukraine og krigen mellem Israel og Hamas bliver Afghanistan nogle gange bliver overskygget af andre kriser på trods af landets enorme problemer, mener Kodouda.
Det vanskeliggør bl.a. Red Barnets nøgleopgaver i Afghanistan som f.eks. at sikre børns ret til at overleve, hvilket organisationen gør ved at give børnene adgang til sundhed, ernaering, vand og sanitet. Derudover arbejder Red Barnet for børnenes ret til at få undervisning og uddannelse.
I øjeblikket har nøgleopgaverne lange fremtidsudsigter.