Kan man have tabt alt, når man stadig har alt?
Nicole Kidman er hovednavnet i vellykket ny tv-serie, der følger den hovedrige overklasse i Hong Kong kaempe med sorg, skyld og afsavn. Flotte skuespilpraestationer og laekre billeder fra luksuslivet.
DRAMA EXPATS
USA 2024
Instruktør: Lulu Wang
Premiere 26. januar på Prime Video
Anmeldelsen er baseret på alle seks afsnit
333333
Det er ret let at afvise talentfulde Lulu Wangs ”Expats” som et glitrende overklassedrama fra Hong Kongs hovedrige og verdensfjerne expat-miljø, hvor udstationerede medarbejdere og isaer
deres aegtefaeller skal have tiden til at gå med et eller andet i en verden, hvor alt lavpraktisk er lagt i haenderne på de mange tjenende ånder. Og indrømmet, serien rummer også sin del af weltschmerz fra øverste indkomstgruppe, men den kan også noget langt mere interessant.
Lulu Wang fik sit brede gennembrud med ”The Farewell”, der humoristisk uden at glemme seriøsiteten satte fokus på det kulturelle sammenstød mellem generationers
nedarvede kultur i moderlandet Kina og nyt liv i amerikanske rammer. Kultursammenstødet går også igen i ”Expats”, der er baseret på bogen ”The Expatriates” af Janice Y.K. Lee. Her følger vi tre kvinder, der alle er blevet flyttet fra deres oprindelige miljø og sat i metropolen Hong Kong i en ny tilvaerelse, hvor fremmed og velkendt bliver ved med at støde sammen. Margaret fylder mest i åbningsafsnittet, ikke kun fordi hun får liv af superstjernen Nicole Kidman,
men også fordi hun er bristefaerdig af sorg. Et karaktertraek, som Kidman mestrer i al sin skrøbelige, glasagtige fremtoning. Sorgen stammer ganske forståeligt fra det tab, som hun og hendes mand led, da deres yngste søn forsvandt – og efterlod deres privilegerede liv aldeles ituslået.
Slingrekurs i andedammen
Et andet sted i Margarets bygning lever Hilary, der er af indisk afstamning, i et noget kaerlighedsløst forhold med David. Han vil gerne have børn, mens han plejer en eskapistisk affaere med en koreansk pige i helt anderledes ydmyge kår, men Hilary tør ikke fortaelle ham, at hun er bange for at miste sin frihed og derfor saboterer graviditetsforsøgene. Hilary spilles af Sarayu Blue i en praestation, hvor hun efter et utal af biroller i amerikanske tv-produktioner virkelig løfter sig bemaerkelsesvaerdigt ud af anonymiteten. Der er med andre ord slingrekurs i de udstationeredes andedam – og tredje ben i dramaet er den koreanske pige Mercy (en ret fremragende Ji-young Yoo), som David finder afløb fra virkeligheden hos; en ulykkesfugl i hendes egen optik, der ung og ukoncentreret prøver at finde sine ben i en storby, der kan vaere hård at lykkes i, når man skal starte fra bunden.
”Expats” starter langt inde i fortaellingen, men i andet kapitel spoles tiden tilbage, og vi får baggrunden for den staerke understrøm af sorg, der er seriens hovedpulsåre. Den er smertelig i al sin tilfaeldighed og katalysator for de tre hovedpersoners sammenfiltrede historier, men at kalde afdaekningen af fortaellingen et mysterium er nok at oversaelge det. For ”Expats” er et sorgstudie, der tålmodigt graensende til det sendraegtige afdaekker, hvordan tabet kan forkrøble selv dem, der har alt. Det er klassisk drama i ordets egentlige forstand – og velspillet af de tre amerikanske skuespillerinder i front.
Bedst er den dog, når instruktøren for alle seks afsnit, Lulu Wang, bider sig fat i en sidebemaerkning og dyrker den. Hun har en musikalitet i sin instruktion; en evne til at gøre hverdagen levende, og den blusser op i små scener, der får liv, fordi kameraet ikke har travlt – eller som i 5. afsnit, der bruger en fuld spillefilms laengde på at følge de mange tjenende ånder på deres ugentlige fridag. Her mindes vi om, at det servicemindede forklaede, der altid svaever diskret rundt i baggrunden i de store lejligheder, også er expats i deres helt egen ret. Ikke i luksus og overflod, men udstationeret i forsøget på at tjene nok til at supportere en familie et andet sted i verden. Den film midt i serien står meget staerkt, men som et samlet hele aftvinger ”Expats” også respekt med sit dybfølte og tålmodige studie af svigt og sorg sat på en baggrund af mennesker, der alle som en er løsrevet fra deres ophav, frit flydende ofte uden retning i Hong Kongs fremmede farvand. Tunge sager, der kraever tid og tålmodighed – men også endnu en betragtelig skalp i Lulu Wang allerede flotte karriere.