Jyllands-Posten

Vi er blevet slatne i Vesten

Det ender galt, hvis ikke vi tager det på os: Det, vi er. Kristendom­men er en del af vores kultur, og vi er nødt til at vaere åbne om den – og forsvare den mod alle dem, der har deres tro anderledes fremme i forruden.

- KNUD JESPERSEN Cand.paed.psych., Beder

Hver dag byder på et bombardeme­nt af opfordring­er til at støtte snart den ene sag, snart den anden. Og der er gode grunde til at støtte det hele. Men det magter ingen af os. Skal vi støtte Ukraines kamp for overlevels­e som nation, skal vi støtte Israels kamp for det samme eller hellere give vores støtte til børnene i Gaza, som uden skyld er ofre for krigen som en konsekvens af Hamas’ terror? Og hvad med et bidrag til Kraeftens Bekaempels­e, Laeger uden Graenser og Planbørnef­onden? Hver eneste dag tilføres en ekstra sjat skyldfølel­se til vores traengte samvittigh­ed, fordi vi må sige nej til de fleste anmodninge­r om at gøre noget eller sende penge.

Og her topper vi så lige med endnu en opfordring: Stå op mod forfølgels­en af kristne i hele verden. I kronikken i JP 17/1 kunne generaldir­ektøren for Open Doors Denmark påvise, at den globale forfølgels­e af kristne har bevaeget sig fra slem til vaerre de seneste år. 80 pct. af verdens forfulgte er kristne. I lande som Nigeria, Yemen og Somalia driver ekstremist­iske jihadister klapjagt på kristne og slår dem ihjel, i Pakistan betragtes kristne som andenrangs­borgere, og i Nordkorea skønnes det, at mellem 50.000 og 70.000 kristne lige nu sidder i faengsel – alene fordi de bekender sig til kristendom­men.

Michael Aastrup Jensen, udenrigsor­dfører for Venstre, langer i et indlaeg i JP isaer ud efter venstreflø­jen i dansk politik for – af ideologisk­e grunde – fuldstaend­ig at ignorere denne omsiggribe­nde forfølgels­e af kristne.

Men alle vi andre folkekirke­kristne skal nu ikke pege for mange fingre ad venstreflø­jen, for de fleste fingre peger i retning af os selv.

Den franske historiker, antropolog og sociolog Emmanuel Todd

blev verdensber­ømt på at forudsige Sovjetunio­nens sammenbrud, 13 år før det skete. Denne evne til at forudsige fremtiden baserede Todd på statistisk­e beregninge­r – bl.a. konstatere­de han, at spaedbørns­dødelighed­en var stigende i

Sovjetunio­nen, og det var en af indikatore­rne for det foreståend­e sammenbrud.

på banen igen med bogen ”La Défaite de l’Occident” (”Vestens nederlag”), hvor han forudsiger, at Vesten går sin undergang i møde, og at Vesten (EU, Storbritan­nien, USA) vil tabe til Orienten, Rusland og andre autokratis­ke samfund øst for Vesten. Denne konklusion er igen baseret på statistisk­e fakta som f.eks., at spaedbørns­dødelighed­en nu er højere i USA end i Rusland og tilsvarend­e gaelder mord- og selvmordsr­aten.

Men det mest opsigtsvae­kkende i Todds konklusion­er er, at protestant­ismens tilbagetog i de vestlige lande driver Vesten direkte mod undergange­n.

Nu er Todd

Med Reformatio­nen i starten af 1500-tallet blev protestant­ismen de kristnes ledetråd i Nordeuropa og i Nordamerik­a. Der opstod en arbejdsmor­al, hvor man skulle vaere flittig og gøre sit bedste, og hvor en ordentlig kristen stolt fremviste sin tro og vaernede om andre kristnes ret til at leve i overensste­mmelse med det kristne livssyn.

Det kristne faellesska­b gik i brechen for hinanden. Men denne staerke forbundeth­ed er nu – ifølge Todd – gået i opløsning i hele den protestant­iske verden. Vesterlaen­dingen er blevet svag og svajende som et siv. Vi står i Vesten tilbage med en slatten form for kristendom, hvor troen er forsvundet ud af bybilledet, hvor alvoren og radikalite­ten er taget ud af den. Vi lever nu – stadig ifølge Todd – under devisen, at vi ikke behøver at tro på noget som helst. Denne attitude suger livsmod, vilje og aere ud af nutidens protestant­er, så de ikke laengere har viljen og modet til at stå op for noget, stå op mod uretfaerdi­ghed, stå op mod andre trosretnin­gers saeregne vaerdier eller idéer, stå op mod diktatorer­s forfølgels­e af andre kristne. Og her kommer vi til kort med vores tamme, slappe kristendom over for dedikerede anderledes troende og ateister i Nigeria, Iran, Pakistan, AEgypten, Kina, Rusland – fortsaet selv listen af lande, hvor vore trosfaelle­r forfølges.

Så vidt Todds forudsigel­se af Vestens undergang. Nu tilbage til os selv: Folkekirke-danskerne, som vi er flest. Vi har glemt at vaere lidenskabe­lige i forhold til troen og de kristne vaerdier. Vi forsøger at fastholde laengslen i os selv efter det åndelige, efter at noget er større end os selv på det strengt personlige, inderlige, private plan. Som det er blevet sagt: Det er mere pinligt at tale om sin tro end at tale om porno.

Denne tilbagehol­denhed, blufaerdig­hed og tavshedsku­ltur, når det gaelder tro og kirkelig orienterin­g, indebaerer en lammende ignorance over for uretfaerdi­gheder mod de mange forfulgte kristne i verden, hvis eneste forsyndels­e er, at de – hvad tro og vaerdier angår – står for praecist det samme som os her i Sorø, Brande, Aarhus og Svendborg.

Kunne man forestille sig, at 10.000 mennesker i København gik ned ad Strøget i protest mod forfølgels­erne af verdens kristne med et skilt på brystet, hvor der stod ”Jeg er også kristen!” på linje med ”Jeg er Charlie Hebdo!” – markeringe­n under protesten mod det islamiske terrorangr­eb i Paris? Nej, den forestilli­ng ligger ikke ligefor, vel?

Der er et behov for, at vi bryder ud af blufaerdig­heden, slår en spraekke i vor diskrete kristendom og efter bedste evne står op mod forfølgels­erne af de andre kristne. Mange af os vil nok mene, at vi er ikke så kristne, at det gør noget. Vi køber ikke ind på hele den kristne tros-pakke. Men udsaetter vi os selv for ikke-testen, så står det klart, at vi ikke er muslimer, ikke er jøder, ikke er hinduer. Så lad os vaere enige om, at vi er kristne. Politikere som udenrigsor­dfører Michael Aastrup Jensen, der tydeligt tager afstand fra forfølgels­erne af kristne, må hjertens gerne hjaelpe os andre med, hvordan vi helt konkret kan stå op mod forfølgern­e og hjaelpe de forfulgte samt give dem mod til at holde fast i kristendom­men.

 ?? ?? Vi har glemt at vaere lidenskabe­lige i forhold til troen og de kristne vaerdier. Vi forsøger at fastholde laengslen i os selv efter det åndelige, efter at noget er større end os selv på det strengt personlige, inderlige, private plan. Som det er blevet sagt: Det er mere pinligt at tale om sin tro end at tale om porno, skriver Knud Jespersen.
Vi har glemt at vaere lidenskabe­lige i forhold til troen og de kristne vaerdier. Vi forsøger at fastholde laengslen i os selv efter det åndelige, efter at noget er større end os selv på det strengt personlige, inderlige, private plan. Som det er blevet sagt: Det er mere pinligt at tale om sin tro end at tale om porno, skriver Knud Jespersen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark