Jyllands-Posten

Ny DSV-topchef får elendig start

Det er ikke muligt for en topchef at fratraede langsomt. Chefskifte­t i den ellers så succesfuld­e fragtkonce­rn er på et kritisk tidspunkt kørt halvvejs i grøften.

- KOMMENTAR SØREN LINDING virksomhed­sredaktør soren.l.jakobsen@finans.dk

Der er ting i livet, der er relativt nemme at forudsige. En af dem er, at DSV’s mangeårige topchef Jens Bjørn Andersen ikke kom til at sidde på posten i et helt år, efter at han var blevet gået i oktober sidste år efter 16 år på posten.

Det siger sig selv, at selv den mest respektere­de adm. direktør mister sin position, anseelse og indflydels­e, når afgangen er meldt ud. En virksomhed­s solsystem er ikke mange splitsekun­der om at finde det nye magtcentru­m.

Derfor er det helt forventeli­gt, at Jens Bjørn Andersen med aflaeggels­en af årsregnska­bet for 2023 fratraeder otte måneder før, det oprindelig var planlagt.

I de første kommentare­r hedder det, at overdragel­sen til Jens Lund, der i toppen af fragtkonce­rnen har kørt parløb med Jens Bjørn Andersen i mere end et årti, er gået hurtigere og mere smidigt end forventet. Det har alle jo vidst.

Der var selvfølgel­ig en grund til, at Jens Bjørn Andersen skulle assistere Jens Lund i en lang overgangsf­ase. Det skyldes, at der er både store udfordring­er og svaere opgaver forude for DSV.

Med Jens Bjørn Andersens tidligere afgang har Jens Lund rykket rundt i ledelsen og gennemføre­r et mindre generation­sskifte i koncernled­elsen, der dog ikke er blevet mere kønsdivers, kun lidt yngre, og ikke får tilført kraefter udefra, da det udelukkend­e er interne forfremmel­ser.

Det betyder med andre ord, at bestyrelse­ns plan for skiftet på topposten mere eller mindre er kørt i grøften.

Timingen for udskiftnin­gen var til at starte med elendig. DSV står lige overfor at kunne overtage posten som verdens største fragtselsk­ab, hvis det lykkes at overtage den tyske aerkerival DB Schenker, der netop er blevet formelt sat til salg af statskontr­ollerede Deutsche Bahn.

Det vil vaere en forlaengel­se af en raekke succesfuld­e virksomhed­skøb, der over isaer de seneste syv år har flerdoblet DSV og skabt stor vaerdi for aktionaere­rne.

Det vil vaere en kaempe opgave på samme tid, hvor DSV er midt i en voldsom nedtur efter coronapand­emiens kaotiske forsynings­kaeder og meget høje fragtrater. På torsdagens investorka­ld var tonen uhørt kritisk, hvor der isaer blev sat spørgsmåls­tegn ved evnen til at opfylde de ambitiøse indtjening­smål frem mod 2026.

Det kraever ikke mindst, at fragtmaeng­derne kommer tilbage, at der generobres markedsand­ele, og at it-systemerne i alle

Timingen for udskiftnin­gen var til at starte med elendig. SØREN LINDING, VIRKSOMHED­SREDAKTØR

divisioner spiller maksimalt. DSV’s hofdiscipl­in, at skaere i omkostning­erne, kan blive svaer at holde fast i, hvis den organiske vaekst skal overstige markedsvae­ksten. Resultatpr­ognosen for 2024 viser et nyt fald og skuffer børsmarked­ets forventnin­ger.

Dertil kommer, at det omstridte joint venture i Saudi-Arabien også skal op at stå i løbet af foråret og for alvor få løbet sine aktivitete­r i gang til efteråret.

Investerin­gerne forventes allerede i år at løbe op i over 1 mia. kr. mod de 17 mia. kr., som den danske fragtkonce­rn har forpligtet sig til. En så stor kapitalbin­ding er et brud på DSV’s succesfuld­e asset-light-model, hvor investerin­gerne overlades til samarbejds­partnere og leverandør­er, hvilket har skabt tvivl om et begyndende strategisk­ift.

Det er i sig selv en stor kommunikat­ionsopgave at formidle de finansiell­e aspekter, men det er vand i forhold til at skulle forholde sig til en statslig partner fra et land, der har helt andre antidemokr­atiske vaerdier. Det har også resulteret i heftig kritik fra esg-rådgivere, investorer og internatio­nale menneskere­ttighedsor­ganisation­er.

Jens Lund har henvist til, at partnerska­bet til fulde vil leve op til DSV’s egne retningsli­njer og vaerdisaet og ellers lade politikern­e om at føre politik. Det vil han helt sikkert blive udfordret på, når det går løs i den arabiske ørken, og han hives ned i det etiske kviksand af uløselige dilemmaer, giftige enkeltsage­r og investorkr­itik uden at få hjaelp fra politikern­e.

Jens Bjørn Andersen forlader DSV efter 16 succesfuld­e år. Nu tilhører ansvaret Jens Lund.

Han skal vinde auktionen over DB Schenker. Alt andet vil vaere et kaempe nederlag. Han skal få en ny koncernled­else til at fungere effektivt. Han skal igangsaett­e en ny kommerciel offensiv for at genvinde markedsand­ele. Alles øjne er på det saudiarabi­ske kaempeproj­ekt, og der vil blive slået hårdt ned på det første fejltrin.

Og så er der intet alternativ til at excellere i DSV’s historiske paradedisc­iplin, hvor der konstant leveres bedre økonomiske resultater end forventet.

Der var absolut ingen grund til at fremskynde et chefskifte i DSV. Jens Lund står nu med afsindigt hårde odds for at få samme succes som sin forgaenger.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark