Om lidt produceres 5 pct. af verdens grønne braendstoffer i Aabenraa. Men er det nok?
Om lidt står verdens største grønne metanolanlaeg klar i Sønderjylland. Men det udgør kun en hundrededel af Danmarks ambitioner frem mod 2030. Er vindeventyr 2.0 i gang med at stige til vejrs, eller er det ved at munde ud i en fuser?
Kun uret afslører, at solen er stået op. Naermest som et symbol på situationen for PtX i Danmark haenger skyerne lavt og tungt over Storebaeltsbroen. Finans er inviteret med på en studietur for folketingsmedlemmer, arrangeret af lobbyorganisationen Green Power Denmark, til energiselskabet European Energys PtX-anlaeg i Kassø uden for Aabenraa.
Anlaegget står klart om få måneder og skal forvandle strømmen fra den naerliggende solcellepark til såkaldt e-metanol, syntetisk traesprit, som bl.a. Maersk og Lego skal bruge.
Lige nu er det alt andet end solcellevejr. Det stormer, og foran den svajende bus holder en kassevogn midt på kørebanen for at sikre en maksimal distance til rabatten.
»Jeg ved ikke, om jeg bør have sikkerhedsselen på,« siger et medlem af Folketingets Klimaudvalg ved udsigten til, at en ikke ubetydelig del af det danske folkestyre risikerer at skvatte i Storebaelt.
»Det ville jeg nok lade vaere med, hvis du nu skal svømme ud af vinduet,« svarer et andet.
Stormen løjer af over Fyn, og ved ankomsten til Jylland bryder solen frem, mens bussen smyger sig om skoven af sorte solcellepaneller, der i alt fylder 300 hektar rundt om PtX-anlaegget.
»Nu skinner solen. Det gør den altid her,« siger Aabenraas borgmester, Jan Riber Jakobsen (K), ved ankomsten til Kassø, efter at landets folkevalgte er blevet gennet ind i en skurvogn ved siden af det famøse elektrolyseanlaeg.
Vejrets dualisme på ruten indkapsler det danske vindeventyr 2.0, som produktionen af grønne braendstoffer håbefuldt beskrives som.
På den ene side er European Energys anlaeg ved Kassø en ubetinget succeshistorie.
Det er historien om milliardaeren Knud Erik Andersen, som investerer 2 mia. kr. i, hvad der vil vaere verdens største anlaeg af sin slags, og bygger hele molevitten på kinesisk hastighed.
Omkring et år fra første spadestik til idriftsaettelse. Aabenraa, som pludselig bliver en grøn energimetropol med omkring 5 pct. af hele verdens samlede produktionskapacitet.
På den anden side illustrerer succesen også, hvor langt Danmark er fra at realisere vindeventyr 2.0.
Succeshistorien i Aabenraa
I regeringens PtX-strategi fra 2021 blev der stilet efter at have 4-6 gigawatt (GW) elektrolysekapacitet i 2030. Succeshistorien i Aabenraa udgør blot en hundrededel af den målsaetning. Indtil videre er der blot truffet investeringsbeslutning om lidt mere end
200 MW, mens der er blevet givet tilsagn om EU- og statsstøtte til knap 300 MW.
»Vi står i et vadested. Er vi på taersklen til noget stort? Det spørger jeg ofte mig selv om for tiden,« siger Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør for Green Power Denmark.
»Der er nogle meget store muligheder. Men det står og falder med andre ting.«
Det er ifølge Jan Hylleberg først og fremmest en massiv udbygning af vedvarende energi, der er de glubske elektrolyseanlaegs råvare. Ambitionen om de 4-6 GW elektrolysekapacitet vil i sig selv kraeve 8-24 GW vedvarende energi, alt afhaengig af, om der er tale om solceller, havvind eller landvind.
Hvis der udelukkende skulle bygges solceller, der både er den type vedvarende energi, som fylder mest, og som er mindst effektiv under danske himmelstrøg, vil det i traeskolaengder kraeve et areal på størrelse med Struer Kommune.
Sagt med andre ord kraever det enorme maengder grøn strøm.
Den naeste udfordring for det danske PTXeventyr er, at der ikke er den store efterspørgsel i Danmark på de grønne braendstoffer, som kan bruges i transportsektoren, men isaer kan gøre processer i svaerindustrien grøn.
Derfor efterspørger branchen et brintrør til Tyskland, hvor ikke mindst Ruhrdistriktets giganter såsom BASF og Thyssenkrupp higer efter dansk brint, metanol og ammoniak lavet på grøn strøm.
Oven i det er der spørgsmålet om pris. Grøn brint koster minimum det dobbelte af brint lavet på fossil naturgas, og på et globalt og likvidt marked er prisen afgørende. Ikke bare i konkurrencen med fossile braendstoffer, men også i konkurrencen med andre lande, som har rebet alle sejl i jagten på et grønt eventyr.
Strømmen kommer fra solceller
De barrierer er European Energy kommet uden om med anlaegget i Kassø. Strømmen kommer fra den omkringliggende solcellepark, mens køberne til den årlige produktion af 32.000 ton metanol allerede er fundet i Maersk, som skal bruge det som alternativt braendstof til visse skibe, og Novo Nordisk og Lego, som vil bruge det til produktion af plastic.
»Lige nu er det jo ikke konkurrencedygtigt. Så hvad er jeres forventninger til prisdannelsen,« spørger klimaordfører for Socialdemokratiet, Lea Wermelin, i skurvognen.
»Hvis du ser på de rene rå produktionsomkostninger, så udgør prisen på strøm omkring 70 pct.,« svarer Knud Erik Andersen.
Som en turistguide har han på den lange vej fra Christiansborg til Sønderjylland fortalt om mulighederne for et dansk PtX-eventyr. I skurvognen understreger han, at Danmark står ved en skillevej. Danmarkshistoriens største havvindudbud med helt op til 9 GW på spil påbegyndes senere i år, og der er ligeledes planer om store energiparker.
»Hvis det alt sammen kommer i spil inden for det naeste årti, og vi får et overskud af grønne elektroner og dermed presser prisen helt ned, så er der gode muligheder for, at Danmark kan blive en hub for grønne molekyler,« siger Knud Erik Andersen og sender et svirp mod den politiske delegation.
»Det korte svar er, at I bestemmer prisen.« I alt et dusin folketingsmedlemmer er med på rundturen. Et imponerende opbud til en heldagstur til Sønderjylland en gennemkold dag. Det er omkring det dobbelte af, hvad der normalt kommer med på studieture til mere solbeskinnede og eksotiske destinationer, påtales det.
Anlaegget i Kassø syner dog ikke af meget, hvis man ikke ved bedre. Rør, pumper og gule sikkerhedsveste dominerer rundvisningen på det historiske byggeri.
»Det ligner olieraffinaderiet i Fredericia,« lyder det begejstret fra en folkevalgt på rundturen.
For selvom det ligner ethvert andet industrielt anlaeg, er det udset som fremtidens industri. Det er alternativet til det 20. århundredes fossile energi og første skridt ind i løftet om en fremtid, hvor du kan nyde moderne goder som en flyrejse til Mexico og en avokado sejlet ind den modsatte vej uden klimaskam.
Knudepunkt for grønne braendstoffer
Spørgsmålet er nu, om Danmark bliver et knudepunkt for produktionen af de grønne braendstoffer. Om de ambitiøse udmeldinger i regeringens PTX-strategi kan realiseres. Andre lande begynder nemlig for alvor at røre på sig.
Visse udviklere taler om at etablere enorme anlaeg i Afrika, hvor vind- og solressourcer kan banke produktionsomkostningerne helt i bund, mens andre påpeger, at Holland som nuvaerende knudepunkt for optankning af skibe er en naturlig havn for grønne investeringer i Nordeuropa.
Samtidig er USA økonomisk trukket fra alle andre med en skatterabat på helt op til to tredjedele af produktionsomkostningerne. Milliardaeren og ejeren af anlaegget i Kassø, som står klar om to måneder, er dog fortrøstningsfuld på Danmarks vegne.
»Nu får vi det første anlaeg op at køre. Så får vi laeringen fra det, og processerne bliver forhåbentlig lidt mere priseffektive. På en lang raekke områder glaeder vi os til at gå i gang med naeste anlaeg. Jeg er positiv på Danmarks vegne og forsigtig optimist,« siger Knud Erik Andersen.
Vi står i et vadested. Er vi på taersklen til noget stort? Det spørger jeg ofte mig selv om for tiden. JAN HYLLEBERG, VICEADMINISTRERENDE DIREKTØR FOR GREEN POWER DENMARK
Konkurrencen er benhård. Hvordan ser Danmarks position ud i forhold til resten af verden?
»Danmark kan, hvis Danmark vil.«
På vej hjem i bussen er stormen løjet af, og tilbagekomsten over Storebaeltsbroen er noget mindre dramatisk. For det danske PtX-eventyr er det dog stilheden før stormen, hvis de ambitiøse udmeldinger skal føres ud i livet.
»Vi skal have det her op i skala. Både af hensyn til klimaet, og fordi det er en stor mulighed for Danmark,« siger Lea Wermelin på vej tilbage mod Christiansborg.
Mødet med industrien har gjort indtryk på den politiske delegation, siger hun. Turen til Aabenraa har gjort det klart, at der er behov for store maengder grøn strøm og ikke mindst et brintrør til Tyskland.
»Lige praecis brintrøret er afgørende for, at Danmark kan indfri en meget stor del af potentialet, og jeg forventer, at det er noget af det allerførste, vi kommer til at tage fat på i løbet af året,« siger Lea Wermelin.
Efter sådan en dag, hvor fortrøstningsfuld er du så i forhold til, at Danmark kommer til at vaere et foregangsland inden for PtX?
»Det tror jeg i den grad på,« siger hun.
»Vi skal levere nogle rammevilkår, så virksomhederne kan løbe risikoen med de her store investeringer. For mig bekraefter en dag som i dag, at vi gør det rigtige. Så skal vi bare gøre meget mere af det.«