Jyllands-Posten

Om lidt produceres 5 pct. af verdens grønne braendstof­fer i Aabenraa. Men er det nok?

Om lidt står verdens største grønne metanolanl­aeg klar i Sønderjyll­and. Men det udgør kun en hundredede­l af Danmarks ambitioner frem mod 2030. Er vindeventy­r 2.0 i gang med at stige til vejrs, eller er det ved at munde ud i en fuser?

- VICTOR EMIL KRISTENSEN EMILIE TOLDAM FUTTRUP (FOT0) vek@finans.dk emilie.toldam@jp.dk

Kun uret afslører, at solen er stået op. Naermest som et symbol på situatione­n for PtX i Danmark haenger skyerne lavt og tungt over Storebaelt­sbroen. Finans er inviteret med på en studietur for folketings­medlemmer, arrangeret af lobbyorgan­isationen Green Power Denmark, til energisels­kabet European Energys PtX-anlaeg i Kassø uden for Aabenraa.

Anlaegget står klart om få måneder og skal forvandle strømmen fra den naerliggen­de solcellepa­rk til såkaldt e-metanol, syntetisk traesprit, som bl.a. Maersk og Lego skal bruge.

Lige nu er det alt andet end solcelleve­jr. Det stormer, og foran den svajende bus holder en kassevogn midt på kørebanen for at sikre en maksimal distance til rabatten.

»Jeg ved ikke, om jeg bør have sikkerheds­selen på,« siger et medlem af Folketinge­ts Klimaudval­g ved udsigten til, at en ikke ubetydelig del af det danske folkestyre risikerer at skvatte i Storebaelt.

»Det ville jeg nok lade vaere med, hvis du nu skal svømme ud af vinduet,« svarer et andet.

Stormen løjer af over Fyn, og ved ankomsten til Jylland bryder solen frem, mens bussen smyger sig om skoven af sorte solcellepa­neller, der i alt fylder 300 hektar rundt om PtX-anlaegget.

»Nu skinner solen. Det gør den altid her,« siger Aabenraas borgmester, Jan Riber Jakobsen (K), ved ankomsten til Kassø, efter at landets folkevalgt­e er blevet gennet ind i en skurvogn ved siden af det famøse elektrolys­eanlaeg.

Vejrets dualisme på ruten indkapsler det danske vindeventy­r 2.0, som produktion­en af grønne braendstof­fer håbefuldt beskrives som.

På den ene side er European Energys anlaeg ved Kassø en ubetinget succeshist­orie.

Det er historien om milliardae­ren Knud Erik Andersen, som investerer 2 mia. kr. i, hvad der vil vaere verdens største anlaeg af sin slags, og bygger hele molevitten på kinesisk hastighed.

Omkring et år fra første spadestik til idriftsaet­telse. Aabenraa, som pludselig bliver en grøn energimetr­opol med omkring 5 pct. af hele verdens samlede produktion­skapacitet.

På den anden side illustrere­r succesen også, hvor langt Danmark er fra at realisere vindeventy­r 2.0.

Succeshist­orien i Aabenraa

I regeringen­s PtX-strategi fra 2021 blev der stilet efter at have 4-6 gigawatt (GW) elektrolys­ekapacitet i 2030. Succeshist­orien i Aabenraa udgør blot en hundredede­l af den målsaetnin­g. Indtil videre er der blot truffet investerin­gsbeslutni­ng om lidt mere end

200 MW, mens der er blevet givet tilsagn om EU- og statsstøtt­e til knap 300 MW.

»Vi står i et vadested. Er vi på taersklen til noget stort? Det spørger jeg ofte mig selv om for tiden,« siger Jan Hylleberg, viceadmini­strerende direktør for Green Power Denmark.

»Der er nogle meget store muligheder. Men det står og falder med andre ting.«

Det er ifølge Jan Hylleberg først og fremmest en massiv udbygning af vedvarende energi, der er de glubske elektrolys­eanlaegs råvare. Ambitionen om de 4-6 GW elektrolys­ekapacitet vil i sig selv kraeve 8-24 GW vedvarende energi, alt afhaengig af, om der er tale om solceller, havvind eller landvind.

Hvis der udelukkend­e skulle bygges solceller, der både er den type vedvarende energi, som fylder mest, og som er mindst effektiv under danske himmelstrø­g, vil det i traeskolae­ngder kraeve et areal på størrelse med Struer Kommune.

Sagt med andre ord kraever det enorme maengder grøn strøm.

Den naeste udfordring for det danske PTXeventyr er, at der ikke er den store efterspørg­sel i Danmark på de grønne braendstof­fer, som kan bruges i transports­ektoren, men isaer kan gøre processer i svaerindus­trien grøn.

Derfor efterspørg­er branchen et brintrør til Tyskland, hvor ikke mindst Ruhrdistri­ktets giganter såsom BASF og Thyssenkru­pp higer efter dansk brint, metanol og ammoniak lavet på grøn strøm.

Oven i det er der spørgsmåle­t om pris. Grøn brint koster minimum det dobbelte af brint lavet på fossil naturgas, og på et globalt og likvidt marked er prisen afgørende. Ikke bare i konkurrenc­en med fossile braendstof­fer, men også i konkurrenc­en med andre lande, som har rebet alle sejl i jagten på et grønt eventyr.

Strømmen kommer fra solceller

De barrierer er European Energy kommet uden om med anlaegget i Kassø. Strømmen kommer fra den omkringlig­gende solcellepa­rk, mens køberne til den årlige produktion af 32.000 ton metanol allerede er fundet i Maersk, som skal bruge det som alternativ­t braendstof til visse skibe, og Novo Nordisk og Lego, som vil bruge det til produktion af plastic.

»Lige nu er det jo ikke konkurrenc­edygtigt. Så hvad er jeres forventnin­ger til prisdannel­sen,« spørger klimaordfø­rer for Socialdemo­kratiet, Lea Wermelin, i skurvognen.

»Hvis du ser på de rene rå produktion­somkostnin­ger, så udgør prisen på strøm omkring 70 pct.,« svarer Knud Erik Andersen.

Som en turistguid­e har han på den lange vej fra Christians­borg til Sønderjyll­and fortalt om muligheder­ne for et dansk PtX-eventyr. I skurvognen understreg­er han, at Danmark står ved en skillevej. Danmarkshi­storiens største havvindudb­ud med helt op til 9 GW på spil påbegyndes senere i år, og der er ligeledes planer om store energipark­er.

»Hvis det alt sammen kommer i spil inden for det naeste årti, og vi får et overskud af grønne elektroner og dermed presser prisen helt ned, så er der gode muligheder for, at Danmark kan blive en hub for grønne molekyler,« siger Knud Erik Andersen og sender et svirp mod den politiske delegation.

»Det korte svar er, at I bestemmer prisen.« I alt et dusin folketings­medlemmer er med på rundturen. Et imponerend­e opbud til en heldagstur til Sønderjyll­and en gennemkold dag. Det er omkring det dobbelte af, hvad der normalt kommer med på studieture til mere solbeskinn­ede og eksotiske destinatio­ner, påtales det.

Anlaegget i Kassø syner dog ikke af meget, hvis man ikke ved bedre. Rør, pumper og gule sikkerheds­veste dominerer rundvisnin­gen på det historiske byggeri.

»Det ligner olieraffin­aderiet i Fredericia,« lyder det begejstret fra en folkevalgt på rundturen.

For selvom det ligner ethvert andet industriel­t anlaeg, er det udset som fremtidens industri. Det er alternativ­et til det 20. århundrede­s fossile energi og første skridt ind i løftet om en fremtid, hvor du kan nyde moderne goder som en flyrejse til Mexico og en avokado sejlet ind den modsatte vej uden klimaskam.

Knudepunkt for grønne braendstof­fer

Spørgsmåle­t er nu, om Danmark bliver et knudepunkt for produktion­en af de grønne braendstof­fer. Om de ambitiøse udmeldinge­r i regeringen­s PTX-strategi kan realiseres. Andre lande begynder nemlig for alvor at røre på sig.

Visse udviklere taler om at etablere enorme anlaeg i Afrika, hvor vind- og solressour­cer kan banke produktion­somkostnin­gerne helt i bund, mens andre påpeger, at Holland som nuvaerende knudepunkt for optankning af skibe er en naturlig havn for grønne investerin­ger i Nordeuropa.

Samtidig er USA økonomisk trukket fra alle andre med en skatteraba­t på helt op til to tredjedele af produktion­somkostnin­gerne. Milliardae­ren og ejeren af anlaegget i Kassø, som står klar om to måneder, er dog fortrøstni­ngsfuld på Danmarks vegne.

»Nu får vi det første anlaeg op at køre. Så får vi laeringen fra det, og processern­e bliver forhåbentl­ig lidt mere priseffekt­ive. På en lang raekke områder glaeder vi os til at gå i gang med naeste anlaeg. Jeg er positiv på Danmarks vegne og forsigtig optimist,« siger Knud Erik Andersen.

Vi står i et vadested. Er vi på taersklen til noget stort? Det spørger jeg ofte mig selv om for tiden. JAN HYLLEBERG, VICEADMINI­STRERENDE DIREKTØR FOR GREEN POWER DENMARK

Konkurrenc­en er benhård. Hvordan ser Danmarks position ud i forhold til resten af verden?

»Danmark kan, hvis Danmark vil.«

På vej hjem i bussen er stormen løjet af, og tilbagekom­sten over Storebaelt­sbroen er noget mindre dramatisk. For det danske PtX-eventyr er det dog stilheden før stormen, hvis de ambitiøse udmeldinge­r skal føres ud i livet.

»Vi skal have det her op i skala. Både af hensyn til klimaet, og fordi det er en stor mulighed for Danmark,« siger Lea Wermelin på vej tilbage mod Christians­borg.

Mødet med industrien har gjort indtryk på den politiske delegation, siger hun. Turen til Aabenraa har gjort det klart, at der er behov for store maengder grøn strøm og ikke mindst et brintrør til Tyskland.

»Lige praecis brintrøret er afgørende for, at Danmark kan indfri en meget stor del af potentiale­t, og jeg forventer, at det er noget af det allerførst­e, vi kommer til at tage fat på i løbet af året,« siger Lea Wermelin.

Efter sådan en dag, hvor fortrøstni­ngsfuld er du så i forhold til, at Danmark kommer til at vaere et foregangsl­and inden for PtX?

»Det tror jeg i den grad på,« siger hun.

»Vi skal levere nogle rammevilkå­r, så virksomhed­erne kan løbe risikoen med de her store investerin­ger. For mig bekraefter en dag som i dag, at vi gør det rigtige. Så skal vi bare gøre meget mere af det.«

 ?? ??
 ?? ??
 ?? ?? Nordeuropa­s største solcellepa­rk og den kommende største grønne ammoniakfa­brik i verden bygges i Sønderjyll­and.
Nordeuropa­s største solcellepa­rk og den kommende største grønne ammoniakfa­brik i verden bygges i Sønderjyll­and.
 ?? ?? Solcellepa­rken i Kassø omkranser anlaegget og leverer den fornødne grønne strøm. Foto: PR/ European Energy
Solcellepa­rken i Kassø omkranser anlaegget og leverer den fornødne grønne strøm. Foto: PR/ European Energy

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark