Overraskende lille regning for nedsat arbejdstid
Her er opskriften på, hvordan man ved at arbejde få måneder ekstra kan gå ned i tid, men alligevel opnå fuld pension.
Spørger man danskerne, kunne mange godt taenke sig at gå ned i tid de sidste år på arbejdsmarkedet. Men økonomien kan vaere et problem.
Nu viser nye beregninger, at den oprindelige pensionsøkonomi kan opretholdes ved blot at arbejde ganske få måneder ekstra.
»Der er behov for, at vi bliver laengere på arbejdsmarkedet. Og mange aeldre er indstillet på at arbejde videre også efter at have nået folkepensionsalderen, men ønsker at tage toppen af presset i hverdagen ved at arbejde på nedsat tid. Derfor er det godt, at det kan gøres uden at smadre økonomien som pensionist,« siger cheføkonom Jens Christian Lindhard Nielsen fra Velliv.
Pensionsselskabet har regnet på to modeller for at gå ned i tid, men have den samme udbetaling fra livrenten som pensionist, som hvis der var arbejdet fuld tid.
Laengere indbetaling
Velliv har dels regnet på konsekvenserne for en medarbejder, der som 60-årig går ned på fire dages arbejdsuge på 32 timer. Planen er at gå på pension som 68-årig, som er folkepensionsalderen. Der indbetales 12 pct. til pension om måneden. Pensionen er en livrente.
For den ansatte med en årsløn på ½ mio. kr. før skat giver en ugentlig fridag en nedgang på 18 pct. – eller 4.850 kr. mindre udbetalt om måneden efter skat. Pensionsindbetalingen falder fra 60.000 kr. om året til 48.000 kr. om året.
Det antages, at pensionsopspareren som 60-årig har opsparet fire årslønninger i pensionsformue – i eksemplet 2 mio. kr.
»Personen vil blot skulle blive ca. tre-seks måneder på arbejdsmarkedet efter at vaere fyldt 68 år for at have det samme at leve af hver måned, som hvis han havde arbejdet fuld tid i hele perioden og var stoppet på sin 68-års fødselsdag,« forklarer Jens Christian Lindhard Nielsen.
Han forklarer det overraskende resultat med, at opspareren får renters rente af de 80 pct. af det oprindelige pensionsbidrag, som han indbetaler.
Han indbetaler desuden tre-seks måneder laengere, og den livsvarige pension forventes derfor også at skulle straekke til tre-seks måneder mindre. Meget afhaenger af, hvor meget der er sparet op ved 60-års alderen.
Hvis det kun er en-to årslønninger, skal der arbejdes laengere tid efter folkepensionsalderen.
Den 45-årige med en pensionsalder på 72 år, som går på nedsat tid som 64-årig, vil ifølge Velliv kun skulle blive et par måneder efter sin 72års fødselsdag på nedsat tid for at have fuld pension at leve af.
Det skyldes, at den 45-årige har haft en fuldt udbygget pensionsordning i hele sit arbejdsliv og derfor har sparet mere op.
Indbetaling bibeholdes
I Vellivs andet eksempel går medarbejderen 20 pct. ned i tid som 60-årig med folkepensionsalder 68 år, men kompenserer for den lavere pensionsindbetaling ved selv at indbetale frivilligt hver måned.
Målet er fortsat at have den samme pensionsøkonomi, som hvis der var arbejdet fuld tid.
Her går lønudbetalingen lidt mere ned hver måned, men skatten hjaelper til, så det ekstra pensionsbidrag ikke slår kraftigt igennem på rådighedsbeløbet.
For den, der betaler topskat og undvaerer eksempelvis 850 kr. efter skat om måneden, svarer det til ekstra pensionsindbetaling på 2.000 kr. om måneden. For den, der betaler bundskat koster 1.000 kr. ekstra ind på pensionen 500 kr. om måneden efter skat.
Hvis årslønnen er på 1 mio. kr. før skat, vil den månedlige lønudbetaling falde ca. 8.100 kr. efter skat. Det svarer til en
nedgang på 17 pct.
»Vi oplever en del kunder, der ønsker at gå en dag om ugen ned i arbejdstid og opretholde deres pensionsindbetalinger på samme niveau som før,« fortaeller Jens Christian Lindhard Nielsen.
Flere arbejder fuld tid
En tredje måde at gå ned i tid på er at bruge en eventuel ret til pensionsudbetaling fra 60 år til at saette udbetalingen af eksempelvis en livrente i gang og dermed kompensere for nedgangen i lønindtaegt.
Ifølge Danica Pension viser tal fra Jobindsats.dk, at der i november 2023 var 1.728 60årige, der levede af lønindkomst og egen pension. Det er en mindre stigning på knap 6 pct. i forhold til for 10 år siden.
Danica Pensions cheføkonom, Mads Moberg Reumert, siger, at jo mere der er sparet op i de unge år, jo bedre er mulighederne for at gå ned i tid i de sidste år på arbejdsmarkedet.
Vaelger man at udskyde sin pension, vil den samlede opsparing, man har brug for, som en tommelfingerregel falde med godt 2,5 pct. for hvert halve år, man arbejder efter folkepensionsalderen.
Danica Pension fortaeller, at mange kunder gerne vil have muligheden for at kunne gå på nedsat tid inden folkepensionsalderen. Men at de fleste i praksis enten arbejder fuld tid eller stopper helt. Udviklingen lige nu er, at flere bliver laengere på fuld tid.
»Vi fornemmer altså, at en del gerne vil have muligheden for det, men de vaelger i langt hovedparten af tilfaeldene at fortsaette på fuld tid,« skriver Mads Moberg Reumert i en kommentar. at vaere en del af hele processen, men det har vi simpelthen ikke haft tid til før nu. Og vi vil også meget gerne rejse mere,« fortaeller Connie Roesgaard.
Skiftet spor før
Det er ikke første gang, parret vaelger at skifte spor. For 25 år siden satte de huset til salg og søgte begge job i Grønland, hvor de blev i fire år. Siden har de i en periode begge arbejdet i Norge.
Hun siger, at den ekstra fridag også giver bedre mulighed for at tage hånd om alle mulige småting i hjemmet. Og hun glaeder sig personligt til, at havesaesonen begynder, og drivhuset og haven kan få lidt ekstra kaerlighed.
»Jeg er heldigvis ikke presset ned i tid af at vaere fysisk nedslidt som nogle af dem, jeg tidligere har arbejdet sammen med på byggeprojekterne. Det er en forfaerdelig tanke, at mange i min alder må tage piller, før de går på arbejde. For mig handler det om, at jeg har arbejdet meget i mit liv og ønsker at nyde tilvaerelsen, mens jeg er rask,« fortaeller Connie Roesgaard.
Efterhånden som ønsket om at arbejde mindre voksede, kiggede parret sin økonomi og pensionsopsparing igennem. Men der var intet, der bekymrede dem.
»I vores tilfaelde betaler Skat en god bid af lønnedgangen. Og vi har gennem årene betalt ekstra ind til pension, fordi vi valgte efterlønnen fra,« siger Connie Roesgaard.