Hjemstavnskaerlighed
Titlen lyder som et nedslidt nordjysk turistslogan, men ”Toppen af Danmark” er alt andet end traet og tynget af støvede klichéer. Det er spraellevende historiefortaelling. Og nordjysk helt ind til knoglerne.
LASSE HORNE KJAELDGAARD, JOHANNES RIIS OG JENS SMAERUP SØRENSEN
506 sider, 349,95 kr.
Gutkind
333333
Venner, se på Danmarks kort! Kig op til venstre. Det er her, litteraturen sker. Og var du i tvivl, så laes ”Toppen af Danmark”. Det, der lyder som et efterhånden nedslidt nordjysk turistslogan, er en ret utrolig antologi, der fortaeller historien om landsdelens righoldige udvalg af forfattere – både de afdøde og de saerdeles levende.
Gutkind-forlaegger Jacob Søndergaard har selv betegnet det digre vaerk som ”egensindig”. Nu stammer han også fra Hirtshals, så han ved, hvad han taler om. Og hvis en bog, der praesenterer noget med udspring i det nordjyske ikke skulle vaere egensindig, hvad skulle den så vaere?
Nordjysk ind til knoglerne
Bogen er nordjysk helt ind til knoglerne. En stolt blanding af litteratur og litteraturhistorie, skrevet af forfattere og litteraturfolk, der alle har det ene til faelles: De er født nordenfjords. Eller i det mindste i det, der i dag hedder Region Nordjylland, hvor elastikken dog også er trukket ned over Lemvig for at få Thøger Larsen og Kim Blaesbjerg med. Hvilket viser rummeligheden både i tid og litteraert vingefang.
Og netop de to er saert forbundne.
Den unge Blaesbjerg, der bestemt ikke kom fra et hjem med bogreol, sneg sig i sin gymnasietid ind på litteraturen gennem den gamle Larsen, som har givet os klassiske digte som ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, hvor pigernes lette sommerkjoler og lyse hår står i skaerende kontrast til Blaesbjergs barske roman om forholdene på Cheminova i en tid, hvor forurening betød mindre end arbejdspladser.
Bogen er redigeret af tre litteraere kaemper: Tidligere Gyldendal-direktør Johannes Riis og forfatteren Jens Smaerup Sørensen, henholdsvis indfødt og tilflyttet morsingbo, samt sekretaeren for Det Danske Akademi, litteraturprofessor Lasse Horne Kjaeldgaard.
Jens Smaerup Sørensen kommer, som kendere af hans prisbelønnede bestseller ”Maerkedage” vil vide fra landsbyen Staun på sydsiden af Limfjorden – i øvrigt snublende taet på herregården Waar, hvor den sky forfatter Knuth Becker boede afsondret med sin kone, i en menneskealder efter at han udvandrede fra fødebyen Hjørring.
Og sådan er bogen hele vejen igennem: Som perler på en snor haenger det hele sammen, de haenger sammen, forfatterne. Man kendte hinanden, helt fra kredsen omkring Jeppe Aakjaer, der også har fået lov til at snige sig med, frem til i dag, hvor en forfatter som Knud Sørensen har vaeret en af de drivende kraefter i et kollegialt samvaer.
Udgangspunktet, omdrejningspunktet, er Nordjylland, javel, men der er ikke noget lokalhistorisk snaeversyn her.
I bogens åbningskapitel begynder Lasse Horne Kjaeldgaard den litteraere tour de force fra toppen i Skagen, hvor han meget rammende placerer byen på Jyllands spids i omverdenens bevidsthed.
Selv om Lasse Horne Kjaeldgaard er vokset op i Hjørring, kun godt 50 kilometer vaek, var Skagen alligevel noget fjernt og eksotisk. I dag verdenskendt for Skagensmalerne, men litteraturprofessoren påpeger, at der først blev skabt en kunstnerkoloni i byen, da forfatteren Holger Drachmann kom dertil i 1870’erne.
Byens udsyn blev desuden cementeret ved, at såvel malere som forfattere alle på naer én – maleren Anna Ancher – ikke var ”indfødte”, men tilrejsende i kunstens tjeneste.
Bette Knuds mindrevaerd
Vendelbo var til gengaeld Knud Holst, der i 1960’erne var en hastigt stigende stjerne på den danske lyrikscene. I et meget fint og hjerteskaerende aerligt essay om sin far beskriver forfatteren Hanne-Vibeke Holst sin fars kamp for tilvaerelsen. Knaegten fra små kår, der kom i gymnasiet, blev kaereste og siden gift med politimesterens datter fra Hjørring – underforstået, en scoring langt over socialt niveau.
Bogen er nordjysk helt ind til knoglerne. En stolt blanding af litteratur og litteraturhistorie.
Knud Holst var hovedperson i Hanne-Vibeke Holsts roman ”Knud, den store”, men her følger vi den litteraere drabant, da han stod i zenit med stor villa i Løkken med bil med automatgear og stor i slaget. For stor.
For det gik ham ilde. Han kunne ikke stå for presset, og i virkeligheden mest af alt mindrevaerdet over bare at vaere en bette Knud fra Vendsyssel, når han bed skeer med Klaus Rifbjerg og de andre københavnske koryfaeer.
Datteren leverer en meget rørende – og aldeles nøgtern – beskrivelse af hans liv, lige indtil hans livs stjerne blev slukket på sørgeligste vis, blot 59 år gammel.
Knud Holst havde ikke en udpraeget nordjysk stemme i sit forfatterskab, hvor nogle af de gamle drenge i klassen som Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjaer og Johannes V. Jensen ligesom de senere Sørensen’er, Knud og Jens
Smaerup, er staerke skildrere af landbokulturen.
Til gengaeld tegner ”Toppen af Danmark” også et klart billede af Aalborg som landsdelens storby, der tiltrak – og nogle gange trak ned, som forfatter Jakob Ejersbo skildrede så grumt i ”Nordkraft”.
Carsten Jensen giver også et velskrevet, skarpt bud på, hvad Aalborg kan vaere for en størrelse.
Kaerlighed til sin hjemstavn
Limfjorden, der binder de to dele af Nordjylland sammen, fik for nogle år siden sin ultimative beskrivelse af den nylig afdøde Hans Edvard Nørregaard-Nielsen. Den tidligere formand for Ny Carlsberg Fondet sammenfattede i to bind suveraent historie, kultur, natur og mennesker omkring Danmarks laengste fjord, og vaerket var forfatterens testamente, en kaerlighedserklaering til det Danmark, han kom fra – både i konkret og mental forstand.
Det lykkes Johannes Riis at fortaelle historien, så man maerker, at den gamle Nørregaard-Nielsen måske nok var jagtet af tid og helbred, men viljen til at ville saette dette monument overvandt alt.
Professor Hans Hauge, der vil vaere husket af mange Jyllands-Postens laesere, samler op og leverer en haesblaesende gennemgang af landsdelens forfattere. En imponerende rundtur til både kendte og aldeles glemte forfattere, som tilsammen giver laeserne indtrykket af, at Nordjylland til fulde er i stand til at levere en fuldgod og heldaekkende litteraturhistorie af en så alsidig beskaffenhed, at man naermest ikke behøver at beskaeftige sig med resten af Danmarks forfattere.
Det passer naturligvis ikke, og i sandhedens navn opholder langt hovedparten af bogens bidragydere sig da også uden for Nordjylland. Men årene i de finere københavnske saloner har ikke svaekket kaerligheden til det geografiske ophav. Tvaertimod.
Og skulle der vaere en enkelt, der ikke har stiftet bekendtskab med en forfatter af nordjysk oprindelse, selv om kliken har haft flittige prismodtagere i de senere år, så er ”Toppen af Danmark” en bog, der vil åbne øjnene for en naermest uudtømmelig bank af litteraere oplevelser. Ja, det er en egensindig bog, Riis, Smaerup Sørensen og Horne Kjaeldgaard har redigeret. Men det er gjort med en bevidsthed om indholdets vaerd, så en vendelbo med langt faerre ord ville sige: