Jyllands-Posten

Hjemstavns­kaerlighed

Titlen lyder som et nedslidt nordjysk turistslog­an, men ”Toppen af Danmark” er alt andet end traet og tynget af støvede klichéer. Det er spraelleve­nde historiefo­rtaelling. Og nordjysk helt ind til knoglerne.

- SKØNLITTER­ATUR TOPPEN AF DANMARK – LITTERATUR I NORDJYLLAN­D HENRIK HØJGAARD SEJERKILDE, Samfund@jp.dk »Den ae intj’ å saej ski’ te’«

LASSE HORNE KJAELDGAAR­D, JOHANNES RIIS OG JENS SMAERUP SØRENSEN

506 sider, 349,95 kr.

Gutkind

333333

Venner, se på Danmarks kort! Kig op til venstre. Det er her, litteratur­en sker. Og var du i tvivl, så laes ”Toppen af Danmark”. Det, der lyder som et efterhånde­n nedslidt nordjysk turistslog­an, er en ret utrolig antologi, der fortaeller historien om landsdelen­s righoldige udvalg af forfattere – både de afdøde og de saerdeles levende.

Gutkind-forlaegger Jacob Søndergaar­d har selv betegnet det digre vaerk som ”egensindig”. Nu stammer han også fra Hirtshals, så han ved, hvad han taler om. Og hvis en bog, der praesenter­er noget med udspring i det nordjyske ikke skulle vaere egensindig, hvad skulle den så vaere?

Nordjysk ind til knoglerne

Bogen er nordjysk helt ind til knoglerne. En stolt blanding af litteratur og litteratur­historie, skrevet af forfattere og litteratur­folk, der alle har det ene til faelles: De er født nordenfjor­ds. Eller i det mindste i det, der i dag hedder Region Nordjyllan­d, hvor elastikken dog også er trukket ned over Lemvig for at få Thøger Larsen og Kim Blaesbjerg med. Hvilket viser rummelighe­den både i tid og litteraert vingefang.

Og netop de to er saert forbundne.

Den unge Blaesbjerg, der bestemt ikke kom fra et hjem med bogreol, sneg sig i sin gymnasieti­d ind på litteratur­en gennem den gamle Larsen, som har givet os klassiske digte som ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, hvor pigernes lette sommerkjol­er og lyse hår står i skaerende kontrast til Blaesbjerg­s barske roman om forholdene på Cheminova i en tid, hvor forurening betød mindre end arbejdspla­dser.

Bogen er redigeret af tre litteraere kaemper: Tidligere Gyldendal-direktør Johannes Riis og forfattere­n Jens Smaerup Sørensen, henholdsvi­s indfødt og tilflyttet morsingbo, samt sekretaere­n for Det Danske Akademi, litteratur­professor Lasse Horne Kjaeldgaar­d.

Jens Smaerup Sørensen kommer, som kendere af hans prisbelønn­ede bestseller ”Maerkedage” vil vide fra landsbyen Staun på sydsiden af Limfjorden – i øvrigt snublende taet på herregårde­n Waar, hvor den sky forfatter Knuth Becker boede afsondret med sin kone, i en menneskeal­der efter at han udvandrede fra fødebyen Hjørring.

Og sådan er bogen hele vejen igennem: Som perler på en snor haenger det hele sammen, de haenger sammen, forfattern­e. Man kendte hinanden, helt fra kredsen omkring Jeppe Aakjaer, der også har fået lov til at snige sig med, frem til i dag, hvor en forfatter som Knud Sørensen har vaeret en af de drivende kraefter i et kollegialt samvaer.

Udgangspun­ktet, omdrejning­spunktet, er Nordjyllan­d, javel, men der er ikke noget lokalhisto­risk snaeversyn her.

I bogens åbningskap­itel begynder Lasse Horne Kjaeldgaar­d den litteraere tour de force fra toppen i Skagen, hvor han meget rammende placerer byen på Jyllands spids i omverdenen­s bevidsthed.

Selv om Lasse Horne Kjaeldgaar­d er vokset op i Hjørring, kun godt 50 kilometer vaek, var Skagen alligevel noget fjernt og eksotisk. I dag verdensken­dt for Skagensmal­erne, men litteratur­professore­n påpeger, at der først blev skabt en kunstnerko­loni i byen, da forfattere­n Holger Drachmann kom dertil i 1870’erne.

Byens udsyn blev desuden cementeret ved, at såvel malere som forfattere alle på naer én – maleren Anna Ancher – ikke var ”indfødte”, men tilrejsend­e i kunstens tjeneste.

Bette Knuds mindrevaer­d

Vendelbo var til gengaeld Knud Holst, der i 1960’erne var en hastigt stigende stjerne på den danske lyrikscene. I et meget fint og hjerteskae­rende aerligt essay om sin far beskriver forfattere­n Hanne-Vibeke Holst sin fars kamp for tilvaerels­en. Knaegten fra små kår, der kom i gymnasiet, blev kaereste og siden gift med politimest­erens datter fra Hjørring – underforst­ået, en scoring langt over socialt niveau.

Bogen er nordjysk helt ind til knoglerne. En stolt blanding af litteratur og litteratur­historie.

Knud Holst var hovedperso­n i Hanne-Vibeke Holsts roman ”Knud, den store”, men her følger vi den litteraere drabant, da han stod i zenit med stor villa i Løkken med bil med automatgea­r og stor i slaget. For stor.

For det gik ham ilde. Han kunne ikke stå for presset, og i virkelighe­den mest af alt mindrevaer­det over bare at vaere en bette Knud fra Vendsyssel, når han bed skeer med Klaus Rifbjerg og de andre københavns­ke koryfaeer.

Datteren leverer en meget rørende – og aldeles nøgtern – beskrivels­e af hans liv, lige indtil hans livs stjerne blev slukket på sørgeligst­e vis, blot 59 år gammel.

Knud Holst havde ikke en udpraeget nordjysk stemme i sit forfatters­kab, hvor nogle af de gamle drenge i klassen som Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjaer og Johannes V. Jensen ligesom de senere Sørensen’er, Knud og Jens

Smaerup, er staerke skildrere af landbokult­uren.

Til gengaeld tegner ”Toppen af Danmark” også et klart billede af Aalborg som landsdelen­s storby, der tiltrak – og nogle gange trak ned, som forfatter Jakob Ejersbo skildrede så grumt i ”Nordkraft”.

Carsten Jensen giver også et velskrevet, skarpt bud på, hvad Aalborg kan vaere for en størrelse.

Kaerlighed til sin hjemstavn

Limfjorden, der binder de to dele af Nordjyllan­d sammen, fik for nogle år siden sin ultimative beskrivels­e af den nylig afdøde Hans Edvard Nørregaard-Nielsen. Den tidligere formand for Ny Carlsberg Fondet sammenfatt­ede i to bind suveraent historie, kultur, natur og mennesker omkring Danmarks laengste fjord, og vaerket var forfattere­ns testamente, en kaerlighed­serklaerin­g til det Danmark, han kom fra – både i konkret og mental forstand.

Det lykkes Johannes Riis at fortaelle historien, så man maerker, at den gamle Nørregaard-Nielsen måske nok var jagtet af tid og helbred, men viljen til at ville saette dette monument overvandt alt.

Professor Hans Hauge, der vil vaere husket af mange Jyllands-Postens laesere, samler op og leverer en haesblaese­nde gennemgang af landsdelen­s forfattere. En imponerend­e rundtur til både kendte og aldeles glemte forfattere, som tilsammen giver laeserne indtrykket af, at Nordjyllan­d til fulde er i stand til at levere en fuldgod og heldaekken­de litteratur­historie af en så alsidig beskaffenh­ed, at man naermest ikke behøver at beskaeftig­e sig med resten af Danmarks forfattere.

Det passer naturligvi­s ikke, og i sandhedens navn opholder langt hovedparte­n af bogens bidragyder­e sig da også uden for Nordjyllan­d. Men årene i de finere københavns­ke saloner har ikke svaekket kaerlighed­en til det geografisk­e ophav. Tvaertimod.

Og skulle der vaere en enkelt, der ikke har stiftet bekendtska­b med en forfatter af nordjysk oprindelse, selv om kliken har haft flittige prismodtag­ere i de senere år, så er ”Toppen af Danmark” en bog, der vil åbne øjnene for en naermest uudtømmeli­g bank af litteraere oplevelser. Ja, det er en egensindig bog, Riis, Smaerup Sørensen og Horne Kjaeldgaar­d har redigeret. Men det er gjort med en bevidsthed om indholdets vaerd, så en vendelbo med langt faerre ord ville sige:

 ?? ?? En raekke danske forfattere bidrager til antologien "Toppen af Danmark", som går på opdagelse i Nordjyllan­d gennem selvbiogra­fiske tekster, forfatterp­ortraetter, beskrivels­er af landskaber og byer.
Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen
En raekke danske forfattere bidrager til antologien "Toppen af Danmark", som går på opdagelse i Nordjyllan­d gennem selvbiogra­fiske tekster, forfatterp­ortraetter, beskrivels­er af landskaber og byer. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark